Annonce

Annonce

Svar: Holde sig tør om natten


22. januar 2024

Kategori:
Alder:
4 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Noahs mor

Tak for dit brev :)

Det er helt normalt, at Noah stadig har brug for ble om natten. Det er derfor rigtigt godt, at I bliver ved med at give ham natble på, og det er vigtigt, at I tager det stille og roligt og ikke gør noget større nummer ud af det. Han skal ikke føle sig forkert, for det er ikke forkert at have brug for en ble om natten, når man er 4 år gammel - heller ikke selvom han har været renlig om dagen, siden han var 3 år:)

Hvis han i en alder af 5 år, stadig tisser jævnligt i sengen om natten - det kan være hver nat eller et par gange om ugen eller måske et par gange om måneden, så vil det være en god idé, at du kontakter jeres læge. I kan så sammen med lægen finde ud af, hvad der skal ske og hvornår og lægge en plan:)

Du skriver, at jeres dreng enkelte nætter har haft en tør ble om natten. Det er super flot. Det tyder på, at han stille og roligt nok skal lære at holde sig tør hele natten igennem, han har bare brug for lidt tid. Når børn tisser i sengen om natten, så skyldes det ofte 3 ting:

Arvelighed: Hvis en af jer forældre har været sengevæddere som barn, så er der ca. 40% sandsynlighed for, at jeres barn også bliver det. Hvis I begge har haft problemet, så er der ca. 70% sandsynlighed for, at jeres børn også får det.

Høj natlig urinproduktion: Hjernen producerer Anti-Diuretisk Hormon (ADH), som nedsætter vores ...


Annonce

... urinproduktion om natten, så vi kan sove igennem uden at skulle tisse. Nogle børn er længere tid om at udvikle evnen til at producere nok af dette hormon, og de kan derfor ikke holde sig hele natten.

Lille blærekapacitet: Der er også børn, som har en lille blære, der ikke kan rumme den mængde urin, som udskilles om natten - det kan godt ske, selvom de producerer nok ADH. Hjernen skal både styre, hvor meget blæren kan rumme, og den skal også reagerer på signalet om, at blæren er fuld, vække barnet, så barnet kan nå toilettet. Og det fungerer ikke altid for de mindre børn.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg synes ikke, at I skal vække Noah sen aften og følge ham på toilettet, så længe han ikke er ældre, og han naturligt stadig tisser så meget, som han gør om natten. Hvis han selv vågner i løbet af aftenen, må I naturligvis meget gerne følge ham på toilettet, så han hjælpes med at tømme blæren og derefter følge ham tilbage i egen seng igen, men jeg synes ikke, at I skal vække ham. Han har brug for sammenhængende søvn, og han har også stadig brug for tid, før det kan forventes, at han skal kunne holde sig tør hele natten.

Nogle børn kan godt have glæde af at blive fulgt på toilettet sen aften, men som I beskriver situationen hos jer, så lyder det til at være for tidligt, og jeg tænker, at tiden naturligt vil arbejde lidt for jer.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.

Hurtig pottetræning

Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce