Svar: Ammestop - 1 mdr.
Kære Gitte
Det tager tid at etablere en amning og det kan tage et sted mellem 3-5 uger alt efter, hvordan forløbet har været.
Det tager tid at få "sålelæder" på vorterne. Vorterne bliver hærdet af at din datter dier hos dig. Din datters tunge er ru, som en kattekillingstunge og når hun dier bruger hun sin tunge til at malke på vorten med. Derfor slider tungen på vorten.
Derudover synes jeg ofte at man ser en tendens til at kvinder med lys hud (f.eks. kvinder med rødt hår) har mere sarte brystvorter, end mørkpigmenterede kvinder. Måske hører du til de lyse?
Netop fordi det er din datters tunge, som arbejder med vorten, og dermed slider på den, så kan det være en fordel at skifte immel de forskellige ammestillinger. På den måde er det ikke det samme sted, der bliver arbejdet på vorten og på den måde kan du aflaste brystet lidt.
Med hensyn til brug af malkemaskine, så kan dette også være en stor fordel, da den ikke slider på vorten på samme måde. Markedet for brystpumper er stort og nogle modeller er bedre end andre. I dit tilfælde vil det nok være en god idé at bruge en elektrisk ...
... malkemaskine - mon ikke det skulle være muligt at leje en sådan, der hvor du bor?
Ved at bruge malkemaskinen kan du få din mælkeproduktion op igen, men det vil fortsat være nødvendigt at du lægger din datter til brystet. Både fordi hun kan hærde vorterne, men også fordi hun kan stimulere og tømme brystet på en anden måde end en maskine.
Jeg vil også lige nævne at hul på vorterne gennem længere tid godt kan skyldes forkert sutteteknik. Har du tjekket om din datter evt. har for kort tungebånd? Du ser det ved om hendes tunge er hjerteformet, eller at den ligesom er kløvet i spidsen, når hun rækker den frem. Kort tungebånd kan klippes. Det gøres af en læge og det er et meget lille indgreb, som nogle gange har positiv effekt.
Du skal også være opmærksom på om din datter har hvide belægninger i munden, som tegn på en evt. svampeinfektion. I givet fald har du sikkert også svamp på brystvorten og det kan være meget smertefuldt.
Det var nogle af de ting jeg lige umiddelbart kunne komme i tanke om. Der er sikkert mere. Hvis du gerne vil have noget uddybet er du velkommen til at kontakte mig igen.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder











