Svar: Vores aftens-mareridt

---

Kære Andres forældre

Andreas sover umiddelbart en del om dagen - op til 4 timer og det kan sagtens være et reelt behov, med den energi han lægger for dagen, men så synes jeg at I skal forsøge at putte ham en time senere end I gør lige nu.

Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis I kunne give ham flasken i sengen, så han ikke oplever at skulle flyttes, når han først har fået flaske og roen er faldet over ham. Det vil være rigtig godt, at han får flasken, der hvor I ønsker han skal sove.

Samtidig er han nu i separationsfasen og det betyder at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Samtidig lyder han til at være begyndt at kravle og bevæge sig mere ud i verden på egen hånd og det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når han er vågen og når han sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.

Det er meget vigtigt at I lytter til ham og forsøger at finde ud af hvorfor han græder og så derudfra vurdere, hvordan I så skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Men andre gange græder han fordi han er utryg og føler sig forladt og her nytter det ikke noget at man går fra ham. Her er det vigtigt at man netop tager ham op og giver ham fysisk kontakt og så er det sådan man skal gøre.

Det er dog meget vigtigt at han falder i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ...

---

---

... ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed. Derfor er I nødt til at komme væk fra ritualet hvor han får flaske og beroliges i jeres favn og derefter flyttes.

Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Det er det, jeg mener med at han evt. skal puttes senere - man kan billedligt sige at I skal springe på søvntoget, når det kommer forbi. Hvis han kommer i seng for tidligt, så bliver han urolig og ked af det, - ingen kan sove, hvis ikke de føler det er tid at sove... Hvis toget passerer uden at man når at springe på, så må man afbryde puttesituationen og vente på at det næste søvntog kommer forbi.

Hvis han er træt og skal sove nu og græder som protest mod at dagen slutter, altså ikke er ulykkelig, ikke føler sig alene, men græder fordi han er overtræt og har svært ved at slippe dagen, så må man vurdere om man skal blive hos ham, holde hænderne ved ham og lulle ham til ro eller om man er nødt til at gå.

---

---

Hvis man vælger at gå skal man hele tiden vende tilbage, jeg anbefaler ikke at man forlænger tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer. Det kan han lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv.

Jeg håber ovenstående giver jer lidt idé om hvad der foregår og hvordan I kommer videre. Fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---