Svar: Kost og mælk - 6 mdr.
Kære Anja
Nu hvor din datter er blevet 6 måneder, vil det være rigtig godt, hvis du kunne tilbyde hende større variation af både grød og grøntsagsmos og det er helt rigtigt at du kan begynde med lidt kogt kød og fisk i mosen.
Det er vigtigt at maden smager af noget og maden må stille og roligt gerne begynde at tage udgangspunkt I den mad I andre spiser. Hvis I f.eks. får frikadeller, almindelige eller fiskedeller, så kan jeres datter godt få lidt af indmaden af frikadellen moset i sin grøntsagsmos. Du kan også koge nogle små kødboller eller lignende og give hende det. Hvis I laver lidt sovs med sødmælk, så må hun faktisk også gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos.
Ofte er rodfrugter rigtigt godt, da de har en kraftig smag. Idéer til grøntsager kan være: Forskellig slags kål - savoykål, grønkål, rosenkål mv., ærter, majs, grønne bønner, porrer, tomat uden skræl, avokado, squash, selleri, spinat, persillerod, pastinak osv. Hun må få alle grøntsager dog er det sådan at i spinat, selleri, fennikel og rødbede er nitrat. Det betyder at netop disse 4 grøntsager ikke bør udgøre mere end 1/10 af retten eller gives hver 14 dag. Det skal ikke afholde dig fra at bruge dem engang imellem, netop fordi det smager og det vil hun kunne lide.
Hvis I spiser kylling, laks, torsk osv. lavet i ovn, så kan hun også sagtens få lidt af dette. I kan også bruge lidt tun, makrel, rogn osv. det er okay og det kan være lettere at få fisk i grøntsagsmosen på den måde.
Det vil være rigtig godt at du lader maden tage udgangspunkt i jeres mad, men det vil naturligvis også være okay at du en gang imellem køber børnemad på glas. Det kan også være godt til at få forskellige idéer til hvad du kan give.
Du kan også begynde at give hende lidt agurkestænger, brødskorper og lignende i hånden, som hun selv kan sidde med, øve sig på. og så må du tro på at hun selv regulere sit behov - hvis du tilbyder, så tager hun ...
... hvad hun har behov for. Flasken inden sen aften vil hun fortsat have behov for, men flasken midt nat kan hun godt begynde at undvære - naturligvis afhængigt af at hun så får sin mælk i løbet af dagen. Derfor kan det være en god idé at du bibeholder en flasken inden formiddags og middagslur lidt endnu...
En plan kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske med mme
Morgen 8 - 8.30: Havregrød eller anden form for grød, evt. med lidt frugtmos, lidt frugt eller brødskorper i hånden, vand af kop
Formiddag 9-10: Puttes til formiddagslur og tilbydes en flaske
Frokost 12: Grød eller grøntsagsmos og begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen, agurkestænger, brødskorper og lignende i hånden, vand af kop
Puttes til middagslur med en flaske mme ca kl. 13-13.30
Eftermiddag 16: Flaske, nogen vælger at tilbyde lidt frugtmos eller lidt frisk frugt i hånden, som et lille mellemmåltid ved siden af mælk her.
Powernapper evt. men denne lur plejer ofte at forsvinde efter 6 måneders alderen
Aften 18: Grøntsagsmos og igen med lidt kød eller fisk, stille og roligt mere og mere udgangspunkt i den mad I spiser, vand af kop, sidde med ved bordet i sin høje stol, få brødskorper eller lignende i hånden at sidde med.
Puttes til natten med en flaske kl. 19
Sen aften 22.00: Flaske
Nat 23-05: Sover
Det er ca 6 timers sammenhængende søvn du kan forvente..
Hvis du er sikker på at hun har fået den mængde mælk hun har behov for i løbet af dagen og aftenen, så er det fint at forsøge at få hende til at sove lidt videre, så hun stille og roligt vender sig til at springe mælken midt nat helt over. Det vil være at hjælpe hende med at blive lagt i en ny stilling, få en beroligende hånd, kærtegn eller lignende, måske en tår vand, måske at far tager lidt over.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, - det lyder som om at det går meget godt hos jer... rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.