Brev:
Præmatur pige, motorik, søvn mv.

Hej Helen
Vi har en datter der er ekstremt præmatur (26.1) og korrigeret 5.5 mdr gammel.
Hun har haft et fint forløb, uden særlige komplikationer - både på neo og efterfølgende herhjemme. Dog har hun er grad 3 blødning - som indtil videre ikke har givet følger. Til kontrol 4 mdr korrigeret fandt læge og fys hende helt fin, og alderssvarende udviklingsmæssigt og motorisk - svarende til korrigeret alder.
Nu kommer vi så til det ene af vores spørgsmål/bekymringer -
Josefine er stadig ikke begyndt at trille/rulle rundt og har heller ikke opdaget sine fødder endnu. Hun viser heller ikke tegn til at ville igang.
Hun ligger fint på maven, kan ligge der længe og også tage legetøj i hånden derfra. Hun kommer også fint op i strakt arm og kan løfte hovedet højt og kigger meget rundt. På ryggen spræller og sparker hun lystigt. Kan bytte ting fra den ene hånd til den anden og tage legetøj op.
Jeg prøver at motivere hende til at vende sig ved at ligge legetøj uden for rækkevidde, ligge hende på siden og strække hendes arm,krydse hendes ben over osv. men hun triller tilfældigt tilbage på ryggen igen.
Hun er meget glad for at stå (hvor vi holder hende let under armeme), laver også lidt hoppelignende bevægelser.
Hun sidder fint og holder sig i den høje stol og tager også fra med armen hvis hun sidder i fx. sofaen og tipper til ene side.
Er der mon noget jeg ellers kan gøre for at motivere hende, og kan der være noget motorisk galt ?
Det andet spørgsmål -
Er hun mon ved at få tænder ?? - hun er de sidste 14 dage blevet lidt pylret, specielt om aftenen og det er efterhånden rigtig svært at få hende til at sove.
Vi putter hende ved 20-21 tiden, efter mælk og hygge(ro) og under spisningen falder hun som regel næsten i søvn.
Det har hele tiden været sådan at vi stille og roligt kunne liste i seng med hende, men sådan er det ikke længere.
Nu er hun nærmest blevet uregerlig, det bliver værre og værre fra vi begynder på at pusle hende til natten, nattøj, vaskes mv, hun vil ikke rigtig spise sin mælk og kaster sig rundt, går helt i bro nogle gange og selvom hun indimellem falder i søvn på armen, er hun lynhurtigt vågen igen. Det er næsten somom ...
... hun kæmper mod søvnen.
Når vi så forsøger at liste hende i seng vågner hun op med det samme, og begynder at græde og er meget urolig. Hun kan ligge i søvne og mosle rundt mens hun giver sig og det ender altid med at hun vågner og er rigtig ked af det.
Vi har prøvet at lade hende ligge lidt, vi har taget hende op med det samme, vi har siddet ved hende, vi har siddet med hende, mor har ligget med hende og holdt tæt - så bliver hun helt hysterisk.
Det er fungere bedst er at mor går i seng med hende og bare ligger og nusser lige så stille til Josefine sover. Så gælder det om at liste sig ud af soveværelset, vågner hun starter det hele forfra. Det samme gælder når vi løfter hende over i sin egen seng.
Jeg ligger jo gerne med hende til hun sover, hvis det er det hun har brug for, men vi er selvfølgelig lidt bekymrede for denne pludselige adfærdsændring.
Samtidig er hun jo meget præmatur, så det "letteste" ville være at skyde skylden på det. Men når hun nu ellers ikke har haft de problemer er vi lidt usikre på om det kunne skyldes noget andet.
Hun virker heller ikke som om hun har ondt i ørene.
Vores hverdag er stille og rolig og der er ikke sket nogle forandringer eller lign. der kunne påvirke hende
Om dagen sover hun fint ude i sin barnevogn (2 - 3 lurer af 1-2 timers varighed) Hun har hele tiden haft et stabilt søvnmønster og har sovet igennem de sidste 2 måneder.
Hun spiser nan 1 og skemad (grød, kød, mos, grønt ect), (3 måltider) og lidt frugt indimellem. Hun har efter råd fra sh.pl fået skemad siden hun var 3 mdr korrigeret. Følger fint sin egen vækstkurve og er ellers sund og rask.
Hun har ikke vist tegn på sanseintegrationsproblemer af nogen art, og er altid glad og meget afbalanceret og velfungerende på alle områder - hvilket også vores sundhedsplejerske mener.
Håber du kan hjælpe os med at løse problemerne, eller i hvert fald gennemskue hvad der sker.
Specielt soveproblemerne volder bekymringer, da man jo hører sande skrækscenarier om hvor galt det kan gå ...
selvfølgelig er motorikken også noget vi bekymrer os om - men ellers klarer hun sig så fint synes vi ..
De bedste hilsner
Josefine, Marlene og Henrik
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder









