Brev:
Mystisk sygdom...?

Kære Helen
Så har du mig tilbage igen.
Jeg skriver fordi vi idag havde en meget underlig dag. Det hele startede med at min kæreste (som går hjemme med Sebastian) ringede til mig og sagde at jeg skulle skynde mig hjem da Sebastian opførte sig underligt. Jeg kommer hjem og ser at Sebastian har kastet op flere gange og er godt bleg i ansigtet. Han kommer over til mig og lægger hovedet på min skulder og rører sig ellers ikke i flere minutter. Det er ikke den Sebastian jeg kender!!
Jeg kommer så i tanke om at min svigermor som tog hjem i går havde taget en halv pille og den anden havde hun lade ligge. Så vi ringer og finder ud af at det er en pille mod for højt blodtryk. Ups..
Så nu er der to muligheder - et han har slugt pillen eller to .......spist noget dårligt.
Så vi skynder os afsted babu babu til børnelægen som ikke er der. Ringer til hende og får at vide at vi skal give ham noget medicin imod kvalmen og så ellers mødes med hende senere når hun er tilbage på klinikken.
Vi giver ham medicin mod kvalme og han ser da også ud til at have det lidt bedre. Men så er den gal igen da jeg giver han EN skefuld ris....opkast ud over det hele og så falder han ellers i søvn i mine arme. Uden bryst!!!
For at gøre en lang historie kort: han er bleg, han ryster i leddene og ser svag ud, han kaster op og er ellers FULDSTÆNDIG slap.
Vi tager hjem og han sover hele eftermiddagen. Vågner så med 39,1 i feber. Vi tager til lægen og hun siger at han er lidt rød i halsen og det er grunden til hans opkast.
Men som mor til Sebastian så tror jeg simpelthen ikke at det rigtigt. Der er noget andet galt. Han reagerer aldrig sådan på ondt i halsen.
Nå vi kommer så hjem og han ændrer fuldstændig opførsel. Han er helt normal igen. De røde kinder er tilbage og han kravler, står, går ...
... og taler ivrigt og spiser ivrigt alt det han ikke har spist i løbet af dagen. Æg og bønnemos, grønne bønner, skinke og tortilla med kødfyld. Og til sidst bryst og så i seng at sove.
Han har afføring og den er som altid - ja jeg ved det ikke er nogen rar sammenligning men - som tunmousse. Ikke ligefrem diarre men heller ikke formede pølser so to speak.
Hmmmm - jeg ved ikke. Jeg kan ikke helt regne den ud. Lægen vil give ham antibiotika og jeg som dansk mor vil ikke give ham antibiotika haha. Så i morgen vil jeg have lavet en podning så vi er sikre på at den er bakteriel før vi giver ham antibiotika.
Men for at komme lidt væk fra hans mystiske sygdom - han blevet vejet og målt. Og han vejer præcist det samme som for 2 måneder siden - og det at han har spist ok. Ikke voldsomt meget men heller ikke lidt. Han vejer 9,8 kg og måler 74 cm (han er ikke ligefrem verdens største baby når nu han er 13 måneder).
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Jeg vil så gerne have at han tager lidt på - i højde og i vægt. Lægen taler om vitaminer... men jeg ved ikke? Hvad er din anbefaling?
Han spiser ca. i løbet af en dag:
æg med tilbehør
mariekiks
frugtbar lavet specielt til børn
vores frokost (varm mad)
æblegrød og nogle gange yoghurtdrik
grød med smør og mælk
Jeg ved ikke om jeg overdriver med hensyn til hans størrelse men jeg føler at der er et eller andet galt - fordi godt nok er han halvt mexikaner (ikke ligefrem kendte for deres højde) men han er jo også halv dansker. Han er buttet at se på med runde røde kinder. Måske er det en overdrivelse? Jeg føler at han nogle gange ikke får nok protein.
Nå det blev da godt nok en laaaang smøre. Det er meget rart at kunne læsse af engang imellem med en på samme kulturelle bølgelængde.
Knus til dig i det (nok) kolde Danmark,
Julie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
19. september 2025 | Opdragelse | 14 mdr.
Hej Helen, Mit barn på 14 måneder går i vuggestue og har snart gjort det i 4...
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






