Brev:
Ammesorg over min ødelagte amning
Kære Sundhedsplejerske!
Denne mail indeholder egentlig ikke spørgsmål, men er mere en beretning om min oplevelse omkring amning. Jeg har bare sådan brug for at skrive min beretning og sætte ord på et virvar af følelser.
Jeg har en skøn dreng på 5 mdr.
Min graviditet har egentlig været god dog lige bortset fra at der blev foretaget mange UL-skanninger p.g.a en meget tyk nakkefold lige i starten. De mange skanninger gav selvfølgelig en vis utryghed og bekymring, men jeg har hele vejen igennem graviditeten haft et godt indtryk af min dreng - han virkede stærk og robust og jeg mærkede mange fosterbevægelser. Så det at amme mit barn var noget jeg satte stor pris på, da han blev født fin og velskabt, det var noget jeg ville hygge mig med, når min graviditet nu engang havde været lidt turbulent.
Min fødsel var en rigtig god oplevelse og lige fra starten ammede jeg mit barn uden problemer. Jeg fik hurtigt masser af mælk, igen ømme brystvorter og en dreng der var god til at die. Det var en skøn skøn oplevelse at amme mit barn og meget vigtigt for mig. Min dreng tog fint på og alt var som det skulle være.
Da min dreng så var 7 uger gammel blev han syg af nyrebækkenbetændelse og blev sammen med mig indlagt på sygehuset til intravenøs behandling med penicillin. Jeg viste godt at han havde et refluksproblem på venstre urinveje, så det var noget jeg var forberedt kunne ske.
Jeg blev indlagt på en flersengsstue hvor der lå ældre børn med deres forældre. Min dreng havde ingen appetit de første par dage af indlæggelsen og spiste i alt sparsomt i de 5 dage vi var indlagt. Det var for mig meget stressende at være indlagt. Det var nærmest umuligt at hvile i løbet af dagen da man hele tiden blev forstyrret af folk der kom ind og ud af stuen. Jeg fik heller ikke malket så meget ud, da der var ingen til lige at se efter min dreng så jeg i fred og ro kunne malke ud hver 3 time.
Så min mælkeproduktion faldt selvfølgelig. Efter en lille uge på afdelingen kom jeg hjem meget træt og min dreng vågnede op igen og var selvfølgelig sulten. Jeg viste godt hvad der skulle til for at øge min mælkeproduktion - hvile, hyppige amninger og god mad. Min dreng havde tabt sig en del og jeg var i tvivl om jeg skulle give ham noget ekstra eller hvordan jeg bedst kunne komme på rette ammespor igen.
Jeg talte med min sundhedsplejerske et par dage efter jeg var kommmet hjem og beskrev for hende at jeg ikke ...
... havde nok mælk og at min dreng hele tiden ville die. Desværre skulle jeg have ny sundhedsplejerske, da min første skulle på orlov så jeg kendte hende ikke. Vi snakkede i telefonen og jeg havde sådan brug for at hun kom hjem til mig og lagde en plan for mig for de næste to uger inkl til vækstvejninger af min tynde dreng, så jeg kunne være sikker på at han fik mad nok. Men sunhedsplejersen tibød mig først et besøg 2 uger senere.
I løbet af de næste to uger begyndte jeg at give min dreng MME ved siden af - jeg turde simpelthen ikke andet. Han fik hurtigt smag for den linde strøm af mad fra flasken. Så kom sundhedsplejersken - min dreng havde taget noget på (400g) men jeg havde egentlig håbet på mere. Igen havde jeg brug for hendes støtte for at komme tilbage på fuld amning, men hun hørte simpelthen ikke hvad jeg sagde og gik med en aftale om at komme 2 mdr senere.
Jeg var så chokeret over at blive efterladt på den måde. Jeg var slidt ned til sokkeholdere og havde simpelthen ikke overskud på det tidspunkt til at træde et skridt tilbage, danne mig et overblik for så at hente hjælp et andet sted. Jeg ville så gerne have min amning til at fungere igen!!
Ugerne gik... Jeg var ubevist anspændt og bange for at mit barn ikke tog nok på. Han har altid været slank og meget lang. MME tog mere og mere over og uden jeg havde formået at gribe ind havde den overtaget - min dreng ville hellere have flaske hvor mælken løb let end at die hos mig. Pludselig var min amning helt ødelagt og det gik op for mig.
Nu sidder jeg tilbage med en stor, stor ammesorg. Jeg er så ked af at have mistet mit gode ammeførløb. Jeg græder over det hver dag. Jeg hader at give min dreng flaske og det gør ondt helt inde i hjertet på mig, når jeg ser de andre mødre i mødregruppen amme deres børn. Jeg har faktisk holdt mig væk fra mødregruppen, da det simpelthen er for stor en smerte for mig at blive mindet om hvor skønt det er at amme.
Jeg ved at hvis jeg havde fået noget hjælp og vejledning kunne min amning sagtens have været reddet. Jeg har det som om jeg bærer dyb sorg og det tager meget af glæden. Jeg fatter ikke hvad min sundhedsplejerske havde gang i og er chokeret over at blive svigtet på den måde.
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal komme videre lige nu.
Har du hørt fra andre at de bliver så kede af at miste deres ammeforløb?
Tak fordi du lagde "øjne" til min historie.
Kærlig Hilsen Sara.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.