Brev:
Vågner, græder om natten

Hej Helen.
Min lille datter på 18 mdr. sover rigtig dårligt om natten. Det er så synd for hende, men efterhånden har jeg også ondt af mig selv. Hun vågner og græder rigtig mange gange 6 ud af ugens 7 nætter ca. Eller, hun sover aldrig igennem, det har hun ikke gjort en eneste gang i hendes liv.
De gode nætter vågner hun måske 3-4 gange. Jeg ammer hende stadig til natten, det synes vi begge er rigtig hyggeligt, og det er en dejlig måde at sige godnat og runde dagen af på. Hun falder fint i søvn bagefter og sover så fredeligt i ca 2-3 timer. Derefter starter balladen.
I nat vågnede hun fx 7 gange fra kl 22-01, derefter holdt jeg op med at tælle. Jeg bliver sindssyg af det og bliver sørme også lidt irriteret nogle nætter, selvom jeg godt ved, at hun jo ikke gør det for at genere mig. Stakkels pus. Hun græder/skriger relativt kortvarigt, men SKAL have hjælp til at sove videre. Nogle gange skal hun bare have sutten, andre gange skal hun aes og nusses og lægges i en anden stilling. Men hun falder altid i søvn igen hurtigt. Til gengæld går der sjældent 1 time før hun vågner igen, og ofte kun 30 min.
Hun er ellers en glad og tilfreds pige som udvikler sig fint, der er intet om dagen, bortset fra hendes seperationsangst, hun er ikke glad for fremmede, eller folk hun ser sjældent. Pædagogerne i vuggestuen, hvor hun kun er 2-3 gange om ugen, er hun glad for og tryg ved, og de beskriver hende også som en "bestemt dame" som gerne vil transporteres på armen, hvis hun kan slippe afsted med det, men ellers som en ...
... glad, sjov og nysgerrig pige.
Hun har haft væske på ørene, ikke mellemørebetændelser, det har hun kun haft en gang. Hun har sjældent feber men er ofte forkølet. Hun fik lagt dræn i februar og vi troede jo, at nu skulle vi til at sove igen, men det har overhovedet ikke hjulpet. Hun hører klart bedre og udvikler sig med lynets hast sprogligt og motorisk, og så er gråden om natten knap så klagende. Hun raller noget i svælget, også om natten, men ørelægen siger, at hun ingen polypper har. Lidt store mandler, men ikke der burde vække hende. Han virker meget kompetent og som om han virkelig gerne vil hjælpe os, men han forstår ikke hvorfor hun vågner. Drænene sad fint til kontrollen og der var intet væske længere.
Jeg ammer hende måske 1-2 gange i løbet af natten, og det er fint nok, det vil jeg gerne, men det betyder jo også, at det er mig hun sover sammen med. Hendes far sover hos storesøster, da han jo ellers ikke ville få sovet. Jeg studerer, hvorfor jeg ofte har "fri" men jeg får jo slet ikke læst nok, er jo helt svimmel af træthed hver dag. Bliver nogle dage også hurtigt irriteret, unødvendigt bekymret over småting osv.
Hvad søren kan der være galt med hende?? Hun sover som regel også fint de sidste time eller to inden vi står op og er altid i et vældigt humør om morgenen! Hvad er det hun vågner af? Hun spiser fint, nogle gange meget mere end andre, men der er ingen forskel på søvnen afhængigt af, hvor meget hun har spist til aftensmad. Hvad tænker du?
Kærlig hilsen
en meget meget træt og udmattet mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




