Svar: Søvnbehov og fordeling
Kære Laura
Tak for dit brev - og velkommen til :) Det lyder som om, at du har fulgt med på sidelinjen og også har læst min bog om børn og søvn - dejligt, tak for det - og skønt, at du nu selv har fået lyst til at skrive:)
Jeg kan sagtens forstå dit dilemma, for du har naturligvis en pointe i, at din dreng ikke bør begynde at vende rundt på nat og dag - og hvis hans dagssøvn trækker mere og mere i retning af at blive lige så lang som nattesøvnen, så kan det godt være nødvendigt at vække ham om dagen. Det handler ikke om at fjerne søvn fra ham, men derimod om at hjælpe ham ind i en rytme, hvor han naturligt er mere aktiv og vågen i dagtimerne og sover mere om natten. Det er vigtigt, at der er en fin balance mellem dagssøvn og nattesøvn.
Når det så er sagt, så er din dreng 5 måneder nu. Der sker rigtigt meget med ham udviklingsmæssigt både motorisk og mentalt, og jeg tænker, at han lige nu sandsynligvis har behov for den ekstra dagssøvn og de afbræk, som søvnen om dagen giver ham.
Når han sover om dagen, så har det ekstra fordele:
- Han kan lagre sine indlærte færdigheder og den viden, som han har fået under sine vågne perioder. Det er derfor man blandt andet siger, at vi bliver klogere af at sove. Man ved, at god søvn har stor betydning for den neurologiske udvikling og hans kognitive funktioner.
- Han udskiller væksthormon, som er afgørende for hans fysiske vækst og udvikling. Den lange dagssøvn sikrer ham tilstrækkeligt med dyb søvn og netop frigivelse af væksthormon. Derudover styrkes immunforsvaret, hans appetit bliver reguleret osv.
- Hans humør bliver bedre, så hans overskud til at lære og bruge sig selv både motorisk og mentalt bliver ...
... større, når han har fået en god dagslur. Børn, der ikke får tilstrækkeligt med søvn vil blive mere irritable, hyperaktive og urolige.
- Han undgår at blive overtræt, hvilket kan gøre det sværere for ham at falde i søvn og sove godt om natten. Når man siger at "søvn avler søvn", så er det ofte dette man mener.
Lige nu tænker jeg derfor, at han skal have lov til at sove, som han gør - og at den ekstra dagssøvn, som han pludselig viser behov for, er vigtig og god for ham. Og så tænker jeg, at det godt kan ændre sig igen:)
Når jeres dreng bliver ældre, ofte i 6-7 måneders alderen, så vil hans søvnmønster ændre sig. Det betyder, at han ofte vil begynde at have længere vågne og aktive perioder, og hans lure vil ændre sig. Ofte vil han sove kortere lure, og mange børn vil i denne alder også gå fra tre til to lure.
Han vil stille og roligt blive mere og mere mobil, han vil motorisk bevæge sig mere omkring, han vil også begynde at kommunikere og deltage socialt i familien på en anden måde. Han vil skulle spise med, når I sidder ved middagsbordet osv. og hans behov for mælk om natten bliver naturligt mindre - hvilket betyder en mere sammenhængende nattesøvn - og alt sammen vil det være med til at gøre, at han får mindre behov for søvn om dagen.
Da jeres dreng lyder til at have behov for sin ekstra dagssøvn lige nu, og da der er stor grund til at tro, at jeres drengs søvnrytme vil ændre sig af sig selv i løbet af den næste måned eller halvanden, så tænker jeg ikke, at du skal begynde at ændre en masse nu.
Hvis det ikke viser sig at være tilfældet, så må du naturligvis skrive igen:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.