Svar: Madplan i løbet af dagen - 9 mdr.
Hej igen
Dejligt at høre at du kunne bruge mit svar for 3 år siden og dejligt at høre at I nu også er blevet beriget med en lillesøster:o)
Den plan du sender for dagen er rigtig fin og du har fuldstændig ret i at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen, når man har en større dreng der både skal afleveres og hentes i institution. Så må den du har tacklet det på, ser umiddelbart rigtig fint ud.
Din datter lyder til at spise varieret, du giver hende fortsat mos og grød, hvilket hun også skal have med den alder hun har, ved siden af får hun jo boller og lignede, som kræver lidt mere af hende mundmotorisk. Rugbrødshapsere har I også forsøgt jer med og at det er gået lidt tilbage i forbindelse med tandfrembrud er helt okay, det skal nok komme igen.
Det bedste du kan gøre er at fokusere på at din datter skal synes om det at spise, det skal være rart og forbindes med noget der er hyggeligt og godt og så skal du tilbyde hende så meget forskelligt som overhovedet muligt. Jo mere variation du kan give hende, jo bedre, og netop med den alder hun har. Når hun bliver ældre, så vil hun være langt mere selektiv i sine madvaner.
Mange børn kan ikke finde ud af hvad det skal gøre med grov mos inde i munden. Det er som om at hvis mosen er for klumpet, så ved de ikke om de skal tygge eller synke og det fremkalder så brækrefleksen. Hvis man derimod serverer tingene mere adskilt, så kan barnet se hvad det spiser og har en anden fokus på, hvad der skal gøres med det inde i munden.
Det kan således være en rigtig god idé at lade mosen være godt moset og så ved siden af tilbyde mad i stykker, - det kunne så være frikadelle stykker, stykker af brød, kogte pastaskruer eller lignende, - hvad I nu får at spise.
Mange børn er rigtig sultne omkring kl. 17 og det er et svært tidspunkt. Da mange børn samtidig er trætte og ikke særligt glade for grøntsager om aftenen, så kan man ofte være heldig at få dem til at spise noget af dette, ved at servere en tallerken med lidt grønt omkring kl. 17. Det kan være lidt kogte ærter, majs, gulerod, det kan være agurk, rød peberfrugt og avokado. Har barnet fået lidt af ...
... dette som før aftensmad, så behøver man ikke være så fokuseret på hvad der så glider ned, når man sidder ved bordet.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med MME.
Morgenlur imens storebror skal afleveres
Formiddag 9-10: ½ bolle med smør, at gnave lidt i og hjemme igen er det fint med en portion havregrød eller lignende, gerne med lidt frugtmos. Også gerne lidt frisk frugt at gnave lidt i, når hun sidder ved bordet. Vand af kop
Sover formiddagslur ca mellem 11-12.30.
Frokost kl. ca 13: Rugbrødshapsere eller anden form for brød med smørbart pålæg og ved siden af grøntsagsmos. Grøntsagsmos kan også kommes på brødet som pålæg. Tilbyd også meget gerne rester fra aftensmaden som små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer osv. og i takt med at hun bliver bedre og bedre til at tygge, så må du meget gerne koge lidt majs, ærter og gulerod som hun med pincetgrebet kan øve sig i at spise. Vand af kop.
Hold tingene adskilt, det der spises med ske er uden klumper og det hun selv kan spise med fingrene eller med en gaffel er mad i stykker.
Eftermiddag 14-14.30: En lille portion tykmælk eller lignende med lidt frugtmos, ½ banan, rugbrødsdrys og/eller frisk frugt eller bær at spise ved siden af, vand af kop
Herefter henter i storebror og hun får sin eftermiddagslur
Før aftensmad ca kl. 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt, kogte ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avokado og lignende. Lad børnene sidde sammen ved bordet og spise sammen.
Aften 18: Mere og mere familiemad, igen forsøge at have noget som er godt moset og noget som er i stykker og separat. Det er vigtigt at hun kan fornemme at det med skeen synkes og den øvrige mad skal tygges. Hun må få stort set det hele af den mad I spiser, konsistensen og serveringen skal bare være så hun kan klare det. Slut evt. af men en portion frugtgrød med lidt mælk på eller lidt frisk frugt
Puttes til natten 19.30 med en flaske mme eller vælling.
Jeg håber at mine forslag og plan for dagen giver dig lidt idé om hvordan I kan fortsætte fremover, rigtig meget held og lykke med begge børn og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!







