Brev:
Besvær med grød og andet
Kære Helen
Så må jeg igen lige stille dig et par spørgsmål angående vores datters søvn og mad. Jeg kan se, at du svarer på mange spørgsmål i den kategori og også på mange, der ligner vores. Vi synes bare ikke helt, vi kan finde et svar, der matcher. Derfor får du også lige brev fra os...
Vores datter er 6 mdr (i dag!). Hun er en glad tøs på knap 9 kg, der er godt i gang med at lære sig at kravle. Hun bruger meget af sin vågne tid på gulvet, hvor hun står på tåspidser og hænder og rokker frem og tilbage – knæene er ikke helt bukkede endnu. Hun vender fra ryg til mave – men ikke omvendt – og hun skubber sig baglæns rundt i det meste af stuen. Kan godt lide at tumle med os, gider godt sit legetøj og er det hele taget godt aktiv og meget opmærksom, når hun er vågen.
For tre uger siden begyndte vi at give hende grød efter samråd med dig. Hun var begyndt at vågne meget om natten og virkede sulten. Hun har fået risgrød og majsgrød med æble- og/eller pæremos. Men ikke ret meget.... For det har ikke været det store hit. Jeg forventede optimistisk, at det kunne hun da bare finde ud af – men det kunne hun ikke. Eller ville ikke, eller kunne ikke se grunden til det, eller hvad ved jeg.
I hvert fald er det gået meget langsomt og først i dag har hun egentlig set ud som om hun vidste, hvad hun skulle gøre med ske og grød. Sammenlagt har hun måske spist 1½ deciliter på de tre uger. Jeg har prøvet til aften og til frokost.
Nattesøvnen er det alligevel blevet lidt bedre med. Hun vågner knap så tit og er knap så urolig, hvilket jo nok tyder på, at det ikke kun var sult, der var årsagen, men også udvikling i det hele taget. Stadig vågner hun dog mere end tidligere, og jeg kan kun få hende til at sove videre ved at amme. Jeg har prøvet at lirke brystvorten ud af hendes mund, når hun er faldet til ro (som jeg kan se, du har anbefalet andre at prøve), men det er ikke helt nemt. Især sidst på natten er det ikke muligt – hun er sulten.
Søvnen om dagen er også lidt svær. Hun sover ikke så længe ad gangen, og jeg har meget svært ved at se, hvordan vi skal komme ned på to lure. Men det kan vel også vente. Formiddagsluren er oftest kun ½ time, eftermiddagsluren 1-1½ og så en lur igen senere på ½-1. Vi har prøvet at få hende til at sove videre om formiddagen, men det er næsten altid umuligt.
Vores primære spørgsmål går ...
... således på, hvordan vi kommer videre med grød og amning. Skal vi begynde at prøve med to gange grød og mos? Skal maden være mere varieret, selvom hun ikke spiser særlig meget? Hvad gør vi for at få tøsen til at opdage, hvor dejlig mæt og tilfreds man kan blive også uden mors bryst.
7.00 Vågner
9.00 Ammes og puttes til lur. Sover ½ time oftest. Ammes nogle gange i forsøget på, at få hende til at sove videre.
12.30 Ammes og puttes til lur. Sover 1-2 timer. Ammes nogle gange videre i søvn, hvis hun vågner meget tidligt.
16.30 Ammes og puttes til lur. Sover ½-1 time
18.00 Grød med frugtmos. Vand af kop
18.30 Ammes siddende. Spiser ikke så meget...
19.30 Ammes i søvn til natten
01.00 Vågner, ammes så kort som muligt
04.00 Vågner, ammes, er sulten
06.00 Vågner og ammes, sover lidt videre
Engang i mellem er der flere ammemåltider om dagen alt efter, hvor meget hun har fået op til luren. Det er heller ikke altid hun får sovet så lang tid til middag, hvis vi er ude af huset. Så bliver det måske i stedet til to kortere lure. Hun sover aldrig mere end ½ time i vognen, hvis jeg går med den.
Vores andet spørgsmål går på putningen. Hun bliver ammet i søvn de fleste gange om dagen og altid om aftenen. Om dagen kan hun også falde i søvn i vognen, men ikke længere bare af sig selv i sengen. Det er egentlig ok med os i øjeblikket, for det vigtigste for os er, at hun falder roligt i søvn uden for meget gråd. Men det begynder at ærgre især mig, at det altid er mig, der skal putte om aftenen, hvor vi jo aldrig går med vognen.
Kan vi prøve at give hende en flaske MME engang i mellem? Så kunne faren prøve uden mig. På sigt kunne mormoren måske også prøve en enkelt gang. Jeg ønsker ikke at stoppe amningen overhovedet, men det kunne være rart at kunne erstattes bare ind i mellem. De gange, vi har prøvet uden bryst på det sidste, er hun røget helt op i det røde felt og har skreget sig blåviolet i hovedet – og det skal hun selvfølgelig ikke.
Pt putter vi ved, at faren pusler hende i lang tid, hvorefter jeg går ind og ammer hende i sengen. Oftest sover hun meget hurtigt – andre gange bliver hun ammet lidt og ligger så vågen, mens jeg går ud af rummet. Efter et stykke tid brokker hun sig lidt, hvorefter jeg kan gå ind og amme hende lidt igen til hun sover.
Håber, du kan hjælpe os lidt videre!
Venlig hilsen
Gitte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.