Brev:
Frustration over ikke at kunne krybe
Kære Helen
Endnu en gang tak for en super brevkasse, men nu er det blevet tid for endnu et godt råd – og / eller måske rettere: et syn på sagen. Dét, der trænger sig mest på lige nu i vores dagligdag er, at jeg fornemmer at vi til tider har en meget frustreret lille dreng.
Han har altid været meget glad for at være i vores arme, nogle vil nok mene, at vi har båret for meget rundt på ham - men han har bare altid haft meget lidt tålmodighed med ligge i vuggen og på sit legetæppe, ikke fordi han så har været overladt til sig selv, for selv om vi sidder ved siden af ham vil han ikke være der længere end 5-7 min. Det er for så vidt ok med mig. Det er selvfølgelig HÅRDT at bære rundt på ham, men så længe han ikke er ked af det, synes jeg det er fint.
Lige siden han blev født har han ønsket bevægelse, sådan noget med at være i ro, er kun noget han ønsker når han skal spise og sove. Dvs. hvis vi har siddet med ham, så har drengen insisteret på at stå, hvilket vi i begyndelsen var lidt tøvende overfor, men han har været lykkelig over stå og ”gå” (Han eeelsker at ”gå” hen over sit puslebord – vi har sådan et bord vi kan rulle hen foran vores store spejl, og han ligner grangiveligt én, der er ved at revne af stolthed, når han stavrer hen over bordet. Han har ikke mistet sin gå-refleks endnu). Alt det her foregår naturligvis ved at vi holder ham rundt om brystkassen.
Jeg bliver nok lige nødt til at pointere, at dette udelukkende er efter drengens ønske, det handler bestemt ikke om at han bliver pacet fra vores side. Helst så jeg at der var lidt mere ro over ham, og jeg synes det kunne være dejligt for ham, hvis han kunne ligge og lege med / kigge på sit legetøj, men det eneste han bliver glad for er, at der er ”gang i den”. Ikke engang nyt legetøj interesserer ham.
Så altså, jeg har forstået så meget at han godt kan lide at bruge sin krop. Dét med at ...
... kigge undersøgende på ting, synge sange, kigge i føle-bøger osv, er den sikre vej til gråd, som lynhurtigt bliver til raseri. Så det gør vi ikke så meget i… I stedet bærer vi rundt på ham, danser, leger (vi bruger mange af legene fra ”leg med din baby”), triller, cykler osv.
Jeg tror sådan set, at han motorisk er meget godt med (taget i betragtning at han er små 6 uger for tidligt på den); Han griber ret hårdt fat i ting, putter alt hvad han kan få fat i i munden, Sp siger han er rigtig stærk i ryggen, han triller både fra maven til ryggen (startede til jul), og her den seneste måneds tid fra ryggen til maven. Fra han begyndte på det, har han også godt kunnet lide at trække sig op i armene. Nu er jeg så endelig ved at være fremme ved sagens kerne; Han vil krybe.
Ved hver given lejlighed ruller han om på maven og så bliver der ellers arbejdet med arme og ben. Det er jo sådan set godt nok, men han bliver bare så enormt frustreret og frygteligt hidsig fordi han ikke kommer frem. Kan man generalisere og sige, ”at sådan er børn”, eller tyder det på, at han er en dreng med en ordentlig portion temperament? Det vigtigste spørgsmål er egentlig: Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham i hans frustration?
Når han ligger der, og moser rundt, så sætter vi nogle gange en hånd ved foden, så han har noget at sætte af på – er der andet vi kan gøre? Og tør du gætte på, hvor lang tid endnu han vil have det sådan? Puha, han kan godt nok smide nogle hidsighedsanfald..
En anden tanke jeg ikke kan slippe er, er alt det her monstro tegn der peger i retning af at han er hyperaktiv, kan man fornemme det så tidligt? Måske har han bare krudt i måsen..
Det er naturligvis dejligt med et barn, der tydeligvis har sin egen vilje, men jeg synes det indimellem ser hårdt ud for ham, når han bliver så rasende.
Hvad tænker du?
Fortsat god påske, og med venlig hilsen
Berit
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.