Svar: Må man starte med mos i stedet for grød?
Kære Stine
Det er et rigtig godt spørgsmål du stiller og meningerne omkring hvad man skal begynde med er faktisk meget forskellig afhængig af hvor man bor henne i verden... Det ved jeg fordi jeg har mange udlandsdanskere der bruger min side, men jeg har også besøgt mange familier med anden etnisk baggrund end dansk og hvor tilgangen til skemad er en anden.
Vi her i Danmark vægter meget at maden ikke er for sød. Vi siger normalt at hvis barnet starter op med noget som er meget sødt, som f.eks. frugtgrød, så er der en risiko for at barnet kun vil vælge det søde og det kan være rigtig svært at få barnet til at spise f.eks. grøntsager. Alt for mange børn i Danmark lever generelt for sødt og for usundt og vi mener generelt at det er vigtigt at man allerede fra barnet er lille søger for at skabe nogle gode kostvaner, hvor barnet helt naturligt lære at spise ting som ikke er søde, spise grønt osv.
Samtidig vægter vi også meget at maden ret hurtigt tager udgangspunkt i familiens mad, at vi alle spiser det samme og at børn ikke skal have lavet specielle retter. Derfor anbefaler vi f.eks. også at børn fra 6 måneders alderen kan tilbydes lidt sødmælk via maden, netop fordi vi så kan spise det samme - hvis du laver en kartoffelmos med sødmælk, så kan I alle spise den mos.
Tager man til Sydeuropa, så tænker man lidt anderledes. Her siger man at modermælk er noget af det sødeste et barn kan få at spise. Derfor kender barnet den søde smag og derfor vil barnet naturligt acceptere sød skemad først. Derfor vil mange familier her begynde med frugtmosen, fordi det er lettere at få barnet til at spise dette - det søde er genkendeligt for barnet og dermed trygt.
Grød er jo lavet af gryn eller flager, det har ofte en meget mild og neutral smag og så er det let at lave grøden helt fin og lind i konsistensen samtidig med at det er let at lave den mere eller mindre tyk. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød. Grød er normalt mildt og let fordøjeligt for barnets tarmsystem.
Frugtmos er naturligt ofte lidt mere syrligt og måske derfor lidt sværere at ...
... nedbryde. Derfor anbefales det også at tilbyde barnet kogt frugtmos indtil 6 måneders alderen. Herefter kan man godt begynde at give barnet frugt som ikke er kogt - det kan være lidt moset banan eller en moden pærer der moses med en gaffel.
Grøntsager kræver ofte lidt mere af vores tarme, - igen naturligvis afhængigt af hvad typer man vælger. Det anbefales her at man starter med kartoffel, gulerod og lignende mildere grøntsager og ikke begynder med forskellige slags kål, porrer, rodfrugter - kraftigere smagende grøntsager før 6 måneders alderen. Fra at have drukket sød og dejlig mælk til at starte med en rodfrugtsmos er et stort spring:o) Bare det at skulle vende sig til at spise med ske, føre maden tilbage til svælget, synke maden osv. er svært nok, så at skulle forholde sig til al den smag en grøntsagsmos kan give, kan godt være for meget i begyndelsen. Når det så er sagt, så vil barnet også ret hurtigt have behov for netop denne smagsudvikling og have behov for at blive udfordret smagsmæssigt...
Man skal dog ikke glemme at man jo kan lave nogle helt fantastiske grøntsagssupper og i nogle lande er det faktisk det man starter med til små børn. En blød og cremet mild supper lavet med forskellige milde grøntsager og det går ofte helt fint.
Det er derfor svært at sige at noget er mere rigtigt end andet, det handler meget om holdninger og så må man se på sit barn og se hvad fungerer. Jeg mener som du at det vigtigste i starten er at barnet lærer teknikken at spise med ske og at barnet forbinder det at spise med noget rart og dejligt. Derfor betyder det mindre om du starter med det ene eller det andet, dog stadig med tanke for at tingene hele tiden skal ændres og barnet tilføres nye smagsvariationer... så på den måde når barnet jo stille og roligt alligevel at blive introduceret til det meste. Det handler naturligvis også lidt om hvorvidt man starter når barnet er 4 måneder, 5 måneder eller 6 måneder...
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat - med din frugtmos, grøntsagssuppe eller hvad det nu bliver :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder







