Brev:
Raserianfald - 14 mdr.
Kære Helen
Min søn på snart 14 måneder er begyndt, at have en del raserianfald. Han tramper i jorden, råber og nogen gange ender det i gråd. Det kan være alt fra, at han ikke må røre tv’et, skal skiftes, have tøj på/af eller ikke må kaste med fjernbetjening/telefoner eller lign.
Man kan mærke at han tester vores grænser, for han kigger på mig mens han f.eks. hiver i gardinerne, hvilket han godt ved han ikke må. Vi prøver at anerkende hans følelser, og rumme dem. Men det er virkelig udfordrende, når man bliver råbt ind i hovedet. Han er meget morsyg, og har været det et par uger, hvilket jeg tænker er meget naturligt for hans alder. Jeg prøver, at være der for ham men samtidig f.eks. Ikke tage ham med på toilettet mv., men lade ham se at jeg går derind og fortæller ham at jeg snart kommer tilbage og lukker døren.
Han startede i vuggestue 1/12 og det er gået over al ...
... forventning. Han er så glad og har tilknyttet sig meget til pædagogerne på hans stue - det er så dejligt. I vuggestuen har han ikke raserianfald - gør vi noget forkert?
Han har det heller ikke med sine bedsteforældre eller lign. Jeg synes virkelig det er svært i øjeblikket, at de timer vi har sammen i hverdagen om morgenen, eftermiddag og aften, der virker han rigtig sur og pylret.
Min mand bliver også frustreret og siger “så må han græde sig i søvn”, men selvfølgelig skal han ikke græde sig i søvn. Han græder og kalder jo af en årsag.
Tit kommer han hen til mig, græder/råber og vil op, men når han tager ham op “spræller” han, og ved ned igen. Men når jeg så sætter ham ned, så græder han igen.
Jeg synes det er svært, at finde ud af hvad han vil, da han stritter i alle retninger.
Har du nogen gode råd til at håndtere en temperamentsfuld 14 måneder gammel dreng?
Hilsen mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!