Svar: Spiseproblemer - 8 mdr.
Hej med dig
Det er meget normalt at børn i en periode mellem 8-10 måneder kniber munden sammen når man nærmer sig med skeen. Det er ofte et udtryk for at de begynder at blive lidt mere selvstændige og vise mere egen vilje, derfor vil de gerne være medbestemmende omkring måltidet, de vil spise selv!
Derfor er det rigtig fint at du forsøger at holde lidt pause med skemad og så tilbyder din datter mad i stykker - det vil sige mad som hun kan spise med fingrene og med en gaffel. Stille og roligt må du så forsøge at få hendes interesse omkring skemaden igen, for du har naturligvis ret i at hun har godt af fortsat at få sin grød og sin mos, så du er sikker på at hun er mæt nok.
Nogle børn finder stor tryghed i at få den samme mad hver dag, andre børn har brug for konstant fornyelse og netop i 7-8 måneders alderen, hvor barnet fortsat naturligt ofte åbner munden, smager og undersøger, er det vigtigt at tilbyde barnet så stor en variation som muligt. Det at barnet har spist og smagt forskelligt gør risikoen for kræsenhed mindre senere hen.
Det vil derfor være en rigtig god idé, hvis du kunne forsøge at variere så meget som muligt og naturligvis give din datter mad som tager udgangspunkt i jeres mad, mad der smager af noget. En gang imellem kan du også supplere med f.eks. mos/middagsretter fra glas, det er også en måde at få variation på.
Hun må få alle former for grød om morgenen og du kan variere smagen af grød yderligere ved at komme forskellige former for frugtmos på. Abrikosmos er orange, jordbærmos er rødt, pæremos er lyst, sveskemos brunt osv. Du må således meget gerne forsøge at motivere hende og finde hendes interesse ved også at tænke i forskellige farver.
Det samme kan du gøre omkring grøntsagsmos, alt efter om du laver mos af ærter, gulerod, majs, avokado, bruger tomatsovs, brun sovs, hvid sovs - det vil se vidt forskelligt ud og blive lidt mere spændende end hvis det hele er mixet sammen til en grå masse. Hvis hun er rigtigt god til at tygge, så kan du også forsøge at give hende kogte grøntsager i forskellige farver på tallerkenen. Hun skal ikke have meget af hver del, alt for meget mad virker uoverskueligt.
Det er altså bedre at give hende lidt af gangen, men samtidig noget der er forskelligt. Så kan det sagtens være at det er pastaerne der interesserer mest den den dag, men næste dag er det måske ærterne eller ærtemosen og den tredie dag er det måske gulerødderne eller kødet. Det er udmærket med lidt valgmuligheder og så må du i øjeblikket sige til dig selv at lidt er bedre end ingen ting.
Du kan med fordel bage boller til hende. Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, ...
... 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
De smager rigtig godt, hele familien vil nyde dem.
Grøntsagsmos kan bruges som pålæg på rugbrød og mange familier vælger også at tilbyde barnet en godnatgrød i denne alder. Om aftenen vil børnene nogle gange gerne tage imod en portion grød inden de skal sove og på den måde kan man måske sikre sig en lidt bedre nattesøvn. Det er derfor også en mulighed.
I forhold til indtag af mælk, så spiller dette naturligvis også en rolle på appetitten. Det er dog sådan at din datter fortsat vil have behov for 3 flasker dagligt - ofte omkring 600ml som hun får, det er først omkring 10 måneders alderen at man normalt skruer ned til kun 2 flasker (400ml) som så vil sikre barnets jernbehov indtil 12 måneders alderen.
Det har dog betydning hvornår på døgnet mælkeindtaget ligger og det er klart at hvis hun drikker sin mælk i løbet af dagen, så kan det godt spille ind på madindtager, hvorimod hvis hun f.eks. får flaske tidlig morgen, aften og sen aften, så påvirker det ikke madindtaget i samme grad. Det vil derfor være en rigtig god idé at fjerne formiddagsflasken og så kan du også overveje om du skal forsøge at fjerne flasken midt på dagen ... jeg tænker dog, at hvis hun kan sove uden mælk fra hun bliver puttet til tidlig morgen, så kan du også bibeholde flaske inden middagslur i stedet for sen aften. Der er jo ingen grund til at give hende flaske sen aften, hvis hun nu har lært at sove uden:o)
Samtidig er det at hun sover igennem også et tegn på at hun tilsyneladende får, hvad hun har behov for. Hun vågner ikke om natten og er sulten.
Hun er ikke beregnende og det betyder at hun ikke vil kunne lade være med at spise noget, fordi hun ved at du så disker op med noget andet. Derfor kan man ikke kræve at hun skal spise det der står på bordet, men må gerne tilbyde hende et alternativ. Dermed ikke sagt at man skal lave specielle retter til hende, hun kan spise det I andre gør, men man kan godt møde hende ved at tilbyde lidt valgmuligheder og som sagt også supplere med f.eks. en grød om aftenen inden sengetid. Det vigtigste er som sagt at hun spiser og lidt af forskellige ting er bedre end ingenting:o)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme
Morgen 7.30-8: Havregrød, flerkornsgrød, forskellig frugtmos for at variere smagen yderligere. Vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg - makrel, tun, rognguf, sildepostej, smøreost, grøntsagsmos af forskellig slags. Rester fra aftensmaden, det kan være kogte grøntsager, pastaskruer, ris med lidt sovs, små stykker frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lignende. Evt suppl. med grøntsagsmos (evt fra glas). Vand af kop.
Puttes til middagslur evt. med flaske, alternativt kan gives flaske sen aften.
Eftermiddag: 16: ½ banan eller anden frisk frugt, evt. lidt tykmælk eller lignende surmælksprodukt med frugtmos. Vær opmærksom på at det først er efter 9 måneders alderen at komælk må udgøre en større del af hendes indtag. Frisk frugt, vand af kop.
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags. Fortsat noget most og noget i stykker.
Evt. en godnatgrød
Puttes til natten med en flaske vælling mellem 19-20
Sen aften 23-24: Evt en flaske, afhænger af mælkeindtaget i løbet af dagen
Som du kan se har jeg i planen her fortsat plads til 3 flasker dagligt, så hendes mælkebehov bliver dækket, men fjerner f.eks. formiddagsflasken, så der bliver mere appetit til frokosten.
Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.