Brev:
Puttemus er blevet Bøllemus
Kære Helen
Det er ved at være længe siden - og det er jo en god ting, for det betyder, at stort set det hele går rigtigt godt ;) Barnet begaver os med nattesøvn, med at spise og udvikle sig fint.
MEN! I dag prøvede vi noget, som jeg tror, vi skal have en hånd med = skriv til Helen!!!!
Vi har været til party hos nogle venner fra kl. 16 i eftermiddags og tog så hjem ved 19.30 tiden, stoppede drengebarnet i bad og nu sover han sødt. Men, Helen, han skubbede til alle de andre børn! Arghhhh! Det har jeg aldrig for alvor oplevet før og blev selvfølgelig både ked af det og flov, flov over for de andre forældre, hvis børn græd! Hjælp, hjælp.
Vores dejlige dreng har indtil nu været rigtigt sød og social, så jeg er godt klar over, at der er tale om alderen her. Men hvordan takler vi det bedst? Når jeg reagerer, er det fordi, de ovre i vuggestuen for første gang nogensinde i fredags nævnte, at puttemus godt kan tage sig nogle slåskampe med en af de andre drenge.
Han er en ordentlig kleppert - høj, tung og har rigtigt mange kræfter. Og så er han top-aktiv og selv forfærdeligt modig og med på alting. Han græder stort set aldrig, når han slår sig, men skælder lidt ud og så rejser han sig og maser videre. På den måde er han decideret herlig - der er virkeligt krummer i det her barn, han VIL noget, og det holder vi begge rigtigt meget af. På den anden side tænker jeg, at det godt kan blive en ret uheldig kombination, hvis han så bliver lidt for vild og voldelig.
Jeg kunne se, at det var helt bevidst, at han skubbede, og hvad angik de store, så var det fint nok - de vapper jo bare igen og det accepterer han uden at græde. Han trækker sig bare lidt til siden og så er det på med vanten igen. Men der var en lille dreng, som var en måned yngre end ham og meget stille og rolig og ham gik han altså efter - gang på gang. Drengen begyndte ...
... at græde hver gang og det var jo skrækkeligt. Jeg tog fat i ham og løftede ham væk og sagde venligt men bestemt: "Det vil jeg ikke have, du må ikke skubbe ham, men du må ae." men ti minutter efter var den gal igen.
Det skal siges, at den anden dreng ikke faldt hårdt og vist til sidst bare græd ved tanken om min dreng.
Er der her tale om rå magtanvendelse? Eller er det fordi han gerne vil kommunikere men ikke kan styre sine bevægelser? Han vil meget gerne være sammen med andre børn og henvende sig selv. På den måde er han rekord-nem at have med - det er ud over stepperne og andre børn plejer at synes, det er sjovt. Han krammer gerne andre og er aldrig rigtig genert eller noget. Omvendt kan han også godt lege selv.
Anyhow: Hvordan reagerer jeg/vi på det?
Lige en anden ting; Barnet RÅBER hele tiden!!! Han er godt i gang med sprog, kan sige mange ord og små sætninger som "toget kører", "hvad det?" og "meeere", når han vil have mere mad. Det har først for alvor rykket de sidste par uger - er han mon midt i et spring og kan det have noget med det at gøre?
Som sagt sover han uforligneligt 12 timer om natten og 2 til middag. Det er vel ikke, fordi der er noget med hørelsen vel? Jeg synes han plejer at høre fint. Men han RÅBER alle de nye ting, han kan sige og RÅBER "hva det" 14.000 gange om dagen... det er okay med mig, men mindre praktisk for omgivelserne. Det virker som om han er meget, meget stolt over, at han endelig kan tale lidt med....?!
Sidste detalje er, at han rent motorisk er rigtigt god. Han kan løbe ned at rutsjebanen nu og selv klare smalle stiger, trapper kan han gå op og ned af uden at kravle mere (og - gys - uden at holde i gelænder!). Fælles for det hele er, at det går stærkt!!!
Kærlig hilsen
Mor K.... der jo bliver helt rådvild, når puttemus viser sig at være mindre puttemuset end antaget.... ;)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.