Brev:
Putning - knap halvandet år
Kære Helen
Vi har en søn på snart halvandet. Han er glad og velfungerende. Han led af svær refluks da han var lille og havde smerter ifm. søvn, dette er dog længe siden og han har efterfølgende sovet fortrinligt, så jeg tænker ikke det har betydning for vores nuværende 'problem'. Han har fået MME siden fødslen.
Du får lidt baggrund i punktform :)
- Han har siden han var 10-12 måneder sovet på eget værelse.
- Gennemsnitligt har vi puttet på < 30 minutter og han har sovet godt. Han har haft perioder hvor det har taget længere tid og/eller han er vågnet i løbet af natten og har været ked af det / haft behov for mad. Det har vi tænkt har været fuldstændigt normalt.
- Vi har haft en putterutine der er ændret lidt efterhånden som han er vokset, men overordnet set har den bestået af grød -> godnatlæsning i stuen -> bleskift og sang på hans værelse -> ned i tremmeseng hvor vi har sat os på en skammel ved siden af og fortsat har sunget / nusset til han er faldet i søvn. Det er denne sidste del på værelset der har taget 5- max 30 minutter. Det har fungeret fint for os.
- Vi stoppede med godnatgrød for ½ års tid siden, da vi spiser aftensmad max 1 time før sengetid og han spiser MEGET. Vi har tidligere haft problemer med, at han muligvis ikke havde en mæthedsfornemmelse. Det virkede som om han faktisk sov bedre når han ikke var så proppet.
- For ca. 4 uger siden begyndte vi at godnatlæse på hans værelse, da jeg læste det var fornuftigt at han forbandt ro og hygge med hans eget værelse. For 2-3 uger siden begyndte vi fast at give ham et bad efter aftensmad, før sengetid. Han elsker at bade og begge disse ting lod til at fungere fint.
Han har altid haft en skønt forhold til sin tremmeseng. I en periode ville han hele tiden op og lege i den, men det stoppede vi med - da jeg har læst, at søvn/seng associationen af vigtig (og ved fra mit arbejde, at det i hvert fald er særligt vigtigt for voksne).
Og nu til problemet, først ift. putning:
For 1 uge siden overnattede jeg hos mine forældre i et værelse han ikke var vandt til og han blev pludseligt helt fortvivlet og grædende da jeg forsøgte at putte ham i sin tremmeseng. Han blev ved med at pege og ville ud af værelse og/eller lege. Efter 2 timer, hvor jeg havde forsøgt diverse ting, faldt han i søvn tæt op af mig i sengen ved siden af. Vi kom hjem dagen efter, men lige siden har samme rutine fundet sted: han virker glad og tilfreds, legende og vil gerne læse. Lige så snart vi nærmer os tremmesengen og særligt hvis han kommer derned, græder han og siger 'op op op' og rækker hænderne op mod os. Jeg tænkte han måske ikke var færdig med at lege og blev ked af det fordi han ikke ville sove og prøvede derfor en aften at vente med at putte ham til han var virkelig træt - men det gjorde det nærmest bare værre. Det virkede som om, at han var så træt, at han ikke kunne være i sin krop. Så nu ...
... kører vi rutinen (nogenlunde tidspunkter)
Kl. 17:45: aftensmad
Kl. 18:15: bad
Kl. 18:45: hyggelæsning i stuen
Kl. 19: hyggelæsning og putte på hans værelse.
- Han bliver ulykkelig når han til sidst skal op i tremmesengen og rækker armene op efter os, vi tager ham derfor op men går ikke ud af hans værelse - vi lægger os i stedet på den seng der står derinde. Her kan han godt fortsætte med at være lidt ked af det og mosle rundt, men falder i søvn hurtigt (fra få minutter til max 10). Det virker således som om han har brug for tryghed.
I øjeblikket er der sket nogle ting herhjemme og med ham:
- Han udvikler sig super meget sprogligt i øjeblikket.
- Han har været lidt langsom motorisk, men er virkelig kommet efter det og kommer derfor en del til skade (hele tiden).
- Han er opstartet inhalationsmedicin mod astmatisk bronkitis for ca. 1½ måned siden, han er dog efterhånden super god til det og vi skal derfor ikke holde ham ligeså meget fast som i starten (han får det morgen og aften)
- Jeg er blevet sygemeldt med stress (dette er dog taget i opløbet og det ville undre mig, hvis han mærkede det store til det, tvært i mod er der mindre stress om morgenen nu)
Og problemet ift. søvn:
Han har de sidste nætter vågnet og været utrøstelig. Det er som sådan ikke så sært - det sker i perioder, ligesom vi også tidligere har oplevet, at han er svær at trøste i sin tremmeseng når det sker. Men nu siger han 'op' og falder til ro når han ligger ved siden af os (igen; i sengen på hans værelse), hvorefter han kan lægges tilbage i tremmesengen.
Afrunding:
Det gør os egentligt ikke noget, at han ved puttetid gerne vil falde i søvn i sengen tæt på os - det er en hurtig og 'hyggelig' putning. Problemet er, at jeg er bange for, at det kommer til at betyde, at han lærer at tremmesengen ikke er et trygt sted at falde i søvn - og at han derfor ved natlige opvågninger netop vil have behov for at vi tager ham op og ligger ved siden af ham før han kan falde i søvn.
Hvis det er rigtigt:
- Hvor hurtigt sker det? Kan det allerede være sket på 1 uge? Som nævnt er vi lidt pressede herhjemme og putninger på 2 timer med et ulykkeligt barn er meget uoverskuelige for os. Desudent tænker vi, at der måske er gode grunde til, at han har behov for nærhed? På den anden side er afbrudt søvn, hvor man skal ind i have ham op flere gange om natten, hvor han er dybt ulykkelig heller ikke sagen, hverken for ham eller os.
- Hvis vi vælger at bide i det sure æble og insistere på, at han falder i søvn i tremmesengen, hvordan går vi så det skønsomt? Min mand nævnte, at det jo nok heller ikke er godt for vores søn, hvis han begynder at forbinde tremmesengen med at være ulykkelig og føle sig forladt.
Vi håber meget du kan hjælpe.
PS: Jeg kender til søvnrædsel og det har han haft et par gange - det er ikke det der er tale om nu.
PPS: Vi glæder os til at høre fra dig.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2023 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Min ene dreng på 19 måneder bliver voldsomt sur når han skal have...
12. marts 2023 | Sovevaner | 18 mdr.
Hejsa, Jeg har før haft skrevet ind vedr. motorisk uro der forstyrrede min...
4. marts 2023 | Opdragelse | 19 mdr.
Kære Helen Vi har netop udvidet familien med en lillesøster (for 3 uger...
23. februar 2023 | Opdragelse | 18 mdr.
Hej Helen Mine tvillinger på 18 måneder er begyndt at få nogle...
21. februar 2023 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har en søn på snart 15 måneder. Han sover ikke særlig godt om...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.