Annonce

Annonce

Svar: Stammen?


2. marts 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Emils mor

Det er helt normalt at børn har en periode, hvor de stammer, især hvis de er ivrige og gerne vil fortælle om noget de har opleve. Det er således normalt at børn stammer på forskellige tidspunkter i deres udvikling, - f.eks. taler man nogle gange om "3 års stammen". Det er især i 2 til 5 års alderen er der en del børn, der i forbindelse med den sproglige udvikling, har en periode med stammen. Der kan således være perioder, hvor barnet stammer lidt og så være perioder, hvor der ikke er nogen stammen og så kan stammen komme igen.

Man kender ikke helt årsagen til stammen, men mener dog ikke at det handler om nervøsitet eller utryghed, at børn stammer. Derfor behøver der slet ikke være nogen grund, ændring i hverdagen osv. som du er inde på. Man ved dog, at det har meget stor betydning, hvordan man som forældre modtager barnet, når de vil fortælle noget og så gør det med en stammen og det er vigtigt at man støtter barnet bedst muligt.

Da jeg ikke er talepædagog, så synes jeg at du skal benytte dig af at kontakte kommunes talepædagog. Du vil kunne ringe til kommunens PPR afdeling og her få oplyst hvordan du kommer i kontakt med talepædagogen. Det vil også være sådan at der er en fast talepædagog tilknyttet institutionen som Emil går i og det er helt oplagt at du taler med institutionen om hvorvidt det er noget de også oplever der. De vil også kunne give dig navn og telefonnummer på den pågældende talepædagog.

Talepædagoger er uddannet til netop at vejlede i og omkring stammen. Talepædagogen vejleder ikke kun barnet og forældrene, men også personalet i den institution hvor barnet går, så alle voksne omkring barnet reagerer mest hensigtsmæssigt ...


Annonce

... og barnet får den støtte det har behov for rent sprogligt.

Hos jer er det dog slet ikke sikker at det er noget man vil gøre noget ved, men det vil være rart for dig at tale med en person, som ved ligepræcis noget omkring dette fænomen:o)

Der er dog lidt råd du kan tage med dig:

- God øjenkontakt er meget vigtigt. Emil har brug for at se dig og se at du lytter og er opmærksom, når han vil fortælle noget. Nogle gange kommer vil til at kigge væk, fordi barnet stammer og vi ikke vil virke til at presse barnet eller lignende, men det virker faktisk modsat at se væk og kan gøre at han måske stammer mere.

- Tag dig tid til at lytte og tale med Emil. Det er svært at tale, hvis man har fornemmelsen af at skulle skynde sig at få noget sagt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

- Vær oprigtigt interesseret i det han fortæller og ikke kun i måden tingene siges på.

- Lad ham tale som han vil, uden at du afbryder eller tror du skal give gode råd. Det er svært at huske hvad man skal sige, hvis man hele tiden bliver afbrudt.

- Stil ikke for mange spørgsmål. I stedet for at sige "hvad har du lavet i dag", så fortæl hvad du har oplevet og se om han så ikke selv begynder at fortælle om sine oplevelser. Det er svært at svare på spørgsmål, det er lettere at fortælle frit. Så vær meget opmærksom på hvor meget du spørger ham om forskellige ting.

- Vær åben omkring at han stammer og sæt ord på "jeg kan godt høre at det er lidt svært for dig at fortælle det lige nu", så han ved at du forstår det og så han mærker at det er okay.

Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre og giver lidt ro og ellers så synes jeg det er en rigtig god idé at tale med talepædagogen om det:o)

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce