Brev:
Vores datter vil ikke spise
Kære Helen
Jeg henvender mig til dig på grund af længerevarende ammeproblemer. Vores datter på 4½ måned har altid været meget hurtig til at spise og har hidtil udelukkende fået bryst. Faktisk har hun aldrig spist længere end maks 7 minutter. Min nedløbsrefleks har altid været meget hurtig og jeg har stadig meget mælk. Ved fødslen vejede hun 3200 g og vejede i sidste uge 6300 g. Dog var der en 5-ugers periode hvor hun blot tog 400 g på. Vores bekymring går ikke på hendes vægt da hun sådan set tager fint på.
Problemet er, at det er en kamp at få hende til at spise og gennem den seneste måned er det kun blevet værre. Når jeg ligger hende til brystet sker det ofte, at hun spænder som en flitsbue og begynder at græde før hun overhovedet når brystet. Nogle gange tager hun fint fat og spiser intensivt i 1-2 minutter, hvorefter hun slipper, oftest med gråd. Andre gange spiser hun ganske kortvarigt hvorefter hun får mælken galt i halsen og nægter at spise mere.
Jeg synes, at jeg har forsøgt alt tænkeligt: Jeg har prøvet at vente til hun selv melder sig, men der kan nogle gange gå op til 7 timer. Jeg har tilbudt hende bryst med mindre end 3 timers interval og med 3 og 4 timers interval for at lade hende mærke sulten. Jeg lader hende få tid til at bøvse, har prøvet forskellige ammestillinger, lagt et klæde henover hovedet på hende for at skærme hende. Jeg taler ikke mens hun spiser og der er generelt ro under amningen.
Vi har forsøgt med flaske med erstatning, men hun nægter pure at tage sutteflasken og efter fire dages forsøg droppede vi det, da vi følte det var et overgreb mod hende. For en uge siden begyndte vi så med tynd majsgrød lavet på modermælkserstaning. Vi tilbyder det 2 gange om dagen, formiddag og sen eftermiddag. Det synes hun for det meste er sjovt og hun snakker glad med mad i munden. Det er lykkedes hende to gange at ...
... spise en halv deciliter grød, hvilket vi var super lykkelige for!
Vores store bekymring går på, at vi føler at hun får dækket sit umiddelbare behov, men at hun ikke får tilstrækkelig mælk til at udvikle sig mentalt og fysisk på. Nogle dage synes vi også, at hun er meget pjevset, hvilket jo ikke er så mærkeligt, hvis hun altid er småsulten og hendes blodsukker dykker? Jeg har en fornemmelse af, at hun simpelthen har vænnet sig selv til at spise meget lidt, for så nogle dage at spise rigtig godt.
Hun er generelt meget glad, smilende og græder sjældent. Hun har altid sovet godt og længe og vi kan uden problemer ligge hende i sin egen seng til natten omkring kl. 19.30. Hun er dog begyndt at vågne oftere om natten, hvilket jeg også ser som et tegn på at hun har behov for mere mad.
Hun pludrer meget og er så småt begyndt at ville vende sig fra ryg til mave. Hun er på ingen måde sløv eller passiv og har desuden fine tunge bleer. Afføring hver dag, dog er den meget grøn.
Min sundhedsplejerske og læge mener, at vores datter blot gennemgår en stor udvikling og at hendes reaktion på dette, kan være den manglende appetit. De er således ikke så bekymrede, da vores datter jo ellers trives.
Jeg er meget opmærksom på, at mit humør/ frustration og bekymring påvirker min datter og jeg mener faktisk, at jeg er afslappet når jeg forsøger at ligge hende til brystet. Imidlertid påvirker situationen mig rigtig meget nu og vi er nok inde i en ond ring. Jeg er frygtelig bekymret og jeg bliver virkelig ked af det hver gang hun ikke vil spise. Det føles som om jeg gør noget helt galt og at hun prøver at fortælle mig, at jeg ikke gør det godt nok. - At der er noget jeg ikke forstår?
Jeg har desperat brug for et godt råd, da jeg så uendelig gerne vil hjælpe min elskelige datter til at få det godt.
Venlig hilsen, en for øjeblikket, urolig mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!