Annonce

Annonce

Svar: En småt spisende pige


14. januar 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lise

Tak for dit brev og hvor er det dejligt at høre at det går så godt:o)

Med hensyn til skemaden, så er det vigtigt at fokusere på at lidt er bedre end ingenting. Det er vigtigt at hun synes det er hyggeligt og rart at spise, det skal være en god oplevelse. Da hun nu er blevet 6 måneder, så kan hun også få meget større variation og det synes jeg I skal forsøge.

Jeg vil derfor foreslå at I tilbyder hende skemad 2-3 gange dagligt og giver både grød og grøntsagsmos. Hun må få alle grødtyper nu risgrød, majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød, havregrød, øllebrød, flerkornsgrød og du kan ydermere variere smagen med forskellig frugtmos som topping.

Du kan lave grøden selv, men du må også meget gerne prøve at købe den industrielle grød, - nogle gange kan børn rigtig godt lide det og det er samtidig lettere at lave meget lidt af gangen og således ikke så frustrerende, at skulle smide noget ud.

Det vil også være rigtig godt at lave grøntsagsmos til hende, her kan grøntsagerne naturligt tage udgangspunkt i de grøntsager I selv får til aften, du kan blende dem med lidt modermælkserstatning, lidt kogevand og måske en smørklat. Du kan også her forsøge med mos på glas, for at se om det er mere interessant. hvis hun hører til de børn, som ikke bryder sig om kartoffel, så lav mos uden kartoffel, det er helt okay. Du kan bruge alle grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Du kan naturligvis godt forsøge med vælling 2 gange dagligt, men umiddelbart synes jeg at det er bedre, hvis du kan få ½ dl. grød i hende og så tilbyde flasken efterfølgende. Når hun når op på at kunne spise lidt mere skemad, så kan du give hende 3 gange dagligt - heller lidt og tit, end få og store portioner. Hendes mælkebehov er stadig stort og der skal være plads til mælken. Mange børn drikker mellem 800-1000 ml mælk i 6 måneders alderen, hvilket naturligt nedsættes i takt med at de spiser mere mad. Enkelte børn har dog ikke plads i maven, hvis de drikker så meget mælk, så som udgangspunkt så tænker jeg at hvis du giver hende omkring 750ml, så er ...


Annonce

... hun godt dækket ind og har også plads til skemaden... Det er således ikke forkert på nuværende tidspunkt at tilbyde hende flasken efter hun har fået lidt skemad.

En plan for dagen med to til tre måltider skemad kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme

Morgen 8: Evt. forsøge med lidt grød på dette tidspunkt, grød af ris, majs, hirse, boghvede, havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, forskellig frugtmos som topping, vand af kop.
Sæt hende i den høje stol, sid foran hende, hold hendes opmærksomhed og lad hende spejle sig i dig - mor åbner munden og Emma åbner munden - god lyd på "mmmm, mam mam mam, smager godt" :o)

Formiddag 9.30-10: Flaske med mme og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød eller grøntsagsmos. Samme princip som om morgenen, hvor du sætter dig foran hende og hjælper hende med at holde fokus, hun må gerne få ristede rugbrødshumplere, agurkestænger og lignende i hånden. Du kan også prøve at give hende en ske i hånden, så hun ser at hun sidder med det samme som du gør...Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl. 14 med en flaske

Eftermiddag 16: Flaske med mme


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Powernapper en ½ times tid omkring 17.30

Aften 18.30: Tilbydes grøntsagsmos med udgangspunkt i den mad som I spiser, igen princippet med at hun skal holdes interesseret og det vil være en god idé at I I starter med at give hende lidt, hvorefter I så alle spiser sammen og imens i spiser, så får hun brødskorper og lignende at sidde med. Vand af kop. Hvis du f.eks. laver lidt tomatsovs til jeres pasta, så må hun f.eks. også gerne få dette på sin mos, så hun stille og roligt begynder at få mere og mere familiemad og mad som smager af noget. Hun må også gerne få lidt kogt kød og fisk, men vent med det indtil det går lidt bedre med skemaden.

Puttes til natten ca kl. 20 med en flaske vælling

Sen aften, når I går i seng: Flaske med mme eller vælling og sover til næste morgen tidlig - super flot!

Som du kan se så ligner denne plan meget den du allerede selv har sendt og din datter får således umiddelbart, hvad hun har behov for.. det er også derfor hun sover så godt om natten:o)

Så prøv at holde fokus på at 4-5 tsk er bedre end ingen ting, giv hende vand undervejs og hjælp hende med at blive motiveret, spejle sig i dig osv.

Med hensyn til jern, så behøver Emma ikke jern, når hun får fuld erstatning eller vælling. Hun skal bare have mindst 400ml dagligt, så er hun dækket ind:o)

Fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce