Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til selvhjælp


20. august 2019

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Kris

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Jeg kan godt forstå, at I i en travl hverdag ikke kan bruge flere timer på at tage tøj af og på, når I skal ud af døren, nå på arbejde osv. Det giver naturligt stress og er ikke særlig rart for nogen af jer.

Der er naturligt forskellige ting, som du kan gøre, der gør det lettere for især jeres ældste dreng at tage tøj på. Det kan f.eks. være at lægge bukser og bluse frem, sådan som det skal tages på og så guide i, hvordan han kan gøre. Det kan være f.eks. "sæt dig ned på gulvet", "først det ene ben, så det andet ben"; "op at stå", "bukserne op" osv. Det vil gøre det lettere, hvis bukserne har elastik i linningen fremfor lynlås og knapper...

Det samme med blusen - læg den, så den vender rigtigt, når din dreng tager fat i den og guid så f.eks. med "over hovedet først", "så den ene arm", "så den anden arm", "trække ned over maven"...

Når det bliver tid til flyverdragt, så kan du gøre det samme. Åbne den, lægge den på gulvet, vise dine drenge, hvor de skal sætte numsen (måske kan du sætte et klistermærke eller sy et lille mærke ind der, hvor numsen skal placeres) og så igen forklare, guide dem i at et ben af gangen kommer ind og foden skal ud ved buksebenets kant osv.

Så du på en gang guider, hjælper, støtter og forklarer, men samtidig også anerkender, at de godt kan selv - og naturligvis rose dem, når det så lykkes. Og prøv at undgå rettelser, hvis det ikke er nødvendigt, men giv dem en følelse af at kunne klare det :) Den dag de selv har fundet en bluse i skabet og taget den på, så gør det måske ikke noget, hvis vrangen vender udad...

Nogle gange kan det også være en idé at holde fokus på det, som skal ske efter af- og påklædning, så du f.eks. nogle gange kan sige "hvis du skynder dig at tage nattøj på, så kan vi læse historie" eller "der er morgenmad klar, når du har taget bukserne på" - så fokus fjernes fra det han ikke synes er specielt interessant, og i stedet ...


Annonce

... drejes over mod det, som han faktisk rigtig gerne vil - have godnathistorie eller spise morgenmad :)

Vær også opmærksom på at i rigtig mange situationer, er der mulighed for at hjælpe dem til selvhjulpenhed. Det kan f.eks. være "selv at kravle op i den høje stol og sætte sig til bordet", "selv at hælde havregryn op i en tallerken og selv komme lidt sukker på", "selv hælde vand op i en kop", "selv gå ind i institutionen", "selv tage overtøjet af og lægge tasken på hylden", "selv komme madkassen i køleskabet" osv. osv. Det er vigtigt, at jeres drenge i flere situationer støttes i at gøre ting selv, og når noget lykkes, og når de får en følelse af at kunne visse ting, så giver det naturligt tillid til også at kunne forsøge andre ting selv. Så på den måde kan mere give mere... :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Giv også storebror en følelse af, at han hjælper dig. Det kan være hjælper dig med at lave mad, bage boller, dække bord, måske henter han en ren ble til lillebror, måske kan han finde lillebrors sut, som er blevet væk... Det er vigtigt, at han har en følelse af at have en rolle i at hjælpe og kunne nogle ting - både fordi det vil adskille ham fra lillebror, og give ham en følelse af at være noget særligt (jf, tidligere brev) og også fordi det at hjælpe dig, også giver en god fornemmelse af at kunne noget, det styrker hans selvtillid og dermed også hans fornemmelse af også at kunne hjælpe sig selv :)

Sidste år kom bogen "Freddy og Fantasine på nullermandssafari", som du måske vil kunne have glæde af :) Den er lavet af Malene Borum Pedersen, som selv oplevede konflikter i hverdagen omkring alle de små ting, som naturligt skal gøres - tøjet skal af og på, der skal ryddes op, børstes tænder, vaskes hænder, smøres solcreme på osv. osv. Hver side af bogen består af et lille vers og en simpel leg, som kan gøre, at alle disse ting måske kan glide lidt lettere... se mere på fantasine.dk

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad

Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Søskendekonflikter

Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.

Far på turnus-job

Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...

Læs hele brevet og Helens svar


5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Suttestop - 3 år, 3 mdr.

Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.

Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce