Brev:
Står alene med natteroderiet
Kære Helen
Vi har nogle spørgsmål omkring vores datter på 7½ mdr. Men først og fremmest: Vi har det rigtig godt sammen alle 3 i vores lille familie og hun er en rigtig glad og meget, meget aktiv og bevidst lille pige. Hun er begyndt at krybe rundt (hurtigt!) og pludrer og griner, så hun trives fint generelt. Men der er lige nogle enkelte ting: Det handler om klassikerne; søvn og mad, som volder os temmelig store problemer nogle gange.
Fra hun blev født var hun vågen de følgende 24 timer og det virker som om hun stadig kæmper en indædt kamp mod at falde i søvn nogle gange, så det første døgn gav os faktisk en forsmag på, hvordan hun ville være:o) Hun har altid været svær at få til at falde i søvn og få til at sove en længere sammenhængende søvn. Ofte sov hun kun 15 min ad gangen da hun var helt lille, eller vågnede i det øjeblik vi lagde hende. Vi prøvede alt muligt, og endte med at gøre det eneste, der så ud til at virke: at vugge hende i vores arme og sige shhh (Ofte blev det nærmest en hoppen op og ned før det virkede, og gerne i lang lang tid).
Vi havde en god periode på 1 måned indtil for nylig, hvor hun blev syg. I den måned havde vi kørt efter ”kontrolleret gråd metoden” fra ”Sov godt - en guide til forældre med små børn” hvor vi gik ind til hende med længere og længere intervaller. Det lykkedes os aldrig i løbet af den måned at lægge hende, mens hun var vågen og heller aldrig at komme igennem uden gråd, men det blev tåleligt og om natten var hun utrolig nem at lægge!
Det sluttede så for 3 uger siden efter sygdom hvor vi selvfølgelig sløjfede alt, der hed ”sovedisciplin” og bare passede og plejede hende. Og nu virker det som om det er blevet endnu sværere at lægge hende: Hun vågner som regel og græder 3-4 gange fra vi lægger hende kl 20 og indtil ca midnat. Herefter vågner hun ofte igen en gang i timen, hvor min kæreste er inde og trøste – hun skal tages op før hun falder til ro, og går der for lang tid før vi gør det, hopper hendes lille krop stadig af gråd længe efter, at hun er faldet til ro. Hun bliver virkelig ulykkelig.
I nat var vi oppe en hel time før vi kunne få hende lagt. Vi prøver at få hende til at sove igen ved at sige shhh, nusse hende på ryggen og sætter hendes sove-cd med vuggeviser på. Men det virker kun nogle gange, oftest må vi tage hende op og vugge hende. Om dagen er hun meget nemmere, selvom hendes lure generelt også kun er på 45 minutter ad gangen, men der må hun jo også gerne stå op!
Hvor strenge skal vi være om aftenen/natten? Skal vi lave trøste-intervaller igen og udholde hendes ulykkelige gråd? Eller skal vi gå ind med det samme og tage hende op? Er det separationsangst? Vi har overvejet sidstnævnte idet hun er begyndt at græde når hun kommer over til andre selvom vi stadig begge to er lige ved siden af. Hun kan også begynde at græde hvis en af os går ud af rummet (faktisk især farmand, som har haft barsel i snart 2 mdr) selvom den anden stadig er der.
Om natten bliver hun i øvrigt stadig ammet: som regel kl 00-01 og igen ved 3-4 tiden. Og så når hun vågner kl 6. Det virker også af meget, ikke? Vi har prøvet at skubbe den første til 2tiden og så helt springe nr 2 over så hun først får når hun vågner kl 6. Men det har kun virket få ...
... gange. Hun plejer at protestere til hun får sin mælk. Nogle gange virker hun sulten, andre gange ikke.
I forlængelse af dette, så er der lige det med maden: Hun har fået skemad siden hun var 5 mdr da hun ved det rutinemæssige lægebesøg havde knækket sin kurve. Hun vejede knap 3800 og var 53 lang ved fødslen. Da hun var 5 måneder var hun 68 lang og vejede 6900. Vi har siden kæmpet for at få hendes vægt op, som stod stille længe, først på 7100, så 7400. Nu har hun vejet 7700 i sidste uge og nu 7500, og hun er 70 cm lang. Suk!
Vi laver al grød på mme (allomin2) og putter altid smør i også. Hun spiser bare ikke særlig meget: Hun er højst kommet op på 1 dl grød, og ellers er det oftest max 1/2 dl grød/mos pr måltid. Hun får også rugbrød. Hun virker bare ikke særlig interesseret i maden. Hun kan måske lide den i en periode og så gider hun det ligesom ikke længere.
Så vi har prøvet alt muligt: avocadomos, bananmos, ærtemos, gulerod, kartoffel, squash, blomkål, broccoli, havregrød, majsgrød, hirsegrød, risgrød, babygrød osv osv. Ofte laver hun også brækbevægelser og det kommer også op nogle gange. Men hun spytter det aldrig decideret ud. Jeg tænker at det måske er fordi hun har for kort tungebånd at hun ikke kan styre det?
Hendes tunge kan godt komme ud over underlæben, men den deler sig i to, så den er lidt kortere end normalt. Frugt er hun ok til nu, hun vil gerne have det, med igen – efter 5-6 små bidder eller skefulde har hun fået nok og bliver gal hvis vi bliver ved at tilbyde. Nogle gange lokker vi ekstra mad i hende ved at distrahere hende og fjolle rundt så hun glemmer at afvise os. Men det holder jo ikke i længden, det er lidt anstrengende for mor og far her. Vi kan også lettere få mad i hende ved at tilbyde det på vores finger, det virker som om det er lidt mere interessant. Men det er langt fra imponerende mængder hun spiser alligevel.
Det skal også lige siges at hun har fået tand nr 6 så vi prøver også at give hende mad til at tygge, men det er med samme resultat.
Vi forsøger at lave en rytme/følge hendes rytme der hedder:
6.00 Vågen, 1.amning
8-9 havregrød (spiser ca ½- 1 dl) vand af tudkop og mme i kop
9-10 lur på ca 45 min
11-12 grød / rugbrød (max ¼ dl) vand/mme
12-13 lur på ca 45 min
13-14 2.amning
15-16 lur på ca 45 min
16-17 mos eller grød (max ½ dl) vand/mme
18-19 aftensmad med os (smagsprøver)
19.30-20 nattøj på, børste tænder, gå rundt på armen og synge lidt inden sidste amning
20 amning, hvor hun (som regel) falder i søvn med sin sutteklud i armene (hun vil ikke have sut), og vi sætter hendes vuggevise-cd på.
Herefter flyder aften og nat ud i opvågninger her og der, og her-og-nu vurderinger af hvornår hun skal lægges igen og hvornår hun skal have bryst, som beskrevet tidligere.
Nogle gange får hun vælling inden aften-amning hvis hun slet ikke har gidet spise. Rytmen er ikke helt fast, det veksler med en-to timer og nogle gange er der et måltid mindre og en amning mere feks.
Puha, en lang smøre, jeg er ked af det blev så langt:o) – men vi har også samlet sammen længe, især gennem strejken…. Jeg håber du har nogle gode råd, især inden min kæreste starter på arbejde igen om 2 uger og jeg står alene med natteroderiet!
Mange hilsner
Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.