Brev:
Grød og rytme
Hej Helen.
Min datter på 4,5 mdr. har fået grød i to uger nu og har taget fint imod det. Jeg har indtil videre introduceret hende for hjemmelavet ris- og hirsegrød toppet med forskelligt frugtmos eller gulerodsmos, derudover har hun også smagt kartoffelmos et par gange. Hun spiser som regel 1 dl af den færdiglavede grød (inkl. topping) pr. måltid, nogle gange lidt mindre, andre gange lidt mere.
De fleste dage har hun kun fået grød en gang om dagen, men hvis hun ikke har spist så meget til frokost eller hvis jeg har følt hun har virket ekstra sulten til aften, har jeg et par gange også givet hende grød/kartoffelmos om aftenen.
Nu er det så, at jeg er i tvivl om, hvornår man egentlig går over til to måltider om dagen og hvornår det bliver til tre måltider. I bogen ”Mad til spædbørn & småbørn” udgivet af Sundhedsstyrelsen, kan jeg læse mig frem til, at børn i 7 mdrs. alderen bør spise 3-4 skemåltider om dagen. Men der står ikke så meget om perioden inden og jeg kan overhovedet ikke huske, hvordan jeg gjorde for 4 år siden med min søn (utroligt, men sandt :-)).
Derudover er jeg også lidt i tvivl om, hvor meget hun egentlig skal ammes nu og om jeg ammer nok? Jeg tilbyder altid amning efter et skemåltid og hun vil altid gerne ammes efterfølgende, men ikke så meget, nok mest bare for at slukke tørsten. Hvis der går lidt tid fra afslutningen af et skemåltid til hun skal sove igen, tilbyder jeg hende bryst igen inden hun skal sove.
En anden ting jeg har lidt svært ved at få til at gå op i en højere enhed er, hvornår på dagen hun skal have grøden. Vi er ikke inde i en 100% fast dagsrytme endnu, da det er lidt forskelligt, hvor længe hun sover om morgenen. Jeg har læst mange af dine gode forslag til dagsrytme for børn på hendes alder som jeg har prøvet at følge, men det lykkes bestemt ikke hver dag at give hende grød ved f.eks. 12 tiden, da hun ofte først vågner ved 8-9 tiden og så bliver lagt til formiddagslur ca. 10.30-11.00 og så ofte sover 3 timer. Og så bliver klokken jo ...
... over 14.00 før hun får sin grød. Men hvad skal jeg gøre?
Jeg synes ikke, at jeg har lyst til at vække hende om morgenen, når både hun og jeg har godt af at sove (ingen tvivl om, at jeg også nyder det ;-). Vores plan for dagen er som oftest sådan:
Vågner mellem 7.30-9.00 og tilbydes amning (forskelligt om hun er sulten eller ej)
Står op – skiftning, leg etc.
Alt afhængig af hvornår hun er vågnet, tilbydes hun amning mellem 9.30 og 10.30 og sover formiddagslur efterfølgende.
Sover ofte 3 timer, men nogle dage ”kun” 1-2 timer.
Mellem 12-14 grød efterfulgt af amning.
Derefter leg etc.
Amning inden eftermiddagslur omkring kl 15. Har hun sovet længe til formiddag, sover hun kun en time. Ellers sover hun 2 - 2,5 time.
Amning ca. kl. 17.00
Ved 18/19-tiden nogle gange grød ellers amning.
Kl. 20 lægger jeg mig med hende og ammer og ca. kl. 21.00, kan jeg lægge hende i liften hvor hun så småt er begyndt at kunne falde i søvn selv.
Kl. 24.00 Vågner som regel for at blive ammet, men ikke altid.
Hvis jeg har ammet kl. 24, sover hun til mellem 5.30-6.30, ellers vågner hun mellem 2 og 4 og vil ammes.
De dage hvor hun først har fået grød ved 14 tiden, synes jeg det har været for meget at give hende grød igen om aftenen, så jeg vil jo gerne væk fra, at hun får grød så sent om eftermiddagen, men synes det er svært at styre hendes søvn. Hvad kan man gøre? Evt. grød inden hun lægges til at sove formiddagslur? Jeg er blot i tvivl, om hun er sulten nok på det tidspunkt og ofte virker hun heller ikke så veloplagt der.... Og så synes jeg simpelthen at det er svært at finde balancen mellem hele tiden at skulle kigge på uret (stresser mig lidt) og bare at se på barnet i stedet og køre rytmen efter det.
En sidste ting jeg har tænkt over er, hvad gør jeg egentlig hvis jeg skal noget midt på dagen, går f.eks. til gymnastik en gang om ugen, har du nogle gode tips til ”grød på farten”, noget man evt. kan lave hjemmefra og så lune i en microovn?
Mange hilsner
Lula
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.