Svar: Kostplan - 10 mdr.
Kære alle tre
Jeg synes det er en rigtig fin plan I har for dagen. Det er super med de små hyppige måltider og det er rigtig godt at August spiser, nyder at sidde med ved bordet og det betyder rigtig meget at han forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart. Så betyder det ikke så meget, hvorvidt han indtager meget mad eller lidt mad ...
Han spiser også varieret, får tilbudt fødevarer fra alle fødegrupper og som udgangspunkt ser det hele rigtig fint ud. Der er især to ting som har betydning når børn skal vokse og det er fedt og protein.
Når børn er meget slanke, så kan man godt nogle gange være foranlediget til at fylde dem med isbåde, mariekiks og andre usunde fødevarer "de kan jo tåle det".. men det er meget vigtigt at I ikke gør dette. I skal fortsat fokusere på at jeres dreng skal spise sundt og at han har behov for sufficient kost for at få opbygget muskler og blive stærk.
Fedt er vigtigt, men ikke i form af flødeskum og lignende. Det er vigtigt på den måde at han fortsat skal have smør på brødet, en smørklat eller lidt olie i sin havregrød, han må gerne få sovs til maden og det kan også være fornuftigt nok at købe de lidt federe ostetyper præcis som I også gør, når I vælger en Fløde Hawarti. Derudover det en en rigtig god idé at give ham fisk og gerne flere forskellige slags fisk. Fisk kan spises som aftensmad, men fisk kan også bruges som pålæg og netop fisk indeholder nogle gode og sunde naturlige fedtstoffer, som er vigtige for hans udvikling. Det kan være makrel, tun, rognguf, sildepostej, - ligeså vel som det kan være fiskefrikadeller, panerede rødspætter eller laks med lidt pesto ...
Protein er som sagt også vigtigt og det får vi især via indmad og kød. Men også æg indeholder protein og nødder er rigt på protein osv. Proteiner er en af kroppens vigtigste byggestene og derfor vigtigt at holde fokus på det. Det vil således være fint at give ham lidt hårdkogt æg en gang imellem eller lave en æggepandekage, ligesom kød indgår som en del af både aftensmad og frokost, som jeg også kan se at I gør.
I skal være ...
... opmærksom på at sukker får blodsukkeret til at stige og giver en falsk mæthedsfornemmelse. så selvom jeres dreng er slank, så behøver han altså ikke blive fyldt med slik, saft og sodavand. Det ser heller ikke ud som om at I overhovedet er inde på dette, når jeg ser jeres plan og han må naturligvis gerne få en flødeis, når det bliver sommer, men I skal medtænke at det er vigtigt at han fortsat spiser og drikker sunde ting og skal han have lidt sødt og lækkert så er frugt eller lidt juice meget bedre.
Med hensyn til modermælkserstatning og modermælk, så er det i princippet vigtigt at han tilbydes dette indtil han bliver et år og først der overgår til fuld komælk. Normalt vil man sige at han fra 1 års alderen kan gå over til letmælk og surmælksprodukter af letmælkstypen, men i jeres tilfælde vil det være helt okay at bibeholde sødmælk lidt endnu eller evt. variere lidt mellem sødmælk og letmælk.
Hvis han ikke får mindst 400ml mme dagligt, så skal han have jern og det vil være fint at tilbyde jerntilskud indtil han er et år. Det vil også være fint at bibeholde mme i havregrøden og af kop, hvis han kan lide smagen - alternativet er at gå over til sødmælk i madlavningen og af kop. Det smager jo umiddelbart nok lidt bedre end det andet. Den anbefalede mængde med hensyn til mælk lyder på 500ml og det er alt incl. - det vil sige både mme, brystmælk, en portion tykmælk, yoghurt, sødmælk, ost osv. Det hele tæller med.
Men når det er sagt, så tænker jeg også at det vil være fint, hvis I kunne nøjes med at give ham mme eller sødmælk morgen og aften, så han i løbet af dagen drikker vand af kop. Hvis han til alle måltider tilbydes mme, så tager det naturligt også lidt plads og lyst til anden mad - det mætter lidt mere end vand gør.
Så mine overvejelser går altså lidt på at forsøge med mme morgen og aften (+amning) indtil han nærmer sig 12 måneder og så stille og roligt gå over til sødmælk. Ved siden af kan han så suppleres med lidt jern og væskebehovet kan dækkes med vand.
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






