Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til mad og søvn - 7 mdr.


21. oktober 2007

Alder:
7 mdr.

Hjælp til mad og søvn - 7 mdr.

Hej Helen

Jeg er rigtig frustreret og ked af det.

Min datter er nu blevet 7 måneder, og er ovre hendes kolik, men vi har store problemer med at få hende til at spise.

Vores dag ser sådan ud:

6.30 vågner
7.30 Havregrød ca. 0.5 dl og ca. 100 ml. mme til
12.00 Frokost som består af grød evt. risgrød og ca. 50 ml. mme. Efterfølgende får hun små rugbrødshapsere med leverpostej, og spiser ca. 5-7 meget små bider.
15.30 200 ml. mme og efterfølgende frugtmos
18.30 Grøntsagsmos med kød ca. 0,5 dl og ca. 50 ml. mme
Hun kommer efterfølgende i bad og bliver puttet ved 19-tiden.
02.00 vågner hun selv og får 200 mme.
Hun får også lidt vand af glas til hvert måltid.

Jeg har forsøgt at give hende en flaske inden sovetid, men hun nægter blankt, og hvis jeg forsøge at nøde hende lidt, bliver hun bare ked af det.

Grunden til, at hun får mme ved hvert måltid er, at hun nægter konsekvent at åbne munden efter skeen, men hvis jeg så indimellem giver hende lidt flaske, kan jeg få hende til at tage lidt igen. Men det er meget lidt, og tit ender det faktisk med, at vi enten presser skeen ind i munden på hende eller står og spiller klovn, viser legetøj eller lignende for at distrahere hende, så hun ikke opdager, at hun får mad. Og det er en rigtig rigtig træls situation, vi føler os som dårlige forældre, og hvert måltid er efterhånden en kamp.

Skulle hun selv bestemme, tager hun 2 skefulde til hvert måltid, og så er munden ellers bare lukket i. Men det er jo ikke fordi, hun er mæt, for hvis vi så tilbyder hende flasken, vil hun godt drikke lidt. Men nogle gange nægter hun også at tage flaske, når hun får eftermiddagsflaske, og vi skal forsøge flere gange, før hun "bider på". ...


Annonce

... Men når hun så først kommer igang, tager hun så gerne 200 ml. Dette er dog aldrig noget problem ved natflasken.

Oveni det, er hun de sidste 4 uger begyndt at vågne 3-4 gange inden midnat, hvor hun forsøger at vende sig om på maven i søvne, og hun bliver så helt ulykkelig og vågner op. Nogen gange kan vi få hende til at sove videre med sutten, men andre gange skal hun op og trøstes og synges for. I samme periode, er hun også begyndt at ligger vågen efter natflasken. Typisk er hun vågen i 2-3 timer, hvor hun bare ligger og brokker sig, og forsøger at komme om på maven, og når hun så er kommet rundt, begynder hun at græde, fordi hun ikke kan finde ro.

Det er virkelig hårdt, og vi er efterhånden meget trætte og udkørte. Tidligere har hun sovet 3 x 1/2 timer i løbet af dagen, men hun er jo rigtig træt nu pga. natteroderiet, så hun tager typisk en formiddagslur på 2 1/2 time. Men denne søvn burde jo være om natten i stedet...

Jeg har læst nogle af de madplaner, du har sendt til andre, men antallet af måltider, vil være helt umuligt for os lige nu, for som situationen er, hader vores datter at spise, og skal hun "frivilligt" indtage bare lidt af hendes grød, skal hun nærmest græde af sult før, vi starter på maden. Hvis vi forsøger efter ca. 3 - 4 timer, hvor vi mener, at nu må hun være sulten, nægter hun som beskrevet at åbne munden.

Det, vi gerne vil have dine råd til, er:

Hvordan får vi hende til at nyde madsituationen, så det ikke bare er noget der skal overståes for at overleve, men så hun istedet åbne munden efter maden, og vi kan hygge med den?

Hvordan undgår vi, at hun ligger vågner så mange timer hver nat?

Vi glæder os meget til et svar fra dig.

Hilsen Trine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.

Græder, når jeg går

Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

8 måneder og korte lure

Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce