Brev:
Seperationsangst? - 5 år
Hej Helen
Jeg tror ikke mit første brev lykkes at sende, forsøger igen.
Jeg har tre børn i alderen 1 år til 5 ½ år. Mit spørgsmål og men bekymring går på min søn Simon på 5 ½ år.
Simon har altid været en glad og energisk dreng. Han er "populær" i børnehaven forstået på den måde at han har mange venner der gerne vil lege med ham. Simon har ind imellem venner med hjemme og lege, men han vil aldrig med dem hjem.
I børnehaven er Simon dagligt ked af det i afleverings situationen, det første han spørger om hver morgen er om han ikke nok må holde fri. Hans dag i børnehaven forløber ifølge pædagogerne godt og han leger fint med de andre. Men der skal helst ikke ske for meget nyt. I sidste uge var pædagogerne til fagligt møde en enkelt dag. For det første græd Simon som pisket da han skulle afleveres. Da han blev hentet fulgte han med en voksen, som han mere eller mindre havde gjort hele dagen, han havde ikke ville lege og ej heller spist sin mad. Ifølge ham selv, havde han bare ventet på vi skulle komme og hente ham igen.
Når Simon og hans mindre søskende skal passe, af deres bedsteforældre eller moster og onkel, som vi alle har meget nær kontakt til, vi ser dem som minimum 1-2 gange ugentlig. Så er han altid grædende når vi tager afsked. Han spørger altid hvorfor han ikke kan komme med os og være sammen med os. Er han f.eks ved sin fætter og kusine og lege imens vi er hjemme, kommer han som regel hjem igen efter et par timer, fordi han er ked af det og savner os.
Vores børn bliver højest passet hver 14. dag og er aldrig passet af andre end vores familie.
Simon spiller fodbold 1 gang om ugen, hvilket går godt, hvis vi hele tiden er i syne, løber de lidt væk fra de voksne og spille kalder han mange gange for at sikre sig, at vi ved hvor han er. Samtidig med han spiller har han tid til at se efter sine mindre søskende og råber ...
... efter os hvis han syntes de er løbet for langt væk. En gang til træning stod jeg lidt bag nogle andre forældre og Simon kunne ikke se mig, med det resultat at Simon panikkede fuldstændig.
Simon har altid været god sproglig og motorisk han blev renlig som 2 ½ årig. Og da han allerede blev indkaldt til børnehave som 2 år og 9 mdr. så vi egentlig ikke et problem i det, vi mente nok han var klar til dette. Men de første 3-4 uger gik Simon mere eller mindre i baglås. Sad på en bænk hele dagen eller gik med én voksen i hånden. Ville ikke lege ville ikke spise. Og når vi hentede ham sagde han med en klump i halsen og tåre i øjnene at han bare havde siddet og ventet på os.
Denne oplevelse er jo nok min teori på hvorfor Simon i dag er bange for at blive efterladt.
Simon har aldrig været væk for os, hvilket jo nærmest er fysisk umuligt, eftersom han går klods op af os hvis vi eks. er i et storcenter eller andet.
Simon er jo snart klar til at skulle i skole, skal starte til december og vi vil gøre alt til at han får en god start og oplevelse trods dette jo er en ny situation for ham. Vi taler ikke som sådan om skolen endnu, han ved at han skal starte når han er blevet 6 år men ellers er det ikke noget vi dyrker, da han jo heller ikke skal føle sig presset.
Simon gør sig nok af bekymringer i forvejen, han hører alt hvad der bliver snakket om og spørger ind til det, vi forsøger på en god måde at hjælpe ham med at afgrænse hvad der har betydning for ham.
Vi, min mand og jeg syntes efterhånden det er blevet et problem for os, men ikke mindst for Simon. Vi har behov for gode råd og vejledning til at tackle denne situation. Skal vi forsøge at skubbe Simon frem af, skal vi presse ham lidt, eller er det bare et alderssvarende problem vi skal ignorer og vente på han kommer over ???
Håber du kan hjælpe os til på vej.
Med venlig hilsen
Lone
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.