Svar: Lægeskræk og vaccination

---

Kære C´s mor :)

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at det går så meget bedre med at sidde ved bordet og med C´s madvaner... krydser fingre for at den gode gænge fortsætter!

Det er naturligt en balance, hvor meget I skal tale om vaccinationen hos lægen, og hvor meget I ikke behøver tale om det. Selvom det kan være godt at sætte ord på, hvad der skal ske, når I besøger lægen, så er det vigtigt ikke at tale så meget om det, eller italesætte det på en måde, som gør at hun ender med at ekstra bange for det... Når det så er sagt, så er der dog ingen tvivl om, at jeres datter lige nu frygter besøget hos lægen og spørgsmålet er, hvad dette skyldes?

Du fortæller, at I har sprunget hendes 4års vaccination over, så jeg tænker, at hun ikke har nogen erindring med sig om, at det gør ondt at skulle vaccineres, men alligevel har hun en fornemmelse af, at det der skal ske hos lægen gør ondt og er voldsomt ubehageligt....

Har hun aldrig været ved lægen, uden at det har været forbundet med voldsomt ubehag, men hvor hun har en fornemmelse af, at lægen har hjulpet hende til at få det bedre....? :) Det vil naturligt være rigtig godt, hvis du kan tale med hende om dette og måske få hende til at sætte lidt ord på, hvad det er hun er bange for skal ske....

Det er rigtig fint, at I har læst bøger om emnet, og det kan også være en mulighed at købe en lægetaske, så hun kan lege læge og øve sig sammen med jer derhjemme. Prøv at blive målt, kikket i halsen, lyttet på hjerte og lunger, lege at man bliver stukket osv. så I på den måde måske kan tage lidt af det skræmmende væk...

Det vil være en god idé, at I spørger lægen, hvor hun skal stikkes henne, fordi det giver jer mulighed for at sætte EMLA plaster på, før hun skal stikkes. EMLA plaster er et lokalbedøvende plaster, - du kan kalde det "trylleplaster" overfor din datter. Det virker ved at gøre overfladen i huden følelsesløs i en kort periode. Man mærker stikket og at lægen trykker på stedet, men jeres datter vil ikke opleve smerte. Hvor længe plasteret skal sidde afhænger af hvor jeres datter skal stikkes, ofte sætter man dog plasteret på en time før I har tid hos lægen, så kan bedøvelsen nå at virke. Men det kan du tale med jeres læge om.

Derudover tænker jeg, at det er vigtigt, at I ikke forsøger at "skubbe til hendes uro", men i stedet forsøger at berolige og betrygge. I skal ...

---

---

... anerkende hendes følelser ved f.eks. at sige "jeg kan godt forstå, du er utryg ved det" eller "det er helt okay, at du ikke bryder dig om at skulle til lægen" eller lignende. Men samtidig også holde fast i, at du er der, passer på hende "jeg er der sammen med dig", "jeg går ikke fra dig" eller lignende. Som du skriver, så er der jo nogle gange ting her i livet, som vi er nødt til at gøre, selvom vi ikke har lyst, og i sådanne situationer er det vigtigt, at jeres datter har en fornemmelse af, at I er der, passer på hende, støtter hende og forstår, at det er svært.

Det kan også være en god idé at tale med hende om, hvordan hun tidligere har reageret, når hun har været ved lægen. Ikke som en slags "du kunne godt, da du var lille, så kan du også nu", for det er meget vigtigt, at hun ikke føler sig forkert. Men snarere som små fortællinger om, hvordan hun reagerede, da hun var lille, hvad hun kikkede på, lavede sammen med lægen osv. At lægen pludrede med hende, kikkede på hende osv. Så du forsøger at "huske hende på", at hun har været ved lægen mange gange i sit liv allerede, og at det har været helt ufarligt :)

Jeg er normalt stor tilhænger af at forberede børn og også tale åben med børn omkring mange ting... men ud fra din beskrivelse, så lyder det faktisk som om, at det kan forstærke jeres datters utryghed, hvis I taler for meget om det. Derfor er jeg i jeres situation måske lidt mere til, at hun ikke skal vide det i forvejen, fordi det lyder som om, at hun kan blive frygteligt nervøs og nærmest kan køre sig selv op, så det ikke bliver en god oplevelse for hende eller for nogen...

---

---

Måske kan I få en morgentid, så I står op, sætter plaster på og forklarer, at hun skal til lægen, spiser morgenmad osv. og kører til lægen - og når det så er overstået, så kan hun komme i børnehave og lege, som hun plejer. Så er alt som det plejer at være... Hvis I bedre kan klare en eftermiddagstid, så hent hende i god tid, sæt plasteret på, kør evt. op at handle lidt lækkert ind, til I er færdige hos lægen, og som I kan hygge jer med derhjemme.. Og kør så til lægen og få det overstået.

Og så skal I naturligvis også overveje, om det skal være mor eller far, som tager med. Det er vigtigt, at det er den af jer, som bedst kan bevare roen og overblikket, selvom jeres datter bliver ked af det...

Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---