Svar: Søvn og kræsenhed

---

Kære trætte mor

Jeg tror der er ligeså mange meninger om de to spørgsmål du stiller i dag, som der er forældre. Og heller ikke blandt sundhedsfaglige personer er der enighed om, hvordan man skal handle i forhold til søvnvaner og kræsenhed...

Men jeg vil meget gerne give dig mine tanker omkring disse ting og så håber jeg at du er hjulpet lidt videre på vej.

Netop omkring 1½-2 års alderen begynder børn at have lidt mere farefornemmelse, altså en større bevidsthed om at ting kan være farlige. Man kan blive væk, man kan klatre op et sted, hvor man ikke selv kan komme ned fra, man kan slå sig når man falder osv osv. Denne spirende fornemmelse for at noget kan være farligt, giver naturligt mere urolig søvn og rigtig mange børn kan i denne alder derfor også begynde at vågne mere om natten og være meget ked af det. Det kan virke næsten som mareridtagtige drømme, hvilket børn normalt først får, når de er ældre.

Mange børn begynder også i denne alder at protestere mod at ligge i tremmeseng. De føler sig utrygge ved, at de ikke selv kan komme ud af deres seng og bare det at skifte til en seng uden tremmer, kan I sig selv være med til at give barnet en roligere søvn. Derudover får man ofte det plus, at hvis barnet vågner hen på morgenstunden, så kan barnet trisse ind til forældrene og sove videre der og man behøver således som forældre ikke længere rende frem og tilbage mellem soveværelse og børneværelse.

Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Jeg synes derfor det lyder omsorgsfuldt og kærligt at du bliver hos din dreng og gør ham rolig og når han sover godt, så går du i din egen ...

---

---

... seng. Jeg har dog også stor forståelse for at far gerne vil have dig i dobbeltsengen og at du synes det er rart ikke at skulle afbryde din nattesøvn igen og igen. Jeg synes dog at det er et stort plus at han faktisk lægger sig helt roligt til at sove i sin seng og føler sig tryg ved dette og tænker derfor at det er vigtigt at betrygge ham i at det kan han roligt fortsætte med. Netop ved at du lægger dig med ham og beroliger ham der, og således ikke tager ham ud af værelset, tænker jeg vil hjælpe ham til at sove videre på værelset selv.

Jeg tør desværre ikke sætte tid på, hvor længe du skal blive ved med det.

Med hensyn til selektive madvaner, så er det vigtigt at I ikke gør et stort nummer ud af dette. Det er fint at I serverer mad som I alle kan spise og så må han få lidt af dette og spise, hvad han bliver serveret. Så længe maden er børnevenlig, så synes jeg ikke du skal begynde at lave specielle rette til ham.

---

---

Samtidig kan kold mad, som et stykke rugbrød med forskelligt pålæg også nogle gange være lige så sundt som varm mad og nogle gange kan man overveje om man bare pr automatik skal servere ham et stykke brød i stedet for det I får. Ikke stille spørgsmål, ikke give valgmuligheder, det er bare sådan det er. Nogle gange kan man ved at gøre dette opnå at han så alligevel synes at jeres mad er mere interessant og derfor begynder at spørge efter det og så skal han naturligvis have det.

Hvis han en aften slet ikke har spist noget, så synes jeg heller ikke at han skal gå sulten i seng og her kan en portion havregryn være udmærket. Det er jo en balance og det handler om at give maden og spisningen så lille opmærksomhed som muligt. Jo mere fokus, jo mindre spiser han. Maden skal stilles foran ham og så skal han have madro og I skal forsøge at ignorere ham lidt, men samtidig med forståelse for at han måske er træt og også gerne vil have lidt hjælp, skal nødes lidt, evt. sidde lidt på skødet og smage fra jeres tallerken osv. Ja det er svært!

Jeg håber I kan bruge mine overvejelser lidt videre. Rigtig meget held og lykke med begge dine børn:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---