Svar: Irriteret far

---

Kære "Hønemor"

Nu er det jo altid sådan at en historie har flere sider og jeg hører kun din. Dette er bestemt ikke negativt ment, men jeg siger det ud fra at I forældre simpelthen bliver nødt til at tale sammen - for hvordan oplever din mand det hele? Jeg tænker at hvis det er som du siger, så synes jeg faktisk det vil være synd for både far og søn, at far tager barsel i 6 uger. Hvorfor i alverden gøre det, hvorfor har I taget den beslutning?

Du fortæller at din mand aldrig har lagt skjul på, at han ikke er vild med tanken om at skulle holde barsel. Du fortæller også, at han nu har sagt at han gruer for de 6 uger. Og det kan jeg da godt forstå, hvis han har det som han har det. Nu er det jo ikke alle mennesker som synes at babyer er smadder søde og dejlige - heller ikke selvom det er ens egne. Der er faktisk forældre (både mødre og fædre) som synes, at det der yngelpleje er rigtig hårdt, at man ligesom skal gi og gi og det er begrænset hvad man får igen. Det er jo ærlig snak og hos jer er det så rigtig godt, at du ikke har det sådan, så du er der for din dreng nu, mens han er lille og synes det er dejligt og naturligt.

Men din mand har det ikke som dig - de der små børn, de siger ham egentlig ikke så meget og han ved faktisk ikke rigtig, hvad han skal stille op. Når du så prøver at hjælpe og give gode råd, så bliver det modtaget forkert - det bliver jo pludselig tydeligt at du faktisk kan noget der, som for dig er naturligt, men for ham er svært og det er hårdt for ham at opleve.

Hvis I overhovedet har mulighed for det, så synes jeg at I skal finde en anden løsning. Både far og søn vil have meget mere glæde af at far holder orlov, når sønnike er blevet ældre. Når de to, netop som far jo sætter pris på, kan gøre noget sammen. Tage i zoologisk have, gå på jernbanemuseum og kigge på tog, - hvad ved jeg. Men det er ikke nu og det dur altså ikke, at far går ind til sin barsel med en tanke om at han gør, hvad han har lyst til og så må jeres lille dreng følge med - hvis far er glad, så er sønnen det også - sådan fungerer det altså ikke! Og det er rigtig skidt for dem begge og jo faktisk ikke (sandsynligvis ikke) noget din mand inderst inde ønsker.

Jeg synes derfor, at du skal sætte dig ned og tale med din mand. Ikke kritisere ham eller være efter ham, men være ærlig og sige at du faktisk har tænkt over det, som han har sagt omkring barsel og det faktum at han gruer for det. Det gør du faktisk også, fordi du fornemmer at han er meget mere til større børn, børn man kan lave noget med og så snakke med ham om muligheden for at han holder orlov senere, når jeres dreng måske er blevet 3 år.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan jeres forhold er i øvrigt, men det er meget meget vigtigt at I taler sammen og det er også meget vigtigt at I respekterer hinanden og at I har det forskelligt. At sige til din mand at han ikke er nærværende og ikke er i børnehøjde - det er rigtig hårdt at få at vide. For han gør det jo sikkert så godt han kan, - modsat er det heller ikke rart for dig at blive nedgjort, når du søger råd eller læser i en bog. Hans måde er at gøre ...

---

---

... det, som gør ham glad, for så mener han at han dreng også bliver glad. Din måde er at læse og undersøge, for derved at blive klogere og gøre tingene bedst muligt for jeres dreng.

Et eller andet sted, så må jeres udgangspunkt være at I begge vil det bedste for jeres dreng og det er det I skal drøfte. Hvad mener du er det bedste og hvordan kan du gøre noget i forhold til det, hvad mener din mand er det bedste og hvad kan han gøre i forhold til det.

Som det er lige nu, så har I meget forskellige måder at gøre tingene på og man behøver som forældre heller ikke være ens. Men det er vigtigt at man er enige om de store linier i børneopdragelsen og det er også vigtigt at man ikke ændrer på de beslutninger den modsatte part har gjort, men accepterer at tingene kan gøres på flere måder. Her tænker jeg f.eks. måden at skifte ble på, tøjet der er valgt osv.

For at finde ud af, hvor man hver især står, så er man jo nødt til at snakke om disse ting og man kommer altså bedst frem ved en dialog. Især når man er et par og har et barn sammen, så er man altså nødt til at tage denne snak, også selvom det er svært.

---

---

Så du bliver altså nødt til at tale med din mand om den barsel og om hvorvidt han egentlig skal holde den eller ej. Kunne du ikke spørge lidt ind til, hvor alvorligt han mener det, - konfrontere ham lidt med at han faktisk et par gange har givet udtryk for, at han ikke havde lyst til den barsel og så tale med ham om, at han måske ikke behøvede tage den nu, men i stedet kunne holde orlov senere. Du er nødt til at tage mod til dig, så I får den snak.

Du kan overveje, om I kunne få din mor til at komme en dag, og passe jeres dreng, hvor du og din mand så kunne tage ud at spise eller lave noget andet. Det kan være en god idé, fordi I så ligesom kun har hinanden og ikke bliver forstyrret af telefoner, avislæsning, en dreng der græder osv. men har tiden og muligheden for at snakke. Måske han også ville syntes at det var rigtig dejligt, hvis han oplevede at du havde prioriteret dette... Det kunne også være, at en fra mødregruppen eller en anden ville passe jeres dreng. Der er jo ingen der siger at det skulle være om aftenen, det kan jo også sagtens være lørdag, hvor du laver en frokostaftale og I bagefter kunne gå en tur i skoven, hånd i hånd...

Når børn bliver 6 måneder, så sker der rigtig meget i et parforhold. Mange begynder at synes de trænger til noget andet at gå op i end lige netop barnet. Den spæde puttenuttetid er forbi og barnet begynder at blive krævende på en anden måde.
Fædre oplever ofte også en ændring og nu hvor spædbarnealderen er forbi, begynder de at kræve at få deres "kvinde igen" og have lidt mere parforhold end "bare" forældreskab. Det er således en alder, som ændrer på mange ting og som for mange er lidt svær. Måske er der også noget af dette inde over hos jer, at I er nået et tidspunkt, hvor I skal til at tænke lidt mere på hinanden og gøre mere for jer, ikke som forældre, men som par:o)

Jeg håber at mine tanker vil hjælpe dig lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke, håber I får jer en rigtig god snak - knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---