Annonce

Annonce

Brev:

Amning, allergi og køre i bil


11. marts 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Amning, allergi og køre i bil

Hej igen

Mange tak for dit svar sidste gang, det hjalp os meget!
Mht. kolikken - så er det faktisk helt væk, og det er jo i sig selv fantastisk! Vi var til zoneterapi og kiropraktor en del gange og det hjalp.

Du skrev at han evt. også kunne være overstimuleret og det fik mig til at tænke. Da kolikken var ovre var han stadig meget urolig om aftenen, han græd og græd men vi kunne se han ikke havde de samme smerter som tidligere. Han trak ikke benene op under sig osv. Så vi forsøgte at putte ham tidligt i seng (ved 20 tiden). Det har vi gjort i flere uger nu, med super godt resultat!!

Det er lidt forskelligt hvornår han bliver puttet, afhængig af hvordan han har sovet i løbet af dagen. Nogle gange er han overtræt kl. 19 og så bliver han puttet der, men forsøger at strække den til ved 19.30 - 20 tiden. Det virker som om han falder helt til ro og synes det er hyggeligt at blive puttet i vuggen. Han falder hurtigt i søvn - nogle gange taber han lige sutten et par gange, men det er alt.

Han sover super godt om natten!! Indenfor den sidste uge har han sovet igennem 3 gange. Altså fra kl. 20 til kl. 7 om morgenen - uden mad!!! Det er jo skønt.... Men så tænker man jo.. Er det normalt for en lille baby på knap 3 måneder? Det er jo mange timer uden mad. Han spiser ofte om aftenen og også om formiddagen..

Jeg ammer stadig fuldt - men vil gerne at han kan tage flaske også. Det er ikke min plan at han skal have flaske hver dag. I starten kunne han godt drikke af flaske engang imellem, men nu er det som om han ikke gider/kan. Jeg synes det er rart når vi er ude, at han kan få en enkelt flaske. Men som det er lige nu, bliver han rasende når jeg tilbyder ham flasken. Han vil slet ikke tage fat. Han har taget fat et par enkelte gange, hvor han sikkert har været godt sulten, men stopper igen når den værste sult har lagt sig og hvis jeg så efterfølgende tilbyder ham bryst, spiser han godt.

Jeg har brugt sutteflasker med silikonesutter, men har forleden købt en gummisut som vi har prøvet i dag. Det går bedre end den anden, men han spiste kun 20 ml og afviste flasken. Jeg tilbød ham efterfølgende bryst, hvor han spiste godt.

Hvordan kan jeg vænne ham til flasken? Skal jeg forsøge en gang om dagen og lade ham spise ...


Annonce

... det han vil og så bagefter give ham bryst?

Da jeg ventede mig, var jeg meget i tvivl om jeg ville amme. Og da han var født var jeg villig til at give det en chance. Vi kæmpede meget i starten for at få det igang, da han havde utrolig svært ved at få fat. Det lykkes og mit 1. mål var at amme i 1 måned (har hørt at det skulle være den aller vigtigste periode). Den er jeg jo for længst ovre og heldigvis er det jo gået godt og over alt forventning.

Men jeg bryder mig ikke om at amme når vi er ude, og derfor ville det være rart hvis han ville tage flasken. Endvidere vil det jo være rart at jeg engang imellem kan tage hjemmefra i et par timer. Han spiser meget ofte om aftenen og derfor kan jeg ikke planlægge at tage ud bare for at handle, så længe han ikke vil tage flaske.

Det næste spørgsmål opstår så i: Jeg har læst at modermælk især i de første 4 måneder er godt i forhold til allergi - hvis der er allergi i familien.
Min mands søster har astma og er allergisk overfor husdyr. Har det nogen betydning? Det er den eneste i begge vores familier.

Jeg vil selvfølgelig gøre det bedste for vores barn, men der er så mange tanker at gøre op med. Jeg passer stadig meget på med hvad jeg spiser, for at skåne hans måske sarte mave. Og når han så engang imellem får ondt i maven, tænker jeg utrolig meget på hvad jeg har spist og om det kan være pga. det og giver mig selv skylden for hans mavekneb. Så synes det er ret hårdt.

Mit sidste spørgsmål... Han bryder sig ikke om at køre bil. Noget de fleste børn ellers holder meget af - efter hvad jeg har hørt. Han skriger og skriger og er slet ikke til at trøste. Indimellem lykkes det at køre et par minutter før han starter, men det er helt sikkert at det kommer. Vi har forsøgt med uro med musik på autostolen, radio, køre når han er træt, lige er vågnet, lige har spist, ikke har spist osv. Og nu er vi løbet tør for gode ideér. Selvom en af os sidder med ham på bagsædet, græder han også.

Håber du har et par gode fif, som vi endnu ikke har prøvet. Vi er jo nogen gange nødt til at komme ud, og det er bare SÅ synd for ham at han græder (og frustrerende for forældrene).

Beklager den meget lange forklaring og de mange spørgsmål og på forhånd tak for dine svar.

Mange hilsner.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce