Brev:
Flaske kontra skemad - 5 mdr.

Kæreste Helen
Så er jeg endnu engang kommet i tvivl og må ty til din fantastiske brevkasse. Hvad jeg skulle have gjort uden den, ved jeg simpelthen ikke :-)
Denne gang melder jeg mig på banen med et spørgsmål angående mad.
Vigga stortrive! Er knap 5 1/2 måned. Grød og grønsagsmos er blevet introduceret for ca. en måned siden og hun var fra starten helt vild med det. Spiser nu to gange om dagen, store portioner, mellem 1-2 dl pr. måltid og drikker fint vand til af en kop...
Hun synes det er sjovt at spise, er meget interesseret og ofte kan det slet ikke gå hurtig nok. Hun spiser majs og ris grød, kartoffelmos, broccoli, ærter, gulerødder, pastinak ja der er ikke det hun ikke synes om!
Hun sover nu også ofte igennem (fra 20 til 4-5 stykker - skønt!!), tror det er fordi mos og grød mætter hende mere i løbet af dagen.
Hun udvikles også fint. Hun tager godt på, er glad som dagen er lang, sover nogle gode lure, ler en masse, hygger sig meget med at være på gulvet, trille, dreje om egen akse og alt det der. Det er jo rigtig dejligt alt sammen og intet der egentlig skulle give grund til bekymring, MEN... Jo mere interessant maden er blevet, jo mere frasiger hun sig flasken med MME. Det er som om hun ikke gider den længere efter hun er blevet introduceret til rigtig mad.
Vores dag ser ca. således ud mht mad:
kl. 4-5: flaske ca, 150 ml.
kl. 7: tilbydes flaske, tager nogle gange 80-100 ml. står op og begynder dagen.
kl. 9-9.30: flaske (tager mellem 40-100 ml.) og puttes til lur i sin seng. sover ca. 1 1/2 time
kl. 12: majsgrød med frugt + vand af glas
kl. 13: tilbydes flaske inden lur, men tager max. 50 ml. sover i barnevognen ca. 1 1/2 time
kl. 15: flaske - tager ca. 100
kl. 16: sover ca. 1/2 til en hel time i barnevognen
kl. 17-18: grønsagsmos + vand af glas - og lidt ...
... frugtmos til dessert med sine d-vitaminer i.
kl. 20: flaske og puttes for natten tager mellem 60-100 ml.
( kl. 01: vågner nogle gange og tager 100 ml.)
Ovenstående skema viser hvordan hendes flaskeindtag har været den sidste uge. På en god dag lykkes det mig at få hende til at spise ca. 120 ml. pr flaske. Jeg er ofte nødt til at dele en flaske op ad flere omgange, således at hun får hvad hun vil tage når hun vågner og så igen efter hun har været vågen en times tid og sammenlagt når hun altså der op på de 100-120 ml.
Jeg laver grød og mos på MME, så der får hun også dækket lidt af sit behov for mælk.
Hun drikker godt med vand til grød/mos-måltiderne og virker i øvrigt ikke sulten eller utilfreds i løbet af dagen. Hun har lind afføring hver dag, og fine tunge tissebleer.
Af hvad jeg kan læse af dine andre besvarelser, så burde hun vel drikke noget mere mælk? Jeg kan ikke tvinge mere i hende og synes det er synd at forsøge; hun siger tydeligt fra - lukker munden og drejer bestemt hovedet væk fra flasken og virker ikke sulten overhovedet. Er hun er i stand til selv at regulere hendes sult og tørst?
Jeg har et par gange om efter 15.00-flasken forsøgt at tilbyde hende moset avokado eller banan og dette spiser hun ivrigt, så det kunne jo godt se ud som om hun alligevel ikke er helt mæt, men bare har lyst til rigtig mad og ikke MME? Har forsøgt med MME i glas - forsøgt serveret både koldt og ved 37 grader, men dette synes ikke at smage hende.
Jeg har bare lige brug for at vende dette med dig og høre hvad du synes; skal jeg presse mere på med mælken, eller slappe af omkring det og regne med at hun tager hvad hun har brug for? Og hvis det er tilfældet, kan jeg så tilbyde et tredje måltid efter flasken om eftermiddagen for at sikre mig hun bliver mæt?
Mange hilsner og på forhånd 1000 tak
/Mai
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









