Brev:
Søvnmønster og modermælkserstatning

Hej igen Helen,
Jeg har læst en del af dine svar vedrørende mad og søvn, og kommer helt i tvivl om vores søn's søvn forløb er ok. Han er 7 uger.
Han får mad ca hver 3. time, men kan godt nogle gange når han sover om dagen tage en lur der er længere og så går der selvfølgelig længere tid.
Det er især nattesøvnen jeg er i tvivl om.
Jeg kan se at du anbefaler andre at putte til natten med amning/flaske mellem 20 og 22 - og så igen give mad ved midnatstid.. Er det meningen man skal vække børnene der? For vores søn han får sin sidste flaske mellem kl. 18 og 20, bliver skiftet og får nattøj på og bliver puttet umiddelbart derefter.
Jeg sidder normalt og vugger ham til ro og lægger ham inden han sover helt. Så ligger han gerne og pludrer med sig selv en times tid før han falder rigtigt i søvn. Der er ingen gråd, nogle gange skal han lige have sutten et par gange, men det virker som om han nyder at have lidt tid for sig selv inden han falder i søvn. Dette virker dog kun om aftenen...., om dagen gider han ikke at ligge alene og pludre når han skal sove.
Derefter sover han ca 8 timer fra sidste måltid ophørte - dvs. mellem 6 og 7 timer i træk, får flaske igen og vågner mellem 3 og 4 timer derefter får flaske igen og sover ca 1 time længere derefter.
Det var en lang forklaring, mit spørgsmål går i bund og grund på om jeg bør vække ham inden vi går i seng og give ham en flaske, eller om det nat sovemønster han har nu om natten er ok? Det passer nemlig os fint, ...
... for så kan vi også gå lidt tidligt i seng...
Om dagen kan jeg godt have problemer med at få ham til at sove hvis vi ikke er hjemme - han vil nemlig ikke gå glip af noget så han er spil vågen og suger indtryk til sig. Det hævner sig senere ved at han så nogle dage slet ikke får sovet andet end 10-15 min af gangen selvom han er død træt. Også selvom det f.eks. kun er om formiddagen vi er ude. Han er dog stadig glad og smilende selvom han ikke får sovet nok. En dag med mange indtryk bliver ofte efterfulgt af en "sovedag" hvor han skal indhente det forsømte på søvnen.
Hvordan kan jeg hjælpe ham til at sove når vi er ude? Her tænker jeg både på private besøg, men også når jeg er til gymnastik, yoga eller lign. Jeg får jo helt dårlig samvittighed over at slæbe ham med, når jeg kender konsekvensen for hans søvn. Omvendt kan jeg jo ikke sidde hjemme hver dag for at sikre at han får sin søvn...
Og hvor meget søvn skal en 7 ugers baby egentlig have i døgnet? Og hvad ville den gode døgnrytme være for ham med mad og søvn?
Sidste spm. Er det ok at varme MME i mikroovnen når det er færdigt? Jeg har altid lavet MME til natten inden jeg går i seng, og stillet det direkte på køl. Fik afvide at det var ok, og det har ikke givet problemer. Det tager dog ret lang tid at varme det i vandbad, så drengen bliver noget ulykkelig inden maden er færdig. Jeg ville jo gerne afkorte den tid han skal vente hvis det var muligt.
Ïgen - på forhånd tak for dit svar.
Med venlig hilsen
Lotte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







