Annonce

Annonce

Svar: Nattesøvn og mad - 10 mdr.


20. januar 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og ærlige beskrivelse omkring den hårde start I har fået med jeres lille dreng. Jeg kan godt forstå at I er trætte og efterhånden synes det trækker tænder ud og jeg vil i den forbindelse lige sige at I forældre skal huske at prioritere hinanden og også afsætte tid til at I kan være et par.

Så hvis I har mulighed for at en anden kunne passe jeres dreng en aften og I så havde mulighed for at få en sammenhængende nattesøvn og en rolig aften - bare en enkelt gang, så ville det være godt. Samtidig så vil det at hele rutinen ændres også nogle gange bryde det mønster man er kommet ind i - måske I oplever det med dagplejen - hun har sikkert ingen problemer med at få jeres søn til at sove?

Der er naturligt mange ting som spiller ind på jeres drengs nattesøvn. For det første den erfaring han har med sig, hvor han på grund af smerter fra både maven, tænderne og ørerne har været vant til at blive vækket natten igennem. Selvom han ikke har ondt nu, så husker hans lille krop det og han vågner derfor selvom han ikke har smerter. Det tager lidt tid, at få ham lært at sove videre igen.

Derudover så er det også meget normalt at børn i hans alder sover uroligt. Der sker rigtig meget med børn motorisk og de øver sig både dag og nat - øver sig i søvne, får sig lagt op i kravlestilling og kan ikke selv blive lagt ned igen. Deres øgede motoriske udvikling gør også at de oplever mere, der er flere ting som skal bearbejdes i drømme. Og igen giver mange drømme også en mere urolig søvn.

Det er også sådan at børn som er begyndt i dagpleje eller daginstitution naturligt vil drømme mere, igen fordi dagligdagens oplevelser skal bearbejdes i drømme.

Derudover så spiller alderen også ind på den måde at mange børn i jeres drengs alder begynder at lukke munden for skeen. En større selvstændighed og egen vilje viser vej og jeres dreng få måske af den grund ikke helt så meget at spise i løbet af dagen, som han måske har behov for. Han vil selv og det er stadig svært og samtidig har han også enormt travlt med at følge med i alt omkring sig.

Den øgede selvstændighed viser sig naturligvis også ved at protestere mod at skulle sove - det er ikke rart at dagen slutter, nu havde I det jo lige så sjovt og han vil gerne at det hele kan vare bare lidt mere.

Der er forskellige måder at putte på og jeg tænker her at der er flere ting I kan forsøge. I første omgang tænker jeg at det er rigtig godt at I sidder hos ham, så han føler sig tryg og fornemmer at I er der og at han roligt kan sove. Det vil være fint at give ham en flaske, når han ligger i sin seng, så han ikke efter flasken oplever at skulle flyttes, men at flasken ligesom ...


Annonce

... forbindes med at ligge og have det godt i sengen.

Derudover så er jeg meget glad for godnathistorier. At sidde ved barnet og læse højt med rolig og monotom stemme, give ham lov til at kigge billeder en gang imellem så han på den måde får lov til at følge med - det er jo det han helst ikke vil sige fra, så det er en måde at møde ham på, give ham lov til at I lige hygger jer lidt sammen, men igen under kontrollerede former - han skal ikke stå eller hoppe i sengen, han skal ligge ned, for han skal sove.

Jeg anbefaler også nogle gange at man tager strygetøj eller lignende med op på værelset og således stiller sig i nærheden, hvor han kan se jer men uden at han får direkte kontakt. Du er der, er igang med noget, kan snakke lidt med ham, berolige ham, opfordre ham stille og roligt til at lægge sig til at sove osv. Hvis han rejser sig, så sige til ham at han skal lægge sig ned og sove, at du er der, passer på ham osv. En vigtig ting i forhold til at lære at falde i søvn selv i sin seng er det at barnet selv begynder at lægge sig ned og at det ikke er jer der hele tiden lægger jeres barn.

Det handler om at gøre ham helt tryg ved sovestedet og hele tiden fortælle ham at man er der, passer på ham og at han trygt kan falde i søvn.

Jeg kan se at du skriver at han får grød og mos og i den forbindelse tænker jeg at han, nu hvor han er 10 måneder gammel skal have meget mere familiemad. Det er vigtigt at udgangspunktet er jeres mad og han skal have mad i stykker. Altså ikke mad med klumper, som han ikke kan finde ud af, fordi han ikke ved om han skal tygge det eller synke det, men mad i stykker og ved siden af kan han så få mos.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen: Evt. flaske, afhænger af om det er bedre at give det om aftenen i håb om at han så sover bedre om natten.

Morgen: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand eller mælk af kop


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frugt i stykker. Vand af kop

Frokost: Rugbrødshapsere, tilbehør af forskellig frugt og grønt som kogte ærter, majs, gulerod. Må meget gerne få rester af aftensmaden som frikadelle eller kylling, godt kogte pastaskruer, vand af kop

Eftermiddag: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos eller lignende. Vand af kop

Sen eftermiddag: Frisk frugt, evt. ½ bolle med smør, vand af kop, evt. et fad med lidt forskelligt grønt.

Aften: Familiens mad, grøntsager i stykker eller kartofler kan moses med lidt sovs på tallerkenen og ved siden af give kød, fisk, ris, pasta osv. Vand eller mælk af kop. Frugtgrød med mælk til dessert.

Flaske og puttes til natten

Sen aften: Evt. flaske

Jeg håber I kan bruge ovenstående lidt videre. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce