Svar: Forkølelse forstyrrer nattesøvnen
Kære Lærke
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres datter er meget tæt i næsen. Hun har været forkølet og har i den forbindelse naturligt haft stoppet næse, og hvor I også har set og kunne fjerne snot fra hendes næse, men nu er der ikke længere noget snot... I fornemmer dog tydeligt, at hun lukker til i næsen, det er svært for hende at trække vejret sufficient og derfor sover hun også dårligt...
I skriver, at lægen har konstateret lidt væske i ørerne, og I fortæller også, at en øre-næse-hals-læge kikkede på hende, da hun var helt lille. Er det samme læge? Jeg tænker, at det kan være en god idé at få en øre-næse-hals-læge til at kikke på hende igen, måske har hun hævede polypper, måske har hun meget tætte næsebor eller en skæv næseskillevæg (medfødt), måske er hendes slimhinder i næsen hævede og irriterede og derfor forklaringen på, at hendes næse så let lukker til...
Det kan også være at hun reagerer allergisk - nogle børn får "høfeber-symptomer" og dermed stoppet næse som tegn på allergi... Det kan også være støv, tobaksrøg, pollen og lignende, som irriterer hendes næseslimhinder og som giver hende problemer med næsetæthed. Er der noget med at du (mor) har astma? Så er jeres datter jo allergisk disponeret...
Med hensyn til at "trække vejret gennem munden", så er det vigtigt, at I ikke presser hende til dette. Spæd og småbørn trækker naturligt vejret gennem næsen, og det er derfor ekstra problematisk og svært for dem, hvis deres slimhinder er hævede og de f.eks. er forkølede. Det er normalt og del af en naturligt udvikling, at hun endnu ikke kan finde ud af at trække vejret gennem munden i stedet... hvornår det præcist sker, tør jeg desværre ikke sige. Men det vil være meget ubehageligt for hende, hvis hun bliver holdt for næsen :)
Det er godt, at I forsøger at rense ...
... hendes næse med isotonisk saltvand beregnet til formålet, ligesom en næsesuger også kan bruges. MEN, nogle gange kan man også rense og suge for meget, så næsen af den grund bliver ekstra irriteret og slimhinderne hæver for meget op. Det er derfor vigtigt at finde balancen mellem at rense og skabe frie luftveje uden at irritere slimhinden unødigt...
Det er vigtigt, at I lejrer hende eleveret, så hun ligger højere med hovedet. I kan lægge en pude eller et sammenrullet håndklæde ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op i hovedenden. Er det en almindelig babylift hun ligger i - så tænker jeg, at hun er for stor til dette og i stedet skal puttes direkte i barnevogn eller i tremmeseng. I barnevognen vil hun sandsynligvis kunne begynde at sidde op af ryglænet, så hun starter med at sidde op, kikke på verden og så kan I lægge hende ned, når hun viser sig parat til at sove. Det kan også hjælpe på hendes vejrtrækning, at hun starter med at sidde og at I kikker på verden, hun mærker den friske luft osv. Og samtidig kan hun nu lære at sove uden at skulle være i din favn.
Hvis hun vågner om natten og tydligt ikke kan komme videre i søvnen, fordi hun har problemer med tilstoppet næse, så må I tage hende op, rense hendes næse og så putte hende igen. Men som udgangspunkt er det bedst, hvis hun kan lære at sove 5-6 timer om natten nu, uden at skulle op i favn, tilbydes mælk eller lignende. Dette afhænger naturligt af dagens rytme og indtag af skemad osv. :)
Jeg tænker altså umiddelbart, at det ikke lyder som om, at hendes problem med næsetæthed skyldes forkølelse, og det vil være rigtig godt, hvis I kan finde ud af, hvad årsagen er - og derfor tale med jeres læge eller en øre-næse-hals-læge igen - sidstnævnte kan nogle gange se nogle ting, som egen læge ikke kan :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
OLÍVY – SIG FARVEL TIL RØDE BABYNUMSER
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du nemt forebygge røde babynumser og give dit barn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
23. januar 2023 | Sygdom | 1 mdr.
Urolig baby - refluks? spændinger?
Hej Helen :-) Jeg har skrevet til dig tidligere angående min datter på (nu)...
21. januar 2023 | Sygdom | 8 år
Lære at falde i søvn alene - 8 år
Hej Helen, Min datter på snart 8 år er blevet vænnet til, at en af os...
17. januar 2023 | Sygdom | 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 5 uger vrider og strækker sig både i sine vågne...
18. november 2022 | Sygdom | 2 år
Hej Helen Min datter har fået omgangssyge - hun har voldsom diarre og kaster...
16. november 2022 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Jeg har været til ørelæge med lillebror, og han var fyldt op med...
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.