Annonce

Annonce

Svar: Søvn, sprogudvikling og spisning


10. april 2008

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Oscars mor

Oscar har en alder nu, hvor det er naturligt at han protesterer lidt mod at skulle sove og overgive sig til søvnen. Han begynder nu at forstå lidt mere bevidst, at I er i stuen, når han kommer i seng og det gør det naturligvis lidt sværere for ham at acceptere at det er sengetid for ham, når det ikke er det for jer. Han har samtidig en alder, hvor han begynder at vise selvstændighed og egen vilje og det er et eller andet sted naturligt at han forsøger om ikke han kan trække tiden lidt om aftenen.

I skal være opmærksomme på at han sandsynligvis omkring 1½ års alderen vil få en periode med natlige opvågninger. Verden åbner sig mere og mere for ham og han vil derfor drømme mere og vil kunne vågne grædende op om natten. Med dette in mente er det derfor ekstra vigtigt at arbejde på nogle gode soverutiner med den alder jeres dreng har nu...

Det er vigtigt at I finder et ritual som I kan leve med fremover og jeg er stor fortaler for en godnathistorie. Det at sidde ved siden af sengen og læse højt, viser barnet at man er til stede, at man er tilgængelig samtidig med at man er konsekvent omkring at barnet skal falde i søvn i sin egen seng. Man læser, når barnet ligger stille og roligt i sin seng. Sammen med godnathistorien kan man evt. give barnet en kop vand eller en kop mælk, hvis barnet har behov for noget for at falde til ro og bedre kunne sove.

Det er også meget vigtigt at han føler sig tryg ved sin seng og at han lærer at falde i søvn der. Det at falde i søvn hvor I ønsker at han skal sove, har stor betydning for at han vil kunne sove videre der, hvis han vågner i løbet af natten. Hvis han ikke falder i søvn, hvor han skal sove, så vil han vågne op og ønske at komme væk derfra - så vil han tilbage der hvor han faldt i søvn - i jeres favn, i jeres seng osv. Derfor er det vigtigt at I holder fast i at han skal puttes i sin seng og han skal sove der.

Han er lige lille nok til en seng uden tremmer, men måske vil det hjælpe jer alle, hvis I en periode kunne nøjes med en stor madras på gulvet. Så vil du kunne sidde hos ham uden at stå bøjet hen over sengen, du ville kunne nusse ham lidt, holde ham i hånden, læse en historie og samtidig give ham fysisk kontakt og han ville kunne falde til ro og sove på denne måde.

Han lyder til at have behov for den fysiske nærhed og kontakten, men ikke som om at han i øvrigt er utryg og ulykkelig, så måske en madras på gulvet ville hjælpe jer...

Med hensyn til sprog, så synes jeg det er en gave at vokse op med både amerikansk og dansk. Hvor er han heldig!

Det er rigtigt at børn som vokser op og skal forholde sig til to sprog, ofte vil tale lidt senere end andre børn, men de kan meget hurtigt bruge begge sprog og det er ikke normalt ...


Annonce

... problematisk. Det at skulle forholde sig til to forskellige sprog betyder at barnet skal bruge lidt længere tid på at få et ordforråd, som er alderssvarende dækkende på det enkelte sprog. Oscar vil således ganske givet have et ordforråd som er alderssvarende, men hans ordforråd vil bestå af ord fra begge sprog, hvilket normalt er fuldstændig uden betydning, især hvis I begge taler de to sprog, så gør det jo ikke spor at han blander sprogene sammen. I vil sagtens kunne forstå hvad han siger, selvom han blander sprogene.

Oscar vil altså tale ligeså meget som børn der kun taler et sprog og stille og roligt vil han så lære at skille tingene ad. Du skal ikke rette på ham eller stille specielle krav til ham om at få ham til at sige tingene på det ene eller det andet sprog, men bare tale med ham helt naturligt, når du forstår hvad han siger, også selvom han altså i en periode vil blande sprogene sammen. Det handler om at give ham lyst til at tale, lyst til at bruge de ord han kan.

Da I bor i Danmark og jeres omgangskreds, institution osv. taler dansk, så vil Oscar automatisk få mere af dette sprog med sig. Derfor er det vigtigt at din mand fortsat bruger sit amerikanske, når han taler til Oscar. Det er generelt meget vigtigt at bruge sit modersmål fordi man her kan lægge mange flere følelser og nuancer i sproget, i ordene og i stemmeføringen.

Far skal derfor synge med Oscar, lave lege med ham, tale med ham, lave sjov osv. og tale på sit eget sprog, lære ham de sange, de lege og de ting han husker fra sin egen barndom og give det som den gave det er. Og du skal selvfølgelig gøre det samme bare på dansk.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Oscar lyder til at være fint med sprogligt. Du skal bare give ham lidt tid.

Med hensyn til spisning, så er det helt rigtigt at han nu er ved at mestre også at spise med ske. Det er omkring 16 måneders alderen at de fleste begynder at kunne finde ud af det uden at vende den forkert:o) Det er fint at I forsøger og stadig må han også gerne bruge sine fingre, fordi det er lettere for ham.

Med hensyn til kop og drikke selv, så kan det være en hjælp at finde en kop med to hanke på og det kan være en god idé at lære ham at "bruge begge hænder", når han drikker. Det kan han godt lære og forstå "begge hænder Oscar" og øvelse gør mester.

I skal naturligvis skelne imellem hvorvidt han putter mad osv i koppen for at lege, undersøge maden, se jeres reaktion osv. for så skal I naturligvis lære ham at I har visse regler, der kommer opdragelsen ind. Men hvis han kommer til at vælte sin kop fordi han motorisk stadig har svært ved at sætte den fra sig, så er det naturligvis synd at fjerne koppen - han gjorde det jo så ikke med vilje...:)

Håber mine tanker hjælper jer videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.

Gråd og ulvetime

Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.

Bekymring omkring adfærd

Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce