Annonce

Annonce

Svar: Kunsten at falde i søvn


19. november 2020

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Far og Mor

Tak for jeres brev og meget fine beskrivelse af jeres datter og de udfordringer I har omkring putning og søvn. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer:)

Det lyder simpelthen så hårdt, og jeg kan godt forstå, at I gerne vil have skabt nogle ændringer. Jeg er helt med på, at de første 4 måneder har været fyldt med gråd, og det lyder som om, at I har haft en lidt hård start - og så gør man naturligt, hvad der er nødvendigt, og hvad der virker - amme og bruger babs til både ro og søvn. Og til sidst når man også dertil, hvor pilatesbold og lignende kommer i spil - naturligt udløst af magtesløshed og håb om at et eller andet bare vil virke, så jeres datter og I selv kan få lidt søvn... Men, det har desværre bevirket, at jeres datter nu er blevet uhensigtmæssigt afhængig af bryst, favn og hoppen på pilatesbold, for at kunne sove. Jeres datter har et søvnassociationsproblem.

Vi har alle brug for søvnassociationer, det vil sige faste rutiner, som giver genkendelighed og tryghed, når vi skal sove. Rutiner og vaner, som hjælper os med at koble fra og finde roen og dermed til at overgive os til søvnen. Voksne læser måske i en bog, og små børn får bryst, flaske, sut, bliver vugget eller lignende.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn eller hoppet med på en pilatesbold.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de lærer jeres datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng, og hun forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af jer. Jeres datter forbinder det at sove med at være favn og få bryst eller blivet hoppet med på en pilatesbold, det er de rutiner hun har lært skal være der for at hun kan sove. Og hun er derfor afhængig af dette, både når hun skal sove om dagen, når hun puttes om aftenen, og også når hun har sine opvågninger om natten.

Så længe hun forbinder det at falde i søvn med at være i jeres favn og med at skulle have brystet i munden, så vil hun naturligt søge jer igen og igen, når hun vågner om natten, ligesom det vil være rigtig svært for andre at putte hende - når hun skal i dagpleje, så kan dagplejer naturligt ikke amme, hoppe på pilasbold osv. Hun er nødt til at lære at sove uden disse rutiner, og derfor er det rigtig godt, at I nu er parate til at få skabt ændringer :) Det er derfor også vigtigt, at I overveje, hvilke søvnassociationer I giver hende nu, og hvad I arbejder på at lære hende, så det også kan fungere fremover.

Det er bedst, hvis man kan lave gradvise ændringer. Det vil sige, at hun f.eks. først skal lære at sove uden bryst og favn midt nat, altså lære at sove igennem fra midnat til næste morgen tidlig. Derefter er det godt at adskille bryst, favn og søvn om dagen, så hun f.eks. puttes til første lur uden amning først, men i stedet tilbydes et mellemmåltid. Her kan det ofte være en hjælp at indføre barnevognen som en fast rutine.. Og så er det rigtig godt at arbejde på, at de gange hvor hun ammes, så skal hun ikke længere falde i søvn med brystet i munden og ikke længe falde i søvn i mors eller fars favn, men puttes i sin seng eller barnevogn, så hun lærer at forbinde sin seng eller barnevogn med stedet, hvor hun sover.

Når hun falder i søvn i jeres favn og med bryst eller på pilatesbolden, og hver gang flyttes sovende over i barnevogn eller seng, så vil hun vågne op, registrere, at hun ligger et andet sted, og det vil være utrygt for hende. Derfor kan hun ikke sove videre, før I tager hende op igen - og derfor er det vigtigt, at hun lærer at forbinde barnevogn eller seng med stedet, hvor hun skal sove.

I fortæller, at hun ikke spiser særlig meget, og det hænger højst sandsynligt sammen med, at hun får så hyppige amninger, som hun gør. Mælken kommer til at fylde rigtig meget i hendes mave, og det er vigtigt, at holde mængden af mælk nede, så hun stadig har plads til rigtig mad i maven og naturligt føler sult og behov for at spise, når det er spisetid.

Da I lever vegansk, vil jeg anbefale en ekstra amning i døgnet, så hun sikres lidt ekstra mælk på denne måde. Normalt vil det være passende med 3 amninger i 9 måneders alderen, men jeg vil anbefale 4 amninger hos jer. Og jeg vil anbefale, at disse fire amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Jeg vil altså ikke anbefale, at hun ammes før sin første lur - her skal I lære hende at sove uden bryst, så dagplejer også kan putte hende. Og hun skal heller ikke ammes eftermiddag (hvilket det heller ikke lyder som om, at hun bliver) og heller ikke mere om natten.

Jeg vil foreslå, at mor ammer sen aften før midnat f.eks. kl 23. Hvis hun melder sig selv, er det fint, ellers tager mor hende op, ammer hende og putter hende igen - og så skal hun ikke ammes mere før næste morgen tidlig omkring kl 05. Hvis I har mulighed for det, så kan mor sove et andet sted mellem kl 23.30 og 05, så amning er udelukket, men så lillepigen stadig kan få masser af nærhed og tæt kontakt med far.

Jeg vil også anbefale jer, at I stopper med at bruge pilatesbolden. I stedet for at amme hende i søvn og i stedet for at hoppe med hende, så kan mor eller far lægge sig med hende, give hende masser af nærhed og tæt kontakt i dobbeltsengen, hun må kravle rundt på jer, så hun kan mærke jer, I kan holde om hende osv. hvad der nu er nødvendigt, men hold fast i at I bliver i sengen, og at det er liggende der, at man nu skal falde i søvn.

Det er rigtig godt, at ...


Annonce

... I har fået hende vænnet til barnevognen om dagen, så hun kan sove der. Nu er det tid til at sætte hende op, lade hende kikke på verden, anerkende hendes lyst til at følge med og opleve - og ikke putte hende før hun tydeligt er parat. Og bliver hun ked af det, så må bæreselen i brug eller I må trille hjem igen, men hun skal ikke ammes i søvn eller hoppes med, og I skal dagligt øve ture med barnevognen, hvor hun sidder op, så hun vænnes til dette. Giv hende en rosinbolle eller lignende i hånden, som hun kan sidde og pille i og blive afledt lidt af, og så det er hyggeligt at sidde der :) Barnevognen er vigtig, fordi hun kan have den med i dagplejen og derfor have noget trygt og genkendelig med sig, når hun skal sove. Og dagplejer kan i princippet også lade hende sidde op og kikke - og først putte hende, når hun virker parat...

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 04.30-05: Ammes og sover måske lidt videre liggende tæt med mor

Morgen 06-06.30: Havregrød som nu, bland grød og sveske osv. sammen, så hun ikke nøjes med kun at spise sveskemosen men får det hele :) Vand af kop.

Puttes til dagens første lur omkring kl 7.30 - sæt hende i barnevognen, tril en tur, giv hendelidt frugtbåde, en rosinbolle eller lignende i hånden, som hun kan sidde og gumle på og pille i, når I triller af sted.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle, eller rugbrød som nu, Suppleres med frisk frugt, bær og frugtmos som nu.

Frokost 11: Rester fra aftensmaden som nu, det lyder rigtig fint :) Der skal være mad i hånden, små hapsere som hun kan spise med fingrene og også moset mad, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur 12.30-13: Hun ammes, men skal nu ikke længere falde i søvn med brystet i munden. Du kan igen sætte hendes barnevognen, lade hende sidde og opleve verden, når I triller af sted. Du kan også vælge at lægge dig med hende i dobbeltsengen og amme hende liggende, så hun lærer at falde i søvn liggende ved siden af dig og uden at være i favn og uden at skulle hoppes med. Dog er det vigtigt, at hun slipper brystet, før hun sover.

Eftermiddag 15-16 :½ bolle eller andet brød, eller pandekage osv. Frugt, bær, avokado mv. som nu. Vand af kop.

Aften 17.30: Familiemad, der skal igen være mad i stykker, små hapsere og også større stykker, som hun selv sidder og gumler på. Og så suppleret med mos, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer i bad, pusles og gøres klar til natten...

Tilbydes godnatgrød som nu ca. kl 19, får børstet tænder

Ammes og puttes til natten ca. kl 19.30-20- og også her må mor gerne lægge sig med hende, amme hende liggende i dobbeltsengen - men holde fast i at hun ikke falder i søvn med brystet i munden og ikke sover i favn eller hoppes med. Hun skal slippe brystet, før hun sover helt og nå at registere og fornemme, at hun nu godt kan sove uden brystet er i munden.

Sen aften 23: Ammes rigtig godt og herefter skal hun ikke ammes yderligere før næste morgen. Far kan evt. tage over om natten herefter, da han kan give masser af nærhed, men ikke amme :) Og I skal her holde fast i at hun ligger ned og sover, gerne i sengen sammen med far, og hun skal ikke hoppes med... :)

Som I kan se, så kan en løsning hos jer godt være, at mor lægger sig med jeres datter i dobbeltsengen og ammer hende liggende, fordi hun på den måde netop lærer, at det er sådan man falder i søvn og ikke ved at blive holdt i favn eller hoppet med på pilatesbolden. Det giver derfor god mening, at gøre det på denne måde :) Men, som sagt er det vigtigt, at hun ikke falder i søvn med brystet mere. Det er vigtigt at mor trækker brystet til sig, før jeres datter sover helt. I skal helst når dertil, hvor hun dier, slipper brystet, smiler til mor og triller om på siden og sover.

Gradvist kan afstanden mellem mor og datter så øges, og gradvist kan tiden mellem amning og putning måske også forlænges lidt, så hun derefter kan lære at sove i egen seng. Det vil dog allerede nu være rigtig godt, hvis I har mulighed for at koble hendes seng til jeres seng, så hun kan lære at sove i gen seng, men stadig være tæt hos jer. Det skal dog naturligvis være sikkerhedsmæssigt forsvarligt - hun må ikke kunne trille eller kunne kravle ud af sin seng og må ikke kunne komme til skade mellem sengene. Men det kan være en måde at vænne hende til egen seng på samtidig med at I kan give hende den tryghed og nærhed, som hun er vant til fra jeres favn.

Og så vil det som sagt også være rigtig godt, hvis far kan sove med hende efter midnat, for at få hende vænnet fra brystet. Det lyder dog som om, at hvis hun ammes sen aften, så vil hun faktisk ret fint kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. Hun har også en fin dagsplan og tilbud om mad og måltider, så det tænker jeg godt kan hænge sammen :)

Og så er der jo det helt store issue, at hun altid har grædt utrolig meget, når I har forsøgt at putte hende i barnevogn eller seng. Derfor tænker jeg, at I skal forsøge at finde balancen mellem at give hende masser af nærhed og tæt kontakt, og samtidig også lære hende, at hun godt kan sove på afstand af jer på sigt. Og vejen hertil tænker jeg vil være at lægge sig med hende i dobbeltsengen og om dagen også dagligt øve ture med barnevognen - hun skal i dagpleje om lidt, og det er synd for både jeres datter og dagplejer, hvis hun ikke kan sove i f.eks. sin barnevogn om dagen...

Jeg håber, at I kan bruge ovenstående lidt videre. Der er en del at gå igang med og Rom blev ikke bygget på en dag, men jeg håber, at I her har fået lidt idéer til, hvor I kan starte, så I kan få skabt nogle ændringer, som er gode for jer alle tre :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce