Annonce

Annonce

Svar: Min søn skriger og skriger


11. september 2020

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng :)

Der er ingen tvivl om, at det første år har været svært for jer på mange måder, fordi jeres dreng har grædt rigtig meget, og du skriver, at du oplever ham bagud på flere punkter - både motorisk, men også i forhold til at interagere med jer...

Med hensyn til det motoriske, så er det vigtigt, at du oplever, at han gradvist bliver stærkere og at der hele tiden sker en udvikling med ham. Det er okay, at han ikke kravler, men du må ikke have en fornemmelse af at hans udvikling går i stå. Du skriver, at han nu er begyndt at trække sig med armene hen over gulvet, og det er rigtig godt.

Det er dog vigtigt, at han også bruger sine ben.. gør han det? Har I talt med lægen til 1 års undersøgelsen? Har I overvejet at få en børnefysioterapeut til at se på ham og vurdere hans motoriske udvikling, og om I kan gøre noget for at støtte ham og hjælpe ham...? Der er i kommunen, hvor I bor, ansat børnefysioterapeuter, som tilbyder undersøgelse, råd og vejledning. Du kan kontakte børnefysioterapeuterne via Børn og Unge Rådgivningen - jeg skal sende dig dig kontakt oplysningerne i en separat email :)

Jeg tænker, at en del af jeres drengs skrig og utilfredshed godt kan hænge sammen med, at han bliver frustreret over ikke at kunne bevæge sig, som han gerne vil - og det er også vigtigt at finde ud af, om han kan have ondt. Det kan fysioterapeuten også være med til at afklare...

Derudover tænker jeg også, at I skal tale med pædagogerne i vuggestuen, evt. bede om et møde med lederen af institutionen og den pædagog, som er mest sammen med jeres dreng. Pædagogerne ser rigtig mange børn og har mange børn i hænderne hver dag, og de vil naturligt også kunne rådgive jer videre i forhold til jeres dreng og fortælle jer, hvis de oplever, at han skal støttes på en eller anden måde - både i institutionen, men også derhjemme.

Jeg tror bestemt ikke, at I gør noget forkert, og der er naturligt ikke noget I hellere vil end at hjælpe jeres lille dreng, men det kan godt være, at der er noget, som I har overset eller ikke er opmærksom på, og som lægen, en fysioterapeut eller pædagogerne måske kan se... Det kan også sagtens være, at det viser sig, at han blot har brug for mere tid, og at det hele kommer stille og roligt, men jeg synes, at det er vigtigt at lytte til din bekymring, og jeg synes det er vigtigere at undersøge en gang for meget... Du har jo også en datter og derfor noget at sammenligne med, og jeg synes det er helt relevant, at du får ham tjekket godt ...


Annonce

... igennem. Og finder man ud af, at han kan hjælpes og støtte på en eller anden måde, så ved I jo det og kan netop gøre det :)

Med hensyn til hans skrig om natten, så synes jeg også, at det bør undersøges - måske vågner han og skriger, fordi han har ondt. Nogle børn har problemer med deres led i f.eks. skulder, ryg, nakke, bækken - og det kan godt forsinke deres udvikling, ligesom det naturligt kan gøre ondt. Det kan både læge og fysioterapeut vurdere, og jeres læge kan også vurdere, om han f.eks. vil have behov for at komme til kiropraktor, eller om en fysioterapeut vil være bedre for ham.

Jeres dreng kan også have problemer med ørene, hvilket også kan give ham voldsomme smertejag under søvn, og derfor gøre at han skriger under søvn - og har han problemer med ørene og har haft det længe, kan det faktisk også påvirke hans balance og dermed hans motoriske udvikling.. ligesom det naturligt også kan forklare, hvorfor du synes, at hans sprog har ændret sig, så der ikke længere er så mange pludrelyde, men mere skrig og utilfredse lyde... Hans ører kan tjekkes af en øre-næse-hals-læge, og det kræver ikke henvisning.

Og så kan han naturligt også have natteskræk, selvom han ikke er ældre end han er. Børn der har natteskræk vågner med skrig, og når man kommer ind til barnet, så sidder det ofte op, skriger højt og har halvt åbne øjne.. men barnet sover. Og hvis du/I forsøger at trøste ham, holde om ham osv. så bliver I skubbet væk, han vil ikke beroliges og trøstes og protesterer mod at blive taget op, fordi han sover.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Natteskræk opstår ofte først på natten - ofte mellem kl 22 og 02, og nogle gange ender man som forældre med at vække barnet, fordi man bliver forskrækket over at finde barnet i denne tilstand, begynder at tænde lys, måske tager ham ud af værelset eller lignende - eller afleder med tegnefilm... eller nogle gange skal der f.eks. tegnefilm til for atter at få ro på og få ham til at sove igen. Er han først vågnet, så tager det dog ret lang tid, før han atter kan sove, og som udgangspunkt skal I ikke vække ham, men i stedet hjælpe ham videre i søvnen med kærtegn, dynen på osv. men uden at gøre for meget andet.

Jeg synes, ud fra din beskrivelse, at det vil være rigtig godt, at I får jeres dreng tjekket grundigt igennem, og jeg vil som sagt anbefale, at I får jeres læge til at se på ham og også, at I kontakter børnefysioterapeuterne i kommunen - og så må I tage den derfra.

Håber du/I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Stort knus herfra og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce