Svar: D-dråber og ondt i maven
Kære Line
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
D-vitamin er vigtigt for små børn. Det er blandt andet en forudsætning for, at jeres datter får stærke knogler og stærke blivende tænder, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn i alderen 2 uger til 2 år tilbydes 10 mikrogram d-vitamin dagligt. Børn med mørk hud og/eller som går klædt, så kroppen er tildækket, og børn som sjældent kommer ud i sollys skal tilbydes 10 mikrogram d-vitamin hele barndommen.
D-vitamin gives som d-vitamindråber, der dryppes på en ske f.eks. i lidt modermælk og på den måde gives til barnet. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke d-vitamin-spray, da denne dispenseringsmåde ikke garanterer, at barnet får den mængde d-vitamin, som barnet har behov for.
Der har igennem årene været en del forældre, som har oplevet, at deres barn får mavekneb af at indtage d-vitamin-dråber. Sundhedsstyrelsen har ikke nogen videnskabelige studier, der viser, at der er en sammenhæng mellem mavekneb og d-vitamindråber og Fødevareinstituttet har i en redegørelse konkluderet, at der ikke er sandsynligt, at det er d-dråberne, som giver barnet mavekneb.
Hvis I mistænker, at D-dråberne giver jeres datter mavekneb, så anbefaler Sundhedsstyrelsen, at I holder pause ...
... med d-dråberne i en uge og registrerer, om der sker ændringer. Hvis der ikke sker nogen ændringer, så skyldes hende mavekneb ikke d-dråberne.
Efter en uges pause med d-vitamin-dråber, så gives en uges d-vitamin-dråber som engangsdosis på en ske. Det vil sige, at I skal give 10 mikrogram x 7 = 70 mikrogram på en gang. Hvis hun ikke får mavegener af dette, så fortsætter I med d-vitamindråberne og giver 10 mikrogram dagligt.
Hvis hun får mavegener umiddelbart efter engangsdoseringen, så kan man ikke udelukke, at d-vitamindråberne er årsagen, og så anbefales det, at I skifter til en anden type d-vitamin, det vil sige fra en anden producent. D-vitamin er ofte opløst i kokosolie, så prøv at spørge på apoteket, Matas og andre steder, om de har d-dråber opløst i noget andet...
Hvis alle former for d-dråber giver jeres datter mavekneb, så kan I skifte til tabletbehandling. Altså give en tablet d-vitamin a 10 mikrogram dagligt. Denne skal dog knuses meget fint, og så skal indholdet blandes med lidt udmalket modermælk og gives på en ske.
Dette er retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, og jeg håber, at du/I kan bruge dette videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder