Annonce

Annonce

Brev:

Brokkeri og modstand mod barnevogn, autostol og bæresele


27. juli 2022

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Brokkeri og modstand mod barnevogn, autostol og bæresele

Hej Helen

Vi har en datter på 4,5 måned, som virker utilfreds særligt i forbindelse med forskellige situationer, som vi vil uddybe nedenfor. Først lidt info omkring hende, om fødslen og hendes søvn (Hvis det har betydning for dit svar).

Vores datter får alene MME, idet amningen måtte opgives efter 7 uger grundet stramt tungebånd. Hun spiser cirka 800-900 ml i døgnet.

Hun blev født vaginalt og fødslen var ukompliceret, dog blev hun født med hånden over hovedet.

Vores datter kan alene falde i søvn ved at blive hoppet på en pilatesbold - med meget få undtagelser falder hun i søvn i barnevognen.

På nuværende tidspunkt har hun følgende døgnrytme:

Hun sover omkring 4-5 lurer dagligt, med en varighed på 25-45 minutter pr. lur, hvorimellem hun er vågen mellem 1-2 timer. Generelt virker hun stadig træt, når hun vågner, hvorfor vi ofte forsøger at få hende videre i søvnen, oftest uden held.

Om natten sover hun typisk fra kl 22 til 07 med 2-3 opvågninger. Om natten får vi hende hurtigt videre i søvnen, ved brug af bold efter hun har spist. Hun har tidligere kunne sove længere stræk om natten (op til 6 timer), men vi har i den seneste tid oplevet, at hun maks sover omkring 3 timer af gangen. Vi kan læse, at babyer i hendes alder skal sove mellem 15-18 timer i døgnet og det er vi langt fra.

Når hun er vågen, er hun typisk glad så længe at hun underholdes ved lege på et aktivitetstæppe, ved at vi fjoller med hende ved spejl/legetøj, hører minisjang sange på tv eller ved, at vi går rundt med hende i armene. Hvis ikke vi gør det, brokker hun sig, indtil at vi underholder med ovenstående igen. Behovet for at hun bliver underholdt, og brokken, når hun ikke bliver underholdt, er steget den sidste måned.

Samme brok oplever vi i forbindelse med turer i barnevognen, når hun sidder i autostolen under kørsel og når hun sidder i bæreselen. Hun brokker sig i en sådan grad, at vi ikke bruger bæresele eller kører bil med hende, men alene går korte turer med barnevogn - alene for at få lidt luft. Det er enormt opslidende at skulle være på konstant, når hendes lurer samtidig er så korte. Hendes modstand mod barnevognen, autostolen og ...


Annonce

... bæreselen har stået på siden hun kom til verden.

I forhold til barnevognen har vi forsøgt, at lægge ting ned til hende, som hun kender og som kan skabe tryghed, vi har lagt hende i barnevognen efter hun er faldet i søvn og vi har forsøgt, at køre med kalechen nede. Alt uden succes. De gange hun er faldet i søvn i barnevognen, virker det mere som held end så meget andet.

I forhold til autostolen har vi forsøgt at købe et kølende underlagssæde til hende, for at undgå at hun bliver for varm. Vi har oplevet, at hun var varm på ryggen i forbindelse med, at vi har taget hende op. Vi har ydermere forsøgt, at købe en ny autostol, som kan ligges mere ned. Ingen af delene har haft nogen effekt. I forhold til kørsel i autostolen, brokker hun sig ikke blot, men bliver decideret utrøstelig.

I forhold til bæreselen vil hun kun sidde udadvendt, således at hun kan kigge rundt. I og med hun ikke er 5 måneder, må vi dog ikke bære hende sådan - det fremgår det af Ergobaby instruksionssedlen. Så snart hun bliver vendt indad, brokker hun sig/græder, indtil vi tager hende ud.

Vi har fået vores datter undersøgt af en fysioterapeut, en kiropraktor og en kraniosekrat-behandler. De har alle konkluderet, at hun har mindre spændinger mellem skulderbladende. Vi går til behandling og laver øvelser mod dette. Hun virker dog ikke til at være hæmmet af disse spændinger i forbindelse med dagens normale gøremål, såsom blive båret rundt, i forbindelse med mad, bleskift, ligge på ryggen og lege og så videre.

Vi føler os meget begrænsede og opslidte. Vi føler os låst til hjemmet - og i hjemmet er det også hårdt, fordi vi føler, at vi konstant skal være på og finde på ny underholdning. Vi synes ikke vi får nogen "pauser", idet hendes lurer er korte.

Har du nogle bud på, hvad ovenstående modstand og brokkeri kan skyldes? Og hvad er dine tanker omkring hendes søvn?

Vi er opmærksomme på, at hun pt. er 19 uger og dermed formentlig er igang med et tigerspring og et søvnspring. Det skal i forlængelse heraf nævnes, at hun indtil videre har reageret på alle tigerspring med de klassiske symptomer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen
to trætte forældre :-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas godt på babynumsen i sommervarmen

Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.

For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.

Rejse med lille baby

Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce