Brev:
Problemer med grød - 6 mdr.
Hej
Jeg har tvillinger der er seks måneder og en uge. Jeg har store problemer med at få mad i dem, og det er værst med min datter.
Hun er en stor pige (69 cm. og 7,2 kg.)- var stor allerede ved fødslen og hun er stadig rigtig godt i stand. Hun har ikke taget så meget på den sidste måned - kun 60 g. men det er jeg ikke så nervøs for, for hun brænder sindssygt meget energi af om dagen. Hun er altid aktiv, nysgerrig, meget glad og ser ud til at trives. Tunge bleer og afføring dagligt. Hun spiser ikke meget, men det er vist mest mig der er bekymret over det. Min sp og min datter synes vist det går meget godt :-)
Jeg vil lige prøve at ridse op hvad jeg har gjort mht. min datter. Da hun var fire måneder prøvede jeg at give hende vælling. Der var totalt lukket mund over tre dage. Jeg prøvede så købe-risgrød med frugtmos, og det ville hun godt spise. Hun tog en lille halv portion og så meget glad ud. Efter tre dage prøvede jeg hjemmelavet risgrød, men det var ikke noget hit.
Jeg prøvede så forskellige typer ris- og majsgrød, men selv købegrøden ville hun ikke længere tage. Jeg holdt pause og startede op igen. Jeg holdt så op med at eksperimentere, og holdt mig til købe risgrød med masser af frugtmos. Nogle dage ville hun gerne, andre dage ikke. Men aldrig over en halv portion kunne jeg få i hende. Det prøvede jeg så i en måneds tid, med masser af nederlag. Det blev sværere og sværere og nu begyndte hun også at afvise mælkeflasken.
Jeg har så sat alle sejl ind for at finde ud af den måde HUN har det bedst med at spise på. Og det jeg har fundet ud af, er følgende:
Hun skal være oppe mindst en time og brænde energi af, før hun skal spise, for hun synes det at spise er kedeligt, og det går bedst når hun er træt. Sommetider bliver jeg nødt til at give hende en flaske ude i barnevognen, som hun så falder i søvn med. Fem minutter før kan opleve at hun afviser flasken 15 gange. Men den 16. gang tager hun fat og sluger hele flasken, for lige præcis der har HUN lyst til at spise.
Når jeg giver hende grød, sidder hun i en skråstol. Jeg giver hende ren frugtmos først, og hun vil selv holde skeen. Hvis jeg holder, er munden hermetisk lukket. Når hun så har taget et par skefulde frugtmos, kan jeg skifte det ud med grød. Så tager hun op til en halv portion med vand til i ...
... en sutteflaske. Der er højlydte lyde imens, skeen kører over hele hovedet og der er grød over det hele: når skeen så ikke er interessant mere, kan jeg skifte den ud med en humpel agurk, som jeg har snittet til, så den kan bruges som ske hun selv kan holde. Så tager hun lidt mere, og hun er meget glad for agurkeskeen :-)
Nu er hun blevet seks måneder, og status lige nu er:
04:30 op.
05:30 200 ml. mælk. Puttes i barnevogn
06.00-09:00 sove
09:45 Købe-risgrød med 2 sksp. frugtmos. Halv portion. Vand dertil.
10:30 50-100 ml. mælk at sove på
11:00-12:30 sove
13:30 200 ml. majsvælling med pære
14.45 50-100 ml. mælk at sove på
15:00-16:00 sove
17:00 Aftensmad. Eksperimenterer hver aften, men har ikke fundet noget endnu hun kan lide. giver op, og giver hende mælk
18:30 sove
Om natten vågner hun typisk omkring kl. 01 eller 02 og får 100-150 ml. mælk.
Som du nok kan regne ud er det aftensmaden der er kilden til mit spørgsmål. Det er et nederlag hver aften, og det har det været i snart 14 dage. Jeg har prøvet øllebrød, kartoffelmos, grøntsagsmos, havregrød, A38 med frugtmos. Alt er afvist. Jeg har hæftet med spædbarnsmad man kan få fra apoteket, og jeg har tænkt mig at gå alle opskrifterne igennem, indtil jeg finder det hun kan lide, men jeg er i tvivl om jeg overhovedet er på rette vej?
Min mand mener, vi skal forsøge med risgrøden, som vi ved hun kan lide formiddag OG aften. Men det er jeg ikke helt vild med. Det kommer vi jo ikke nogen vegne med at blive ved med? Jeg mener, hvordan skal vi så nogensinde få hende til at spise andet?
Jeg tror selv at jeg har at gøre med en ekstrem selvstændig pige, der kan selv og vil selv. Løsningen på problemet må være, at lave noget mad med en konsistens hun kan lide, søbe det til i frugtmos og gradvis tage det væk. Og frem for alt lade hende spise selv. Men det kan hun jo ikke endnu? Ingen tænder endnu, selv om hun har savlet alt til i to måneder. Min sp siger jeg skal give hende et flute hun selv kan holde ved, men det kommer jo ikke ned i maven?
Det har virkelig kostet kræfter at få risgrøden indført, og jeg tænker på, om hun bare i virkeligheden ikke er klar til grød endnu? Selv om hun var begyndt at vågne flere gange om natten for sult, og er meget interesseret i det vi spiser.
Hvordan kommer jeg videre herfra?
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.