Annonce

Annonce

Brev:

Amning og søvn - 1 mdr.


11. oktober 2007

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Amning og søvn - 1 mdr.

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for dit råd i sidste uge ang. lille Jacob, som jeg havde svært ved at lægge fra mig efter amningen.

Vi er et dansk par der for nylig er flyttet til Cypern og for 5 uger siden fik lille Jacob. Ved fødslen den 4 september vejede han 3200 gram og nu lidt mere end 5 uger efter vejer han godt 5 kg.

Amningen har fra begyndelsen fungeret optimalt. Han tager virkelig godt fat og tog meget hurtigt på i vægt. Til at begynde med ammede jeg ham liggende om natten fordi jeg forstuvede halebenet under fødslen. Det betød også at vi havde ham liggende imellem os. Han sov stort set igennem om natten lige bortset fra et enkelt måltid midt på natten. Han græd stort set ikke de første 3 uger og virkede bare glad og veltilpas.

Alt dette foregik hjemme i Danmark inden vi fløj tilbage til Cypern. Nu har vi været her på Cypern i ca. 17 dage. Siden vi kom hertil har Jacob været vågen mange gange om natten. Det har nu taget til og han har de sidste mange nætter vågnet en gang i timen og ville have mad. Det har jeg givet ham og da amningen ca tager en halv time har jeg kun lige lagt ham inden han vågner igen. Han sover ikke længere i vores seng men i en lift på min side af sengen.

Jeg har i løbet af dagen ammet ham utrolig mange gange. Han har været svær at lægge til at sove til middag og når han endelig sover vågner han hurtigt igen og er atter sulten. I går ammede jeg ham i ca halvanden time med små pauser hvor jeg forsøgte at lægge ham, men hver gang måtte jeg tage ham op fordi han tydeligvis var mere sulten. Han søger og sutter på sin hånd eller på tæppet. Sutten spytter han ud.

Samtidig er han inden for de sidste par uger begyndt at presse og presse når han bliver lagt. Specielt om natten. Han er god til at presse og græder ikke men laver meget høje lyde og anstrenger sig virkelig meget når han presser. Også det gør at nattesøvnen både for ham og jeg har været meget forstyrret.

I går after at have ammet og ammet kom jeg pludselig til at tænke på, ...


Annonce

... om der er nok næring i min mælk. Jeg har masser af mælk (tror jeg da nok) men er der nok næring i. Det er som om Jacob er fuldstændig umættelig siden vi er kommet til Cypern. Han spiser fra begge bryster og han spiser godt, bliver lagt vågner med det samme og søger som havde han aldrig fået mad. Bliver lagt til og spiser igen og når jeg så tilsidst mener at det må være nok, så græder han som om han aldrig har fået mad.

Jeg ringede derfor til børnelægen hernede i går og hun sagde at jeg skulle give ham NAN 1 som supplement hvilket jeg så forsøgte i går aftes inden vi gik i seng. Han skulle lige lære at tage flaske, men han fik da spist lidt og sov derefter fra 22.30 til 01.30. Der fik han bryst og tilbudt flaske igen, men tog dog ikke voldsomt meget fra flasken, hvorefter han sov lige til kl. 4.15. Her fik han kun bryst og sov igen til kl 7.00. Det hjalp tydeligvis med flasken. Han sov med det samme og virkede meget tilfreds.

Jeg er fortsat med det i løbet af dagen, men som nybagt mor er der en masse tvilsspørgsmål der presser på. Jeg føler det jo lidt som en fallit erklæring at jeg ikke kan give mit barn den næring han har behov for. Jeg ved godt det er en pige ting, men var så stolt over at han tog så hurtigt på og at det tydeligvis var god mælk jeg producerede.

Derudover blev jeg fortalt at jeg skal amme først og derefter give flaske. Det gør jeg så, men er hele tiden nervøs for at han når at spise sig træt ved brysterne. Men han skal jo stadig ammes men hvor længe? Jeg har jo også brug for at få tømt ud i dem.

I dag da jeg var færdig med at amme gik jeg direkte over til flasken og det orkede han næsten ikke. Han faldt i søvn og jeg forsøgte alligevel at putte flasken i munden på ham. Men jeg føler lidt jeg nærmest tvangsfodrer ham hvis du forstår? Skal jeg bare vente med flasken til senere eller hvad gør jeg? Har jeg ødelagt det hele nu? Jeg vil jo helst have han skal have modemælken.

Håber du kan hjælpe mig?? Jeg vil jo gøre det bedste for min søn.

Mange hilsner Trine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning - 6 uger gammel

Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Søvnproblemer - 2 måneder

Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce