Brev:
Putning - knap halvandet år
Kære Helen
Vi har en søn på snart halvandet. Han er glad og velfungerende. Han led af svær refluks da han var lille og havde smerter ifm. søvn, dette er dog længe siden og han har efterfølgende sovet fortrinligt, så jeg tænker ikke det har betydning for vores nuværende 'problem'. Han har fået MME siden fødslen.
Du får lidt baggrund i punktform :)
- Han har siden han var 10-12 måneder sovet på eget værelse.
- Gennemsnitligt har vi puttet på < 30 minutter og han har sovet godt. Han har haft perioder hvor det har taget længere tid og/eller han er vågnet i løbet af natten og har været ked af det / haft behov for mad. Det har vi tænkt har været fuldstændigt normalt.
- Vi har haft en putterutine der er ændret lidt efterhånden som han er vokset, men overordnet set har den bestået af grød -> godnatlæsning i stuen -> bleskift og sang på hans værelse -> ned i tremmeseng hvor vi har sat os på en skammel ved siden af og fortsat har sunget / nusset til han er faldet i søvn. Det er denne sidste del på værelset der har taget 5- max 30 minutter. Det har fungeret fint for os.
- Vi stoppede med godnatgrød for ½ års tid siden, da vi spiser aftensmad max 1 time før sengetid og han spiser MEGET. Vi har tidligere haft problemer med, at han muligvis ikke havde en mæthedsfornemmelse. Det virkede som om han faktisk sov bedre når han ikke var så proppet.
- For ca. 4 uger siden begyndte vi at godnatlæse på hans værelse, da jeg læste det var fornuftigt at han forbandt ro og hygge med hans eget værelse. For 2-3 uger siden begyndte vi fast at give ham et bad efter aftensmad, før sengetid. Han elsker at bade og begge disse ting lod til at fungere fint.
Han har altid haft en skønt forhold til sin tremmeseng. I en periode ville han hele tiden op og lege i den, men det stoppede vi med - da jeg har læst, at søvn/seng associationen af vigtig (og ved fra mit arbejde, at det i hvert fald er særligt vigtigt for voksne).
Og nu til problemet, først ift. putning:
For 1 uge siden overnattede jeg hos mine forældre i et værelse han ikke var vandt til og han blev pludseligt helt fortvivlet og grædende da jeg forsøgte at putte ham i sin tremmeseng. Han blev ved med at pege og ville ud af værelse og/eller lege. Efter 2 timer, hvor jeg havde forsøgt diverse ting, faldt han i søvn tæt op af mig i sengen ved siden af. Vi kom hjem dagen efter, men lige siden har samme rutine fundet sted: han virker glad og tilfreds, legende og vil gerne læse. Lige så snart vi nærmer os tremmesengen og særligt hvis han kommer derned, græder han og siger 'op op op' og rækker hænderne op mod os. Jeg tænkte han måske ikke var færdig med at lege og blev ked af det fordi han ikke ville sove og prøvede derfor en aften at vente med at putte ham til han var virkelig træt - men det gjorde det nærmest bare værre. Det virkede som om, at han var så træt, at han ikke kunne være i sin krop. Så nu ...
... kører vi rutinen (nogenlunde tidspunkter)
Kl. 17:45: aftensmad
Kl. 18:15: bad
Kl. 18:45: hyggelæsning i stuen
Kl. 19: hyggelæsning og putte på hans værelse.
- Han bliver ulykkelig når han til sidst skal op i tremmesengen og rækker armene op efter os, vi tager ham derfor op men går ikke ud af hans værelse - vi lægger os i stedet på den seng der står derinde. Her kan han godt fortsætte med at være lidt ked af det og mosle rundt, men falder i søvn hurtigt (fra få minutter til max 10). Det virker således som om han har brug for tryghed.
I øjeblikket er der sket nogle ting herhjemme og med ham:
- Han udvikler sig super meget sprogligt i øjeblikket.
- Han har været lidt langsom motorisk, men er virkelig kommet efter det og kommer derfor en del til skade (hele tiden).
- Han er opstartet inhalationsmedicin mod astmatisk bronkitis for ca. 1½ måned siden, han er dog efterhånden super god til det og vi skal derfor ikke holde ham ligeså meget fast som i starten (han får det morgen og aften)
- Jeg er blevet sygemeldt med stress (dette er dog taget i opløbet og det ville undre mig, hvis han mærkede det store til det, tvært i mod er der mindre stress om morgenen nu)
Og problemet ift. søvn:
Han har de sidste nætter vågnet og været utrøstelig. Det er som sådan ikke så sært - det sker i perioder, ligesom vi også tidligere har oplevet, at han er svær at trøste i sin tremmeseng når det sker. Men nu siger han 'op' og falder til ro når han ligger ved siden af os (igen; i sengen på hans værelse), hvorefter han kan lægges tilbage i tremmesengen.
Afrunding:
Det gør os egentligt ikke noget, at han ved puttetid gerne vil falde i søvn i sengen tæt på os - det er en hurtig og 'hyggelig' putning. Problemet er, at jeg er bange for, at det kommer til at betyde, at han lærer at tremmesengen ikke er et trygt sted at falde i søvn - og at han derfor ved natlige opvågninger netop vil have behov for at vi tager ham op og ligger ved siden af ham før han kan falde i søvn.
Hvis det er rigtigt:
- Hvor hurtigt sker det? Kan det allerede være sket på 1 uge? Som nævnt er vi lidt pressede herhjemme og putninger på 2 timer med et ulykkeligt barn er meget uoverskuelige for os. Desudent tænker vi, at der måske er gode grunde til, at han har behov for nærhed? På den anden side er afbrudt søvn, hvor man skal ind i have ham op flere gange om natten, hvor han er dybt ulykkelig heller ikke sagen, hverken for ham eller os.
- Hvis vi vælger at bide i det sure æble og insistere på, at han falder i søvn i tremmesengen, hvordan går vi så det skønsomt? Min mand nævnte, at det jo nok heller ikke er godt for vores søn, hvis han begynder at forbinde tremmesengen med at være ulykkelig og føle sig forladt.
Vi håber meget du kan hjælpe.
PS: Jeg kender til søvnrædsel og det har han haft et par gange - det er ikke det der er tale om nu.
PPS: Vi glæder os til at høre fra dig.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant
Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder