Svar: Fortvivlet, stresset og opgivende nybagt mor
Kære mor
Tak for dit brev og tillykke med den lille dreng:o) Jeg håber at du har fået en god snak med lægen og at I har fået talt om hvorvidt du har fået en efterfødselsreaktion som kræver behandling ...?
Det er er helt normalt at føle både udmattelse, vrede, usikkerhed, skuffelse, bitterhed osv. Følelser som kvinder ofte ikke fortæller de har, for et eller andet sted, så forventes det jo at du skal være taknemmelig og glad. Du skal være glad og lykkelig, du har fået en velskabt og sund lille dreng, som har det godt - så hvorfor er du ikke bare glad og lykkelig ... Men ved ud hvad - det er også okay at synes det er hårdt. Det er faktisk okay at synes fødslen var hård, det er okay at føle det hele uoverskueligt og svært, og det er okay at du synes det at blive mor er mere hårdt end fantastisk.
Din fødsel har ikke været som du havde forventet og det har naturligt nok taget lidt tid for dig at vende dig til at blive mor og at nyde din lille dreng. Det bedste ved det, er at du så fint erkender det, at du er åben og ærlig omkring at det her er svært - du har som du skriver en rigtig god mand, I har et godt og velfungerende parforhold og han støtter dig rigtig meget - super, godt!
At du ikke vil drøfte dine nedture med dine veninder er også rigtig fint. Du skal vælge ud, hvem du vil involvere og hvem du ikke vil - bed dem om hjælp som du har tillid til og bed om hjælp til praktiske ting. Det kan være at få nogen til at hjælpe med rengøringen eller handle for dig eller tage over og passe den lille en times tid, så du kan bruge lidt tid for dig selv - det kan være at nå at komme i bad, at få sovet en time, eller bare at få lov til at gå en lang tur uden barnevogn - hvad du ...
... nu har brug for.
Og den dårlige samvittighed over for din mand, den bliver du nødt til at slippe. I er jo to der har fået et barn og derfor støtter han alt hvad han kan på alle fronter. Præcis som du ville gøre, hvis det var modsat (mænd kan faktisk også få en efterfødselsreaktion). Men når det er sagt, så lad også din mand gøre de ting, som han har behov for at gøre. Det kan være at gå til noget sport eller tage en tur i byen med vennerne. Det er vigtigt at han får lov til og mulighed for fortsat at gøre disse ting, da det vil give ham større overskud til også at hjælpe dig.
Jeg synes også du skal overveje meget, hvordan du har det med amning. Betyder amningen meget for dig - føler du dig mere tæt knyttet til din dreng, føler du dig som en bedre mor, hvis du ammer ham fuldt, så skal du naturligvis fortsætte med at amme. Men måske er amningen ikke det vigtigste hos jer, måske ville det være en befrielse at jeres lille dreng kunne få en flaske en gang imellem, så kunne far tage helt over og du ville ikke blive i tvivl om hvorvidt lillemanden var sulten, når han f.eks. græder ...
Uanset hvad du vælger, så vil jeg naturligvis støtte dig i det valg og ingen siger at det skal være enten eller - det kan måske også være en hjælp at supplere din amning med en flaske en gang imellem. Det kan på sigt betyde at du så ender med at give flaske fuldt, men det er også okay, hvis det er sådan I alle tre trives bedst i sidste ende:o)
Jeg håber som sagt at du har fået en snak med din læge og du er naturligvis velkommen til at skrive til mig igen - nogle gange hjælper det bare at skrive ned, hvor frustrerende det hele er.
Stort knus fra mig til dig - det skal nok gå alt sammen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








