Svar: Flad i venstre side
Kære Irene
Det er sådan at børns hovedform ændrer facon, så længe kraniesuturer og fontaneller ikke er lukkede. Det vil sige mest i de første 3 måneder. Skævheder opstår hvis barnet ligger længere varende i sammestilling eller det kan også forekomme, hvis barnet har en stramning af halsmuskulaturen (torticollis). Det lyder dog umiddelbart som om at det hos jer er førstnævnte problem og derfor er det vigtigt at du nu gør alt hvad du kan, for at afhjælpe den fladhed din dreng allerede har fået.
Hvis barnet altid sover med hovedet til den samme side, så vil barnet blive flad i den side af hovedet. Hvis barnet altid sover med nakken hvilende mod et hårdt underlag og ikke skiftevis ligger med ansigtet til den ene og den anden side, så vil barnet blive flad i baghovedet.
Lejringsbetinget skævt kranie er karakteriseret ved en fladhed i den ene side af baghovedet og en let frembuling af panden i samme side. Derved kommer øret til at stritte lidt mere i den ene side end den anden. Der kompenseres som regel lidt for det under væksten, så det bliver mindre udtalt med tiden og som regel hjælper det også at barnet begynder at få lidt mere hår. Det er altså et kosmetisk problem, med derfor alligevel noget du bør gøre noget ved...
Den vigtigste forebyggelse af skævt kranie og fladhed af nakken er at undgå, at kraniet belastes ensidigt. Nu hvor din dreng har fået fladhed af både side og baghoved, så er det rigtig vigtigt at du lægger din dreng så meget på maven som overhovedet muligt. Du skal også lægge ham på siden og da han er flad i venstre side, så skal du naturligvis lægge ham på sin højre side. Giv ham evt. en lille pude i ryggen, så han bliver liggende der. Han skal altså ligge ...
... så meget på maven og siden som muligt, når han er vågen. Han skal ikke sidde i skråstol.
Derudover skal du sikre dig at han ikke tillades at ligge med hovedet til den foretrukne side, når han skal sove. Du er simpelthen nødt til at gå ind aktivt og flytte på hans hoved, når han her faldet i søvn. Du kan tage en strømpe og fylde den med grødris, så du får en lidt tyk og stadig tung og blød pose. Læg den ved hans ansigt, når han sover, så han ikke kan dreje hovedet til den side, hvor posen ligger.
Prøv at vende ham modsat i sengen, så han også på den måde måske får lyst til at kigge den modsatte vej. Vær hele tiden opmærksom på hvor han helst vil kigge hen læg ham så, så han "tvinges" til at dreje sit hoved i den ønskede retning. Hæng ting, uroer og lignende op ved puslebordet, som igen får ham til at kigge til den side, hvor du gerne vil have han ser hen.
Og så vær opmærksom på hvordan du bærer ham. Når han ligger i din favn, så får han også et tryk på hovedet og hvis du f.eks. altid bærer ham i din højre arm, ja så bliver han mere flad i venstre side af hovedet. Derfor skal du til at bære ham i venstre arm.
Hvis det er meget udtalt lejringsbetinget skævt kranie jeres dreng har, så kan I drøfte det med lægen, som også kan vurdere om specialbehandling er nødvendigt. Hvis der er stramning af halsmuskulaturen, så vil det være nødvendigt med henvisning til fysioterapeut. Man kan nogle gange ordinere behandling med en ortoplastisk hjelm, men det er sjældent.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke brug af puder eller
andre hjælpemidler, der sælges til forebyggelse og behandling af lejringsbetinget skævt kranie.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









