Annonce

Annonce

Brev:

Skrigeri ved putning hver aften


14. juli 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Skrigeri ved putning hver aften

Kære Helen

PROBLEM
Vi er et forældrepar, der er trætte og kede af, at vi ikke kan hjælpe vores dejlige dreng til at falde i søvn om aftenen. Hele vores putning går op i meget voldsomt skrigeri og trækker ud. Drengen skriger faktisk ikke på andre tidspunkter og har ikke gjort det nogensinde. Kun for at fortælle os, at der er noget i bleen eller at han er mæt eller – jeg har ligget for længe på maven og er træt. Vi har været konsekvente, men alligevel prøvet forskelligt og er efterhånden lidt uforstående overfor situationen, der har stået på i 3 mdr.

BAGGRUND
Vi har en glad dreng på snart 8 mdr, der ikke er bange for noget. Han har altid givet udtryk for hvad han har lyst til og ikke lyst til. Her er nogle eksempler: Han har eksempelvis ikke villet tage sut og sutteflaske, men har været og er meget glad for brystet. Han leger ofte siddende i lang tid og kan rulle fra ryg til mave og dreje rundt på maven. Han elsker at gynge i haven og komme over til andre mennesker. Han vil gerne snakke og lege med alle, men han lægger sig som regel ikke til at sove, stille og roligt. Hvad enten det er i barnevognen eller i sengen.

Han er efter noget tid, hvor han foretrak brystet, blevet god til at spise grød, mos, små stykker let rugbrød og vi følger faktisk ca. din plad for spisning, amning og søvn, som jeg kan se du anbefaler til andre i samme alder. Lurene er ofte lidt kortere, men så sover han en halv time sidst på eftermiddagen. Han skulle være mæt ved sengetid, men når han er faldet i søvn vågner han med korte mellemrum på en halv- til to timer. De faste ammetider på en god nat var indtil 6 md. 3 gange: Et tidspunkt inden de voksnes sengetid, kl 02 og kl 05. Nu er der flere afbrydelser og mor er træt. Far kan indimellem få ham til at falde til ro og lægge ham igen uden amning.

Der er ingen problemer med at falde i søvn om natten. Der ammes i stolen og drengen lægges og sover videre. Vi har en rolig dagligdag med rimelig fast rytme. Vi oplever, at når der sker noget (babysvømning, mødregruppe, besøg) giver det let problemer med ikke at ville spise og sove. Så er verden for spændende og derfor har jeg ikke lavet for mange aftaler. Det er jo lidt en skam, da han netop er glad for social kontakt. Han elsker vild leg og tumlen, men vi synes på den anden side også vi krammer og kysser meget og han får masser af kropskontakt og ro. Han virker aldrig utryg eller tryghedssøgende.

PUTTE-SITUATION
Efter spisning og amning i stuen mellem 18-19:30 skiftes han og vi børster (to) tænder. Han er meget glad for tandbørsten til gummerne. Vi går ind på hans værelse, hvor vi lægger ham i sengen eller sætter ham i sengen, hvis skrigeriet starter med det samme. Det gør det oftest, når han kommer ned på ryggen og det kører meget hurtigt op og er svært at tage i opløbet. Vi har været ved lægen og der er ikke noget med ørerne. Det eneste sundhedsaspekt jeg kan komme i tanker om, er at han ikke er mæt eller er for mæt, da han spiser mest om aftenen, når far giver mad. Vi synger godnatsang, som han genkender, smiler og pludrer med på. Nogen gange er der ro og han ligger og taler i 2-10 min. med sovebamsen eller kigger på en enkelt uro i loftet, mens vi sætter os i stolen og bare læser for os selv. Her virker han ganske tilfreds. Indimellem prøver han at holde fast i at vi skal fjolle og så fjoller han løs og forsøger at få os med på den.

MEN når der skal gives slip til sidst, ved han ikke hvordan og han går i bro og skriger. ...


Annonce

... Han aner simpelthen ikke hvad det handler om og det er meget synd for ham. Vi bliver altid hos ham i en stol ved siden af sengen. Vi tager ham op og nogen gange kan vi få ham til ro og prøve at putte når han er glad igen og igen og igen.........., men det ender som regel med at han bliver helt fuldstændig utrøstelig og falder i søvn på fars skulder efter lang tids skrigen, under tålmodig snakken til ro og klappen på ryggen. Eller ved mors bryst i stolen ved siden af sengen efter at have skreget. Højt, meget, længe.

Han falder ikke i søvn ved brystet længere, men når han er blevet meget træt gør han og så kan jeg få ham til at sove efter en masse ballade. Selvom han jo er blevet ammet, inden sengetid. Han faldt i søvn ved brystet de første 3 mdr. Men vi har altid forsøgt at lægge ham til at sove selv i lift, vugge og seng. Min mand kan vugge ham i sengen med hænderne, men her falder han også til ro grædende. Vi går ikke fra ham og prøver at trøste. Har prøvet at trøste ham i sengen, men så skriger han bare og der er ikke udsyn til at han stopper. Vi har også afbrudt ritualet, for ikke at fokusere så meget på at han skal sove, hvis det slet ikke går, og er gået i stuen som er på en anden etage og sat ham på sit tæppe. Så stopper han og leger.

Vi har taget den korte eftermiddagslur fra ham og også prøvet at putte kl 21, efter mere mad, samt putte ham kl 19, hvor han virkede træt, men kunne ikke fornemme nogen forandring. Vi har prøvet at spille stille vuggeviser på CD som han kender 1 uge, men heller ikke nogen forandring. Har forsøgt at formindske sengen med en rulle vattæppe, for at øge hyggen. Vi har prøvet at putte i barnevognen og trille en tur, så forældrene får lidt ud af de smukke sommeraftener, men han vågner, når vi skal flytte ham eller kort tid efter vi kommer hjem og sætter ham.

Vi har kun forsøgt en ting ad gangen selvfølgelig. Han er stor og stærk og får det hurtigt varmt og vil ikke svøbes. Vi har tidligere gået lidt fra ham – så græd og skreg han nogle minutter, men faldt altid i søvn. Jeg puttede ham eksempelvis i en vugge i stuen og gik i køkkenet lige ved siden af, han skreg/græd lidt, men faldt hurtigt i søvn. Vi hørte og læste os frem og spurgte sundhedsplejersken som sagde, at de godt kunne græde lidt, inden de faldt til ro. Det har jeg det selvfølgelig meget dårligt med nu, fordi jeg tror det har givet ham et sovetraume. Men det skal siges, at da gråden eskalerede, da han skulle til at sove i egen seng i vores soveværelse, skiftede vi straks taktik og valgte at være hos ham hele tiden, for at give ham tryghed, for vi synes ikke han skal være ked af det og skrige. Han er nu i eget værelse lige ved siden af soveværelset.

I barnevognen er han altid lidt urolig og græder eller skriger lidt, inden han overgiver sig til søvnen. Han skal som oftest trilles i søvn. Men det er ikke så slemt som i sengen.

Vi er tålmodige og skiftes, eller sørger for at det er den der har overskud der putter, så vi ikke bliver for frustrerede. Vi er et godt team og de skønne dage som lille ny familie opvejer aftenens manglende tid sammen og vores ulykkelig dreng, selvom det selvfølgelig gør ondt at han bliver så ked af det. Jeg tror der er mange i vores situation, men det tager sin mor (kvinde) at indrømme det og fortælle om det. Vi prøver at holde modet oppe og holde fast og ikke lytte for meget til de millioner af forskellige råd og teknikker vi hører.

På forhånd tak – vi håber du kan hjælpe lidt.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce