Brev:
Lille storebror
Hej Helen
Jeg kunne godt bruge lidt tanker omkring hvordan, jeg bedst kan tackle de situationer hvor storebror bliver lige lovligt voldsom ved lillebror. Storebror er lige knap 2 år, elsker at gå i vuggestue, snakker som et vandfald og er i det store hele en glad og dejlig dreng. Han er dog blevet storebror i en ung alder (lillebror er 9 mdr.), og har derfor selvfølgelig lidt svært ved, helt at leve op til de ”storebror-krav” der stilles til ham. Især det der med at lillebror er lille, og at man derfor skal passe lidt på ham, er svært at huske i mange minutter i træk, og især efter at lillebror er sluppet ud af kravlegården og nu gør hele lejligheden usikker.
Der er selvfølgelig situationer hvor storebror i regulær vrede eller frustration slår den lille, men det er næsten altid i forbindelse med at jeg om eftermiddagen er alene hjemme med dem begge efter at den store har haft en hel lang vuggestuedag - og jeg så samtidig omsonst forsøger f.eks at få lavet aftensmad.
Når det sker taler jeg med ret store bogstaver, fjerner ham fra lillebror og siger – nej, man må ikke slå. Men jeg synes, det virker ret tydeligt, at den store egentlig bare prøver at sige at han har brug for lidt nærvær og hygge efter en lang dag væk hjemmefra. Så vi prøver at have så lidt praktisk der skal ordnes om eftermiddagen, så vi kan nå at snakke og lege lidt inden aftensmaden.
Jeg er lidt mere i tvivl om hvad jeg skal gøre når situationen imellem ungerne er knap så sort/hvid. Lillebror er 9 mdr., meget mobil og meget nysgerrig. Han er efter storebror og hans spændende legetøj, så snart han ser sit snit til det. Og så kan storebror godt blive lidt mere hårdhændet i sit forsvar for ejendomsretten, end jeg måske lige synes at lillebror kan tåle.
Også når de leger sammen, kan storebror blive lidt for voldsom. Han elsker at tumle med os, give krammere og lege hest. Problemet er bare at lillebror blever temmelig blå i hovedet og fladmast af at have en krammeivrig storebror ”hyppende” på ryggen. Jeg forsøger selvfølgelig altid at være lige i nærheden når de er ”sluppet løs sammen” så jeg kan gribe ind med det samme når lillebror er i fare, ...
... for de er selvfølgelig begge så små, at man ikke kan forvente, at de selv kan styre showet. Jeg tror, det jeg er mest i tvivl om er, hvor meget jeg kan forvente, at den store kan forstå.
Min kæreste er af den overbevisning, at vi skal være håndfaste og sige klart og tydeligt – nej! - når storebror bliver for voldsom, og så forklare ham, at sådan behandler man ikke lillebror. Men jeg føler bare at jeg så kan gå en hel eftermiddag og sige nej og forklare i det uendelige - og storebror bliver bare mere og mere frustreret. Forstår han forskellen på en blid og en hård krammer? Og på at man godt må tumle med lillebror, bare ikke for voldsomt? Osv.
Jeg synes det er synd for ham hvis han skal ”skældes ud” for noget som han måske slet ikke er gammel nok til at styre selv endnu og er måske også lidt bange for at han skal komme til at synes at lillebror er rigtig dum; det var jo meningen at de gerne skulle have lidt glæde af hinanden på sigt ;0)
Jeg synes, jeg på det sidste har oplevet, at storebror nogle gange har været forvirret over hvordan han skal agere overfor lillebror, hvis han f.eks gerne vil tumle med ham eller hvis han har taget noget af hans legetøj. Så har jeg et par gange oplevet at storebror ligesom ”for en sikkerheds skyld”, eller måske for at se hvad der sker, helt bevidst har slået lillebror oven i hovedet, mens han samtidig står og kigger interesseret/udfordrende på mig. Og så bliver jeg jo nødt til at skrue bissen på. Samtidig med at jeg får dårlig samvittighed over igen at skulle ”skælde ud”, for storebror har jo ikke selv valgt altid at skulle tage hensyn til en besværlig baby.
Det blev lidt rodet men jeg tror det jeg egentlig vil spørge om er hvordan jeg forhindrer lillebror i at lide al for meget overlast uden at storebror enten tror at det er ok at slå, skubbe osv, fordi vi ikke siger nej tydeligt nok – eller et storebror går og bliver alt for frustret og ked af det, fordi vi ”skælder ham ud” for ting som måske er helt uundgåelige og naturlige, når man trods alt stadig kun er en meget lille storebror.
Håber du kan finde hoved og hale i det jeg har skrevet.
Kærlig hilsen
Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.