Annonce

Annonce

Svar: Behov for mælk og mor ved pasning


4. marts 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

Der er synd at det ikke lykkedes for mormor at passe jeres dreng, da I alle (på nær ham) havde haft glæde af dette, men det betyder jo ikke at I ikke kan forsøge en anden gang.

Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind, ting jeg kan læse at du allerede har overvejet. For det første hans begyndende forkølelse og utilpashed der har siddet i kroppen, så hans alder og begyndende separation og behov for at se dig, for at vide at du er der, så hans behov for at være hjemme i vante omgivelser. Det kan også være at mormor har haft svært ved at bevare roen, da han blev så ked af det og at uroen måske derfor har smittet og gjort det værre... meget kan spille ind.

I kan prøve igen, lade mormor passe ham et par timer i løbet af dagen, hvor han måske ikke er så træt - aftenen er nok det tidspunkt hvor det er sværest at få nogen til at tage over. Når det er sagt, så er jeres drengs reaktion jo helt naturlig - det er jo ikke hans behov at blive passet, men jeres behov at få lidt tid til hinanden og jeres parforhold og det er meget værd og må også nogle gange prioriteres. Derfor synes jeg også at I skal forsøge igen. I har jo alle muligheder, dine forældre vil sandsynligvis rigtigt gerne, I ser hinanden tit og din mor ved hvordan du plejer at gøre og kan på den måde skabe lidt genkendelighed.

Med hensyn til amning, så er det helt alderssvarende med 4 amninger dagligt, i 8-9 måneders alderen vil 3 amninger ofte være nok og efter 10 måneders alderen kan nedsættes til to amninger dagligt. Hvis du vælger ikke at amme, så vil det være nødvendigt at tilbyde din dreng en flaske for at mælkebehovet bliver dækket. Han er stadig for lille til at kunne tage sit behov af en kop. Du skal regne med at han lige nu får ca 750ml dagligt og mellem 9-12 måneder nedsættes til 500ml som vil være hans behov frem over - dette vil som regel blive dækket via to amninger/flasker (400ml mme) og en portion tykmælk eller lignende og den mælk som naturligt indgår i madlavningen.

Hvis han skal passes omkring 10 måneders alderen og ikke drikke flaske vil han derfor her kunne blive tilbudt mme af kop og vil kunne få tykmælk eller lignende i løbet af dagen. Det gør ikke noget hvis han et par dage ikke når helt op på den mængde han har behov for, fordi han der bliver passet og f.eks. ikke kan ammes...

Han har som sagt en alder nu, hvor han har brug for at se dig for at vide at du stadig er der og at han ikke er forladt. Det er helt rigtigt alt det du har gjort med pudebetræk, duften af dig, se mormor et par gange om ugen, efterligne med samme sang osv. Det er måden at gøre det på, men det er naturligvis ikke ensbetydende med at han er enig. Mit forslag er derfor at I forsøger med lidt forældre tid om dagen i stedet for om aftenen, så mormor og Jonas kan vende sig lidt til at være sammen uden jer.

Med hensyn til ammestop, så er der naturligvis noget rigtigt i at det kan være lettere at stoppe, når barnet er lille fordi han naturligt bliver mere og mere bevidst jo ældre han bliver. Derfor bliver han også mere og mere bevidst omkring brystet og det kan gøre det sværere at stoppe. Det er dog samtidig sådan at børn ofte selv vil begynde at sige fra, interessen svinder i takt med at barnet ammes mindre og mindre og mere rigtig mad erstatter amningen. Barnet begynder måske at bide i ...


Annonce

... brystet og lege med brystet og brystet får en helt anden funktion end det at levere mælk.

Det bedste tidspunkt at stoppe amning på er altid når barnet selv begynder at signalere at brystet kan undværes, så går ammestoppe lettest muligt. Hvis man vælger at stoppe amning før 12 måneders alderen så skal man være sikker på at barnet er i stand til at indtage sit mælkebehov på anden vis - det vil sige at barnet skal tage en flaske eller være i stand til at drikke store mængder mme af en kop - barnet skal også kunne lide smagen af mme, da det er den mælk, som naturligt må gå i stedet for modermælken. Børn bør ikke leve fuldt af komælk og komælksprodukter før 12 måneders alderen.

Mit forslag til en dagsplan kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: Frugtmos og frisk frugt at sidde med i hånden

Puttes til formiddagslur kl. ca 10

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, hjemmelavet eller mos fra glas, tilbydes derudover små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg. Altså både mos og mad i stykker, så du er sikker på at han bliver godt mæt. Vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Evt. ammes og puttes til middagslur mellem 12.30-13

Eftermiddag 15.00: Flerkornsgrød med frugtmos, evt. ½ bolle eller lignende at gnave i, frisk frugt i hånden, vand af kop

Sen eftermiddag 16.00–16.30: Evt. ammes. Powernapper ½ times tid

Aften 18: Mere og mere udgangspunkt i jeres mad. I må meget gerne give ham sovs af forskellig slags, ris, kød, fisk, grøntsager. I må gerne give ham indmaden af en frikadelle, boller i karry, pasta med kødsovs og lignende. Det du skal være opmærksom på er at hans indtag af hvede (gluten) ikke må være for stort i løbet af dagen, men hvis I får lasagne, må han faktisk gerne få det. Vand af kop

Puttes til natten med en flaske eller amning kl. 19.00-20

Sen aften 23-24: Evt. amning, det afhænger helt af hvordan han er blevet ammet i løbet af dagen, hvordan du fornemmer hans mælkeindtag. Det er nogle gange en fordel at skibbe en amning om dagen og så bibeholde den sidste amning her. Simpelthen fordi han så vil spise mere rigtig mad om dagen og vil sove bedre om natten. Som sagt vil 4 amninger ofte være nok i denne alder og omkring 8-9 måneders alderen vil børn ofte kunne klare sig med 3 amninger (morgen, eftermiddag, aften eller morgen, aften og sen aften).

Du skal regne med at uanset om du tilbyder brystet til midnat eller ej, så vil din dreng fortsat have behov for væske. Det betyder ikke at han behøver amning, men at han stadig vil have behov for at få noget at drikke - her kan han så tilbydes vand, evt. af far, som ikke forbindes med amning. Nogle vælger også at springe morgenamningen over og i stedet starte dagen med grød... Du må forsøge dig lidt frem.

Grød er den bedste morgenmad og du kan forsøge med forskellige slags - havregrød, flerkornsgrød, trekornsgrød, øllebrød. Hvis han ikke gider grød i øjeblikket, så vil det være godt at tilbyde ham en bolle i stedet. Du kan bage nogle havregrynsboller eller lignende, som han så kan få med lidt smør, ost mv. Men det giver ikke det samme som grød - det vil derfor være godt, hvis I efter en pause kunne vende tilbage til grøden igen.

Jeg håber jeg kom igennem det hele og at du er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce