Svar: Mavesmerter i forbindelse med måltid
Kære Tina og Frank
Tillykke med jeres lille pige, det er dejligt at I er kommet hjem og at hun tager så godt på. Det er rigtig fint at du har malket ud så længe du kunne og har givet hende din mælk på flaske, det er som du skriver rigtig hårdt i længden og kræver mange ressourcer og jeg er sikker på at det er godt for jer alle, at jeres datter nu er overgået til fuld flaske med modermælkserstatning.
Det er godt at I har fået afdelingen til at se på jeres datter, så I er sikre på at der ikke er tale om forsnævring eller andet i hendes mave. Det kan dog godt tænke at hun har en lidt løs mavemund, der gør at hun gylper lidt lettere end andre børn. Dette er uden betydning, så længe hun tager på som hun skal og det lyder jo til at være tilfældet.
Det kan også godt være at hun ikke bryder sig om smagen af nutramigen, det smager ikke godt sammenlignet med den udmalkede brystmælk hun også har fået. I kan forsøge at søde nutramigenen lidt - kom 1 tsk sukker i 100ml mælk og se om hun så bedre kan lide det. Sukkeret kan I trappe ud, når hun begynder at acceptere mælken igen.
I skal naturligvis følge den ordination I har fået på sygehuset og sikre jer at hun ikke overspiser. Det er sådan at børn der har fået sonde fra begyndelsen ofte vil være meget sultne. De er vant til at få en meget stor mængde mælk i maven - større end hvis det var modermælk de selv skulle have taget fra brystet og det gør at for tidligt fødte børn ofte virker til at have behov for mere mad end andre børn. Når man giver dem så meget mad, som man gør, så er det naturligvis for at sikre deres overlevelse og på den måde er det godt for dem, men det kan være lidt svært efterfølgende at finde helt ud af, hvor meget barnet reelt har behov for. Det er derfor naturligt at I lige nu føler at I famler jer lidt frem:o)
Samtidig har hun sandsynligvis fået mad hver 2 time døgnet rundt i begyndelsen, så hver 3 time og det betyder også at hun lige nu skal lære hvad det vil sige at være mæt og at være sulten. Hun skal lære fornemmelsen i maven - nu har jeg brug for mad og nu har jeg ikke. Den fornemmelse har hun slet ikke endnu. Det at hun nogle gange skubber flasken væk kan derfor også være et tegn på at hun nu begynder at få lidt fornemmelse for hvad det vil sige at være sulten og mæt og det er her vigtigt at I ikke presser hende til at spise ekstra meget.
Med hensyn til johannesbrødkernemel eller aprestagum, som det også hedder, så er det rigtigt at man kan bruge dette som fortykkelsesmiddel til børn med refluks (som gylper meget).
Fremgangsmåden er således:
Til 200 ml modermælkserstatning anvendes 1 gram (1/2 teskefuld) johannesbrødkernemel.
Afmål ...
... den mængde vand, der skal bruges til modermælkserstatningen, og varm det i en gryde.
Når vandet koger tages gryden fra varmen.
Den afmålte mængde johannesbrødkernemel piskes i det spilkogende vand.
Jævningen afkøles til ca. 40 grader.
Modermælkserstatningspulveret piskes ud i jævningen.
Blandingen stilles i køleskabet i flasker med låg. Her kan det holde sig 1 døgn.
Man kan også anvende færdigblandet modermælkserstatning. Her opvarmer man modermælkserstatningen og hælder 1/2 teskefuld johannesbrødkernemel i (200ml mme og ½ tsk johannesbrødkernemel) og ryster kraftigt for at opløse og undgå klumper.
Når jævningen har stuetemperatur vil den være tyk, som sovs og derfor er det nødvendigt med store huller i flaskesutten. Det at erstatningen er meget tyk, kan gøre den lidt svær for jeres datter at drikke og det kunne tænkes at hun af den grund kommer til at sluge unødigt meget luft og derfor får mavekneb... Det er en svær balance, for på den ene side er det vigtigt at hun spiser langsomt og ikke forsluger sig, på den anden side, må hun ikke spise så langsomt at hele tiden slipper flasken og skal have luft, for at kunne spise videre...
Man kan også købe speciel erstatning, den laves ligesom Nutramigen af Mead Johnson. Erstatningen hedder Enfamil A.R. og den anbefales til børn med refluks. Denne erstatning har dokumenteret effekt mod gylp og samtidig er der den fordel at erstatningen er tynd i flasken og først bliver tyk i maven.
Erstatningen har dog ikke spaltede proteiner ligesom Nutramigen og vil derfor ikke virke allergiforebyggende ligesom Nutramigen, derfor skal I her gøre op med jer selv, hvad der skal vægtes - et svært valg - allergi eller gylp...:o)
Når I giver jeres datter flaske, så være opmærksom på at hun har brug for små hyppige måltider - for hun for meget af gangen, så kommer hun sandsynligvis let til at gylpe meget af det op igen. Forsøg derfor med en rytme, der hedder ca hver 3 time.
Sørg også for at hun sidder op, når hun får flaske, det gør det lettere for hende at spise og at holde maden i sig. Det er også vigtigt at hun efter at have fået flasken holdes siddende og let oprejst og ikke med det samme lægges fladt.
Når hun sover, vil det være godt at hendes hovedgærde er eleveret lidt. Det kan gøres ved at lægge en lille pude, et håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden.
Pas på ikke at tumle alt for meget med hende, når hun lige har spist, vent gerne ½-1 times tid inden I lægger hende på maven, cykler med hendes ben eller lignende og vær opmærksom på at bleen ikke må stramme om maven.
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre






