Svar: Hvordan kan han smide bleen
Kære Banditternes mor
Jeg kan godt forstå du synes det efterhånden er lidt besværligt med to blebørn og jeg kan også godt forstå at du synes din dreng på 2,8 år pludselig virker meget stor - sådan er det, når man får en lille ny på puslebordet.
Men det ændrer dog ikke ved at renlighed er en proces og noget jeres dreng fysiologisk skal modnes til. Det er altså ikke kun et spørgsmål om at han skal ville, men også et spørgmål om at være fysisk parat.
Et godt tegn til at man kan forsøge er hvis barnet er i stand til at holde sig tør i mindst 3 timer, men han skal naturligvis også virke parat og vise interesse for at smide bleen og det bedste udgangspunkt er faktisk, hvis han selv kommer og siger at han gerne vil have bleen af.
Ellers har jeg den holdning at det er langt bedre at beholde bleen på, overgå til 'ble-bukser' som kan trækkes op og ned som et par underbukser og så i stedet for at skifte ble, så forsøger man at lave en aftale med barnet om at gå på toilettet inden man f.eks. kører ud at handle, inden man løber ud og leger osv.
For mig at se er det langt bedre at have succes med en tør ble og blive rost for dette end at fjerne bleen og opleve nederlag med våde bukser- også selvom man har 10 par bukser at skifte med. Jeg er derfor ikke tilhænger af at man tager bleen for tidligt af, men synes at man i stedet skal prøve at motivere barnet til at komme på toilettet og at bleen således holdes tør. Hvis barnet så selv siger at det gerne vil prøve at have bleen af, så er det kun fint og den opfordring skal man så følge.
Man kan godt i denne sommervarme tage bleen af som I har gjort og lade jeres dreng løbe med bar numse. Det vil gøre at han bliver opmærksom på at han skal tisse, han kan se at ...
... vandet komme ud og han kan mærke og fornemme, hvordan det føles at tisse - små signaler han skal blive opmærksom på og reagere på. At løbe rundt uden ble kan således hjælpe ham med at blive opmærksom og det er fint - han er godt igang med dette. Det er her også rigtig fint at I så hjælper ham med potte eller wc, når han pludselig fornemmer at han skal tisse.
Men ellers har renlighed flere faser og det er her vigtigt at I holder øje med faserne og ikke presser noget igennem, som han ikke er nået til. I første fase kommer barnet og meddeler at det har lavet i bleen. I anden fase fortæller barnet at nu laver det i bleen og i sidste fase, når barnet at sige til lige inden. Det er altså også vigtigt at man holder øje med, hvor barnet er henne i denne udvikling. Hvor bevidst er barnet om at det tisser og laver noget i bleen.
Jeres dreng lyder ikke til at være helt klar endnu, men lyder til at være rigtig godt igang. Hjælp ham med toilettider, giv ham succes med en tørble-oplevelse, lad ham rende rundt uden for uden ble, når det passer og når han fornemmer "nu skal jeg tisse" så hurtigt ind på potte eller toilet.
Han er lige på grænsen i faserne og det lyder som om at han mest er i fase to - det hvor han fortæller at han tisser. Han har ikke helt nået at sige til inden og det er der I skal hjælpe ham "jeg tisser mor" - "skynd dig at kom, ind på toilettet", så han finder ud af at det er det han skal, når han mærker han skal tisse.
Lad være at fortælle ham at det er ulækkert, han skal ikke væmmes ved sig selv. Det skal være helt naturligt og almindeligt at have vandladning og afføring - ikke noget han skal skamme sig over:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber du er hjulpet lidt videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





