Brev:
Vågen om natten - 3 år, 1 mdr.
Kære Helen,
Lillebror er kørt godt ind i børnehaven og er generelt glad for at være der. Institutionen er integreret, og han har derfor været vant til at komme meget i børnehaven, fordi storesøster gik der. Han er tilmed begyndt på hendes gamle stue, så han er også hurtigt blevet tryg ved de voksne og flere af børnene på stuen.
Nu er storesøster begyndt i skole, og det var svært for lillebror at forstå i begyndelsen, og han var heller ikke lige så begejstret for at komme på besøg i børnehaven efter sommerferien, da storesøster nu ikke var der længere.
Men, han er en meget åben og positiv dreng, og han synes, alt det nye er spændende, og der virker på os som om, han er faldet godt til. Det siger pædagogerne også.
Når det er sagt, er han stadig den mindste på stuen, og hans venner fra vuggestuen (to drenge og en pige) er kommet på en anden stue i børnehaven. Og da børnehavens tre uger på skift tager en uge i skoven, møder han kun vennerne fra vuggestuen på legepladsen hver tredje uge. Så, det er helt tydeligt, at han endnu ikke er lige så tryg og komfortabel, som han var i vuggestuen. Han leger med flere af børnene, men der ikke de der 'go-to'-venner, som han har haft i vuggestuen. Der kommer flere små om et par måneder, men lige nu er det tydeligt, at han er yngst.
Nogle dage er han meget naturligt flad og træt, når vi henter ham. Men generelt er han ved godt mod, og vi prioriterer at hente ham tidligt, så han ikke er i børnehaven mere end 6 højst 7 timer.
Han sover fortsat ikke til middag, og det fungerer godt. De uger, han er i skoven, falder han tit i søvn på vej hjem i bussen, men turen tager tyve ...
... minutter, og han når dermed ikke at sove mere end et kvarter. Og det har indtil videre ikke været problematisk i forhold til hans nattesøvn.
Nu til mit spørgsmål – lillebror falder i søvn omkring kl. 19/19.30 og sover typisk til kl. 6.30 næste morgen. Og det fungerer rigtig fint. Men, han vågner og kalder i mellem kl. 00.30 og 01.30 hver nat og beder om at komme ind i dobbeltsengen (her skiftes vi til at ligge, fordi man sover relativt dårligt sammen med ham). Tror du, det er en reaktion på børnehavestarten? Eller er han midt i udviklingsspring, som vi skal give ham tid og tryghed til at komme igennem?
Vi har været uheldige flere gange, hvis vi ikke har reageret hurtigt nok og har fået ham ind til os, at han pludselig er helt vågen. Herefter kan han være flere timer om at falde i søvn igen.
Han falder i øvrigt i søvn på 5-10 min i sin egen seng om aftenen. Meget uproblematisk og udramatisk. Vi læser bog, giver godnatkys og kram, og han lægger sig selv ned og lægger sig til at sove med bamsen under armen. Han falder i søvn, imens vi synger for ham, og vi går dermed ikke ud af værelset, før han sover.
Hvordan tænker du, vi bedst kommer videre?
Storesøster på seks år er begyndt at spørge, om hun også må komme ind til os og sove. Ikke umiddelbart fordi hun har behovet, men fordi hun kan se, at lillebror gør det. Og vi selvfølgelig gerne undgå, at det bliver en vane for hende også.
Hun sover nemlig relativt fint. Hun kan godt kalde en til to gange om natten, men hvis vi kommer ind og aer hende eller putter hende med dynen og går igen, finder hun selv søvnen igen.
På forhånd stort tak.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...