Brev:
Ferie med børn
Kære Helen
Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på en måneds rejse i Vietnam. Der er mange nye oplevelser, vi sørger for at være de samme steder i længere tid, være på steder hvor man kan få mad på hotel eller bungalow og at der er pool og strand.
Jeg oplever at vores 4 årige er ret udfordret af turen. Derhjemme er hun ret kræsen og har faste retter hun skal have, helst uden for meget nyt. Udover alt sødt som ryger ned. Her udfordres hun meget af mad, selvom vi prøver alt med spaghetti, pommes frites mv. hun siger det ikke smager som derhjemme og vil slet ikke smage på nyt.
Det er begyndt at blive meget pres med måltiderne. Vi prøver ikke at presse, men jeg kan også mærke at hun har brug for mad for at få noget energi og hvis det stod til hende levede hun af is.
Er der en måde hvor vi kan undgå at presse hende men forsøge stadigvæk at få mad i hende? Tror hele måltidssituationen er begyndt at blive forbundet med noget meget negativt, og hun taler nogle gange om at hun bare vil hjem. Hun virker generelt også mere træt og er meget pirlig, vi har mange konfrontationer og jeg oplever virkelig at det er svært for hende af og til selvom der ikke er mange planer ud over at slappe af ved pool.
Ofte vil hun helst bare sidde på telefonen for at få et break, hvilket ...
... vi lader hende gøre tit, men fokus for hende bliver så næsten også hele tiden at ville spille spil eller se noget på tlf fremfor alt muligt andet samvær.
Derhjemme er hun god til at lave ting og være i gang, og går i udflytterbørnehave hvor hun er vant til at være ude og lege.
Derudover ammer jeg vores dreng rigtig meget da han er dårlig til at drikke væske. Han er god til at spise og spiser meget af maden hernede så amningerne er tryghed og væske som jeg ser det.
Han vågner fast mindst hveranden time for at amme om natten. Jeg gør det bare for ikke at vække den ældste og for at sikre mig at han får mad og væske, men kan også mærke at det er hårdt og at han også har sværere ved at finde ro og også få sovet gode lure om dagen. Dette selvom vi både har klapvogn og slyngevugge med til søvn.
Jeg bekymrer mig om hvorvidt vi kan finde tilbage i ordentlige rammer når vi kommer hjem. Vi har stadigvæk mere end to uger tilbage af turen og jeg vil så gerne at det bliver så godt fungerende som muligt.
Jeg er selvfølgelig klar over at ferie ikke altid er lytter idyl, men er alligevel blevet overrasket over hvor udfordrende det har været for os alle at være afsted.
Håber du måske kan komme med lidt input til hvordan vi bedst muligt får turen til at fungere for alle parter.
De bedste hilsner
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire